Biskoppens forbønsprædiken

Se flash-reportage fra gudstjenesten.

Jesus talte til dem og sagde: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys (Johs. 8,12). Jesus siger: I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene (Matt. 5,14-16).

Når mørket er tættest, tænder vi lys. Netop i december, hvor dagene er korte, er lyset en livsnødvendighed for at se og orientere sig. Det ved vi alle. Som kristne ved vi også, at netop i december er vi på vej til at fejre det himmelske lys. "Julenat, da vor Herre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød." Det er det lys, vi som kristne skal orientere os efter.
<div class="quoteBox">Vi vil bevidne det dilemma mange irakere netop nu befinder sig i, fordi de hverken tør rejse hjem til deres fædreland, sådan som situationen har udviklet sig i Irak, eller kan få lov at tage del i samfundslivet her i landet som alle andre.</div>
Vores gudstjeneste i dag handler om Jesus, der er verdens lys, og om os, der i tro på ham selv skal lyse. Derfor begyndte vi med at lade børnene fra asyllejrene bærer lys ind i kirken, og efter prædikenen vil der være lystænding midt i kirkeskibet, hvor vi alle kan være med. Det er alt sammen et tegn på, at vi tror på ham, der kaldte sig verdens lys, og at vi i troen på ham ved os forpligtet på vore medmennesker.

 Men først og sidst vil vi ved denne gudstjeneste bekende troen på ham, som er verdens lys. Han som sagde: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørke, men have livets lys.

De ord står til troende, fordi Gud selv står bag dem. Vel at mærke den Gud, som blev menneske i Jesus Kristus og kom til vores verden for at dele al dens fryd og smerte med os og frelse os fra al mørke og død. Han er vor fred, uanset hvilken situation vi er havnet i, og hvor end vi lever. Hans ord og gerninger, hans lidelse, død og opstandelse lyser op i vores liv, selv når det smerter og gør allermest ondt. Midt i det foranderlige og uforudsigelige menneskeliv med dets glæde og sorg oplyser hans ord os om, at Gud vil os det godt og om hvad vi skal gøre.

I er verdens lys, siger Jesus i sin bjergprædiken til sine disciple dengang og til os i dag. Ikke fordi vi som disciple er gode nok eller fromme nok, men fordi vi er i følge med den Jesus, som selv er verdens lys. Forbundet med ham, som i sin kærlighed bad for sine fjender og tilgav sine venner, når de svigtede, og som led, døde og opstod for at være sammen med os, når vi lider og skal dø.

Hvis ikke vi er i Jesu følge, følger vi blot os selv. Og vi er ikke selv lys. Det er lige som de lys, vi skal tænde om lidt. De tænder ikke sig selv, men må hente flammen et andet sted fra. Sådan må vi hente flammen fra Kristus, så at hans lys kan skinne gennem os i verdens mørke. På den måde kan vi være verdens lys. Når vi følger Kristus ved at tage imod hans ord og befalinger og lade dem gælde, lyser han op i vores liv dødsmærkede liv, så vi kan leve uden at miste troen, håbet og kærligheden. 

Det folk, der vandrer i mørket,
skal se et stort lys.
lyset skinner for dem,
der bor i mørkets land ...

For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver
Vældig Gud,
Evigheds Fader, Fredsfyrste 

Amen