Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Det' ik' for børn til din ven.
Det’ ik’ for børn
Det kunne have været spændende, hvis konfirmandmaterialet "Jeg tror på..." lagde op til flere forskellige arbejdsformer og mere interaktivitet, som nutidens teenagere er vant til, mener Per Ramsdal.
Tema
Fakta
Fakta
Anmelder Per Ramsdal er sognepræst ved Brorsons Kirke, børne- og ungdomskirken på Nørrebro i...Læs mere
Fakta
Det er rigtig godt, at der nu er kommet en ny bog, som behandler alle spørgsmålene og...Læs mere
Fakta
Emnerne og indholdet i kapitlerne bliver for abstrakte, og der er grænser for hvor abstrakt man...Læs mere
Eksterne links
Det nye undervisnings-materiale for konfirmander, "Jeg tror på...", tager udgangspunkt i kirkens grundlag, trosbekendelsen, men materialet er for abstrakt for teenagere og vil egne sig bedre som studiebog for voksne, mener anmelder og ungdomspræst Per Ramsdal
Noget af det første, en kommende konfirmand siger, er, at han gerne vil konfirmeres, men han ved ikke helt om han tror på Gud. Det er jo forståeligt nok, for hvordan skal man i grunden tro på Gud? Og hvad indebærer det at tro på Gud? Og det er jo lige netop det, som den unge dreng eller pige skal til at arbejde med i konfirmandundervisningen.
Selve kirkens trosgrundlag - trosbekendelsen - er der mange, ikke kun konfirmander, der har problemer med, fordi den er formuleret i en helt anden tid, end vi lever i, og med et helt andet sprogbrug, end vi bruger i dag. Derfor er det rigtig godt, at der nu er kommet en ny bog, som behandler alle spørgsmålene og forbeholdene omkring den apostolske trosbekendelse.
Bogen "Jeg tror på..." er skrevet af tre præster og en pædagogisk konsulent, så både det teologiske og pædagogiske skulle være sikret. Problemet er blot, at når man lægger et helt undervisningsforløb til rette efter trosbekendelsens opbygning og struktur, så kan det godt gå hen og blive lidt tungt.
Annonce
De fire forfattere gør dog en indsats for at gøre arbejdsopgaverne varierede og spændende. Bogen er bygget op i 11 kapitler, og meningen er nok, at man skal bruge én undervisningsgang på hvert kapitel. Først i hvert kapitel er der nogle teologiske refleksioner over de forskellige trosartikler, og derefter er der forskellige forslag til arbejdsopgaver for konfirmanderne.
Selve kirkens trosgrundlag - trosbekendelsen - er der mange, ikke kun konfirmander, der har problemer med, fordi den er formuleret i en helt anden tid, end vi lever i, og med et helt andet sprogbrug, end vi bruger i dag. Derfor er det rigtig godt, at der nu er kommet en ny bog, som behandler alle spørgsmålene og forbeholdene omkring den apostolske trosbekendelse.
Bogen "Jeg tror på..." er skrevet af tre præster og en pædagogisk konsulent, så både det teologiske og pædagogiske skulle være sikret. Problemet er blot, at når man lægger et helt undervisningsforløb til rette efter trosbekendelsens opbygning og struktur, så kan det godt gå hen og blive lidt tungt.
De fire forfattere gør dog en indsats for at gøre arbejdsopgaverne varierede og spændende. Bogen er bygget op i 11 kapitler, og meningen er nok, at man skal bruge én undervisningsgang på hvert kapitel. Først i hvert kapitel er der nogle teologiske refleksioner over de forskellige trosartikler, og derefter er der forskellige forslag til arbejdsopgaver for konfirmanderne.
Inspirerende for præsten
De teologiske refleksioner går bag om formuleringerne i trosbekendelsen og behandler også de problemer, der kan være i teksten, som er formuleret for mange hundrede år siden, i en helt anden tid og med en helt anden tankegang, end vi har nu. De teologiske refleksioner fungerer rigtig godt, som præstens (eller underviserens) forberedelse og behandling af de emner, der ligger i trosbekendelsen. Der ligger en sund og moderne teologi bag, og der er i virkeligheden inspiration og stof til mange søndagsprædikener.Men når præsten skal til at formidle tankegangen og indholdet i trosbekendelsen til konfirmanderne, så er det, at det bliver rigtig svært. For hvordan oversætter man denne tankegang til en 13-årig dansk teenagers hoved, som stort set kun er fyldt af tanker om hans eller hendes krop og så det andet køn? Det er en stor udfordring.
Hen over hovedet på konfirmanderne
Bogen opfordrer til, at man hver gang giver konfirmanderne et vers fra en gammeltestamentlig salme og diskuterer den med dem, og derfra bevæger sig ind på dagens emne. Der lægges op til megen tavleundervisning og plenumsamtaler, og kun en gang imellem til gruppearbejde eller mere kreative øvelser, og spørgsmålet er, om det er en velegnet metode til undervisning af 13-14-årige?Bogen bygger på tyskeren Ingo Baldermanns pædagogik og tanker om "elementarisering", altså at eleverne skal møde de grundlæggende elementer direkte, uden nogen forudgående forklaringer, og hvor man i stedet skal skabe en umiddelbar dialog mellem den grundlæggende tekst og eleven.
Det er en spændende pædagogisk metode, men jeg vil mene, at stoffet er så svært tilgængeligt, at det må forudsætte, at man, inden man går i gang med det, har kørt en introduktion til de bibelske beretninger og det bibelske univers, så konfirmanderne har fået en fornemmelse af, hvad kristendommen handler om. Ellers tror jeg, at teksterne, både de gammeltestamentlige salmer, de nytestamentlige beretninger, salmerne fra salmebogen og trosbekendelsen, går hen over hovedet på konfirmanderne.
Interaktivitet en mangelvare
Og så synes jeg, at det er ærgerligt, at der ikke er en 'elevens bog'. Der bliver nævnt flere eksempler på billedkunst, og det kunne have været fint med en gengivelse af disse billeder, så præsten ikke selv skal ud og finde disse billeder.Konfirmander kan også godt lide at have noget i hænderne, som de selv kan arbejde med, eksempelvis opgaver, tests og tegninger, så det hele ikke skal foregå på tavlen. De er vant til at være interaktive, når de arbejder med forskellige emner i skolen. Og plenumdiskussioner og tavleundervisning bliver først for alvor brugt, når man kommer op i ældre klasser.
Der findes i materialet nogle gode eksempler på øvelser, billedanalyser og film, men det kunne godt have været udbygget meget mere.
Til materialet er godt nok knyttet en hjemmeside, hvor man kan finde arbejdsarkene, men det kunne have været dejligt, hvis man havde udbygget denne hjemmeside, så der kunne have været meget mere interaktivitet fra konfirmandernes side.
Her eller i 'elevens bog' kunne der være mange flere eksempler fra konfirmandernes egen verden. For eksempel som når man i kapitel 7 sammenligner Dommedag med Fantasyspil. Her kunne man godt vise nogle eksempler samt forklare lidt om fænomenet for de præster, som ikke er så godt inde i denne verden.
Ny formulering af trosbekendelsen?
Det kunne også have været spændende at sætte konfirmanderne til at lave deres egne trosbekendelser anno 2006, ligeså vel som det kunne have været spændende at høre forfatterne teologiske refleksion over, hvorvidt kirken burde formulere en ny trosbekendelse her i det 3. årtusinde. Også set på baggrund af den store folkelige diskussion, som Da Vinci Mysteriet satte i gang.Alt i alt mener jeg, at trosbekendelsen giver en problematisk skabelon for undervisningsforløbet. Når emnerne bliver bygget op over trosbekendelsens formuleringer, så bliver udgangspunktet problematisk og emneforløbet mærkeligt. Eksempelvis i kapitlet, som hedder "Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde". I denne formulering ligger der en række teologiske problemer, som kan være svære for en konfirmand at tage hul på.
Hvis man har læst nogle af de evangeliske beretninger og dannet sig et billede af Jesus og derefter læser trosbekendelsens beskrivelse af Jesus og vel at mærke tager ordene bogstaveligt, så er det som om, at Jesus efter Himmelfarten transformerer sig fra at være en kærlig og altopofrende fredsstifter til at være en streng dommer, der sidder til højre for den almægtige Gud selv og er klar til at vurdere, om vi er en buk eller et får.
God debatbog for voksne
Emnerne og indholdet i kapitlerne bliver for abstrakte, og der er grænser for hvor abstrakt man kan forvente, at en 7. klasses elev kan tænke.
I forordet til bogen gøres opmærksom på, at materialet også kan bruges til voksenundervisning - i studiekredse eller på seminarier og i gymnasier. Og jeg vil give forfatterne ret, og næsten gå så vidt som at sige, at materialet er meget mere anvendeligt til voksne end til nybegyndere, som for eksempel konfirmander.
Niels Andersson, Christiane Gammeltoft-Hansen, Bodil Olesen og Birgitte Thyssen: "Jeg tror på...", Aros Forlag (Aros Underviser), 2006, 112 sider, 298 kr.
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
