Strålende renæssance-koncert i Holmens Kirke

Musica Ficta og Jauna Muzika i strålende renæssancestil i Holmens Kirke. - Foto: Dorte J. Thorsen

flexblock

Tema

Anmeldelser

flexblock

Seneste billedserier

Billedserie: Pavens schweizergarde forøges med 26 mand

Billedserie: Tag med til konfirmation i Nørre Uttrup

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Dorte J. Thorsen | 6. november 2006

"La Serenissima" er italiensk og betyder noget i retning af "Den mest strålende". Dét passer godt på den renæssance-koncert, som fandt sted i Holmens Kirke sidste søndag, hvor to af verdens bedste renæssance-kor mødtes til en festlig og fortryllende aften i selskab med de gamle musik-mestre fra renæssancen

Holmens Kirke strålede af lys i den mørke efterårsaften. Det samme gjorde forventningerne hos de mere end 500 spændte tilhørere, der var kommet for at se, høre og fornemme det danske ensemble Musica Ficta og det litauiske kor Jauna Muzica opføre ikke færre end 14 værker fra renæssancen.

Tro mod den musikalske tradition og stil fra dengang flyttede de i alt 33 sangere sig rundt i kirkerummet undervejs i koncerten. Imens der blev skiftet position og gruppering, underholdt dirigent Bo Holten med anekdoter om tiden, musikken og ikke mindst komponisterne, hvoraf den ene endda var af dansk afstamning.

Flerkors-trylleri

Kor- og kirkemusik fra renæssancetiden er nemlig et mobilt flerkors-trylleri, hvor stemmerne selv er instrumenterne, og hvor sangerne synger med og mod hinanden stående forskellige steder i kirken. At Holmens Kirke oprindelig er en renæssance-kirke og egner sig fortræffeligt til formålet, blev alle snart klar over.

For da sopranerne, alterne, tenorerne og basserne gik i gang, var det som at sangen bølgede og på bløde vinger svævede gennem det smukke kirkerum, hvor tonerne blandede sig med hinanden og i fællesskab gik op mod loftet og ud i alle kroge af både rummet og sindet. Det var derfor mere end almindeligt besnærende og vidunderligt at lade sig glide med.

Man snakker normalt om orglets brus, når det sætter i gang. Men to renæssancekor af et format som Musica Ficta og Jauna Muzika kan også vælte deres publikum omkuld, når de bruger deres kraft og stemmer til at være både sang, melodi, kulisse og lys på samme tid. Det er dramatisk, gribende og storslået. Som Musica Fictas - og aftenens - dirigent Bo Holten efterfølgende beskrev koncerten: - Det var vildt, det her!

Annonce

For det var vildt, at 33 dygtige sangere kunne lyde som et helt orkester og sanger-ensemble, uanset om musikken og sangen var munter og livlig som i den romerske afdeling, mere tung, vemodig og følelsesladet i den østeuropæiske afdeling eller højtidelig og stemningsmættet i den venetianske.

For nok er renæssancen den historiske tid, der er tættest på en fælles europæisk identitet, også musikalsk - men alligevel er der store forskelle. Fokus denne aften var derfor også som i renæssancen på Venezia og stilen derfra, som også er den mest melodiøse og den som nåede de største musikalske højder.

Pragt og musik

Det var nemlig i Venezia - eller Venedig - at musikstilen med de mange kor for alvor foldede sig ud under munken og hans elev, som man kalder de to store mestre: Andrea og Giovanni Gabrieli, hvoraf den sidste var kapelmester i selveste Markus-kirken i Venezia. Det var også her og på Canale Grande, at de største optog og processioner ledsaget af flerkorigt sang fandt sted i de gyldne år i 15- og 1600-tallet.

For både inde i selve Markus-kirken og udenfor dyrkede man denne særlige musik-stil intenst gennem hele renæssancen, hvor Venezia var på sit politiske og økonomiske højdepunkt, hvilket blandt andet gav sig udslag i en overdådig livsstil, hvor intet var for meget - og hvor pragt var alt. Pragt forstået både musikalsk og i forhold til alt andet - og der var masser af fejringsdage at benytte sig af.

Da tiden var på sit højeste, var der nemlig ikke færre end 50 årlige festdage, hvor kirkerne strålede af guldmosaikker og reflekterende lys, hvor skibe og huse var pyntede, og hvor gader og kanaler var fyldte til bristepunktet af mænd og kvinder i flotte dragter, der alle hørte de nogengange op til flere hundrede sangere stå og synge til hinanden fra alle hjørner og kanter.

Beretninger fra dengang taler også om en oplevelse uden lige og for alle sanser - og det var lidt af denne overdådighed, der var vandret ned igennem århundrederne og lige lukt ind i Holmens kirke i den mørke og blæsende efterårsaften.

Ja, man kan næsten sige, at det multi-mediale allerede fandtes i renæssancen, ihvertfald til renæssance-musik-koncerterne i kirkerne, hvor der er noget for både øjet, øret og følesansen. For musikken og sangen i disse religiøse hymner er så stærk, at den går lige i kroppen og virker stærkere end nogen rock-koncert. Måske fordi ens følelser og tanker ikke overdøves, men fornemmes og opleves helt tæt på.

For renæssancemusik er ikke kun multimedier i formen, men også i dybden. Renæssancemusik skaber billeder og fremkalder følelser og erkendelser inde i tilhøreren af en ganske særligt art, hvad man også oplevede i Holmens Kirke d. 29. oktober. De mere end 500 tilhørere ville heller ikke slippe de to kor efter den 90 minutter lange koncert. Der blev klappet både længe og taktfast.

For Guds skyld

Men hvorfor er vi så glade for renæssance-musik? Dirigent og kunstnerisk leder af Musica Ficta Bo Holten siger:

- Tja, det er egentlig et godt spørgsmå, som det måske er svært for mig at svare på. Jeg har jo arbejdet med det i mange år af kærlighed til den specielle musik, som der ikke findes magen til, og som man kun kan opleve live. For selv det bedste surround-anlæg kan ikke kreere den lyd og den vælde, man oplever, når man sidder i kirkerummet og får musikken ind fra fire forskellige sider på samme tid. Det er helt unikt - også fordi det er både religion og politik pakket ind i pomp og pragt - alt sammen for at vise hele omverdenen, hvor meget magt bystaten Venezia og dens doger var i besiddelse af.

Bo Holten fortæller videre, at Venezia i renæsassancen købte vildt ind af komponister, sangere og andre - og kun det bedste var godt nok. Der var simpelthen en mindre hær ansat ved Markus-kirken udelukkende med det formål at sørge for musikken og især den del, der indbefattede de mange kor.

Faktisk viser nye undersøgelser, at omkring 20 procent af statens budget blev brugt til dette musikalske formål. Det er et tal, der kan få selv et nutidigt multinationalt PR-budget som fx Coca-Colas til at blegne. Man var altså meget bevidste om hvilke signaler, man ville sende til omverdenen - og man var villig til at betale, hvad det kostede at have datidens superstjerner til at synge de hits, som man blev ved med at sprøjte ud. Også selvom det var svimlende summer, der i nutidsmønt ville svare til flere milliarder for de cirka 50 årlige koncerter.

Så var det egentlig musik for Guds skyld og til Guds ære, således som det meste af det oprindeligt var ment? Eller gik man også i renæssancen over til, at Gud og dermed kirken og kirkerummet er til for musikkens skyld? Således som man også kan opleve det idag.

Bo Holten siger: - Man pressede citronen ligeså meget, som man kunne rent markedsføringsmæssigt. Alligevel er er ingen tvivl om, at det religiøse også har betydet noget. Den tids mennesker var dybt religiøse - og der var derfor stor åndelighed i det, som de lavede - modsat i dag, hvor meget kun er form og ikke indhold.

Det gælder også i nutidens Venezia, hvor man i Markus-kirken slet ikke bruger sin store musikalske arv. Der er stort set ingen kormusik i dag. Hvorfor det er sådan, ved Bo Holten ikke - men han undrer sig.

For nogle år siden var Bo Holten og hans hustru Eva Holten i Venezia i påsken og blandt andet inde i Markus-kirken palmesøndag. En dag som i renæssancen havde været en af årets allerstørste med masser af strålende Serenissima-musik. Men ikke længere - tværtom kan man sige, når selv den store Markus-passion blev læst op istedet for at blive sunget.

Heldigvis kan den specielle renæssance-musik stadig høres fra tid til anden i Danmark - næste gang er allerede i slutningen af november, hvor Musica Ficta optræder sammen med verdens bedste renæssancekor The Tallis Scholars - også i Holmens Kirke.

Fakta

De 13 renæssancekoncerter: Musica Fictas renæssance-koncert-række strækker sig over 13 koncerter og startede i februar med en koncert på Børsen. Siden er det gået slag i slag med den ene koncert efter den anden i Holmens Kirke, Rundetårn og Rosenborg. Man har altså været tro mod Københavns renæssance-bygninger i sit valg af koncertsteder. Det samme gælder musikken, hvor man i ægte fælles-europæisk-renæssance-ånd har været vidt omkring med musik fra både italiensk, pavelig, fransk, engelsk, tysk og sågar dansk renæssance. Koncerten i Holmens Kirke søndag d. 29. oktober var den tolvte i rækken. Så der er en tilbage, der hedder Således skælvede Jorden. Den foregår også i Holmens Kirke søndag 26. november kl. 20 og er selvfølgelig med Musica Ficta samt verdens bedste renæssancekor, nemlig det engelske The Tallis Scholars, som konstant rejser verden rundt og optræder. Billletterne koster 150,- og sælges via billetnet eller ved indgangen på selve aftenen. Alle koncerterne transmitteres i deres helhed på DR/P2.
Musikken i renæssancen: Vi lever i en tid med megen fokus på vor fælles-europæiske arv. En stor del af den stammer fra renæssancen, som måske er den historiske periode, hvor europæerne var mest lig hinanden. Musikere, kunstnere, håndværkere og handlende drog sammen med gejstlige, adelige og sågar kongelige fra land til land, og ingen spurgte efter nationalt tilhørsforhold. Man var europæer, i hvert fald i starten. For nationalstaten vokser frem i løbet af renæssancen, så det er måske ikke så mærkeligt, at der kan være endog store forskelle på den lokale musikalske stil, selvom lighederne i de oftest religiøst-anlagte hymner stadig er i overtal. Renæssancemusik er derfor også et eksempel på, hvordan såvel det nationale som det globale kan gå hånd i hånd og berige hinanden.
Musica Ficta: Musica Ficta er et professionelt vokalensemble, der blev dannet i foråret 1996 af komponisten og dirigenten Bo Holten. Ensemblet har et meget bredt repertoire - dog fokuseres der på musikken fra middelalder og renæssance, altså fra den tid hvor komponisterne skrev deres store værker for den menneskelige stemme fremfor orkestre som senere tider har gjort det. Det er stadig Bo Holten, der er såvel dirigent som kunstnerisk leder. Musica Ficta opfatter arbejdet med den danske sangskat som meget vigtigt. Korets cd'ere med danske sange har gjort Musica Ficta til Danmarks mest sælgende klassiske ensemble. Begrebet "Musica Ficta" refererer i øvrigt til den tidlige musiks almene praksis, hvor den enkelte sanger selv indsatte løse fortegn i satsen. Læs mere på www.ficta.dk.
Jauna Muzika: Jauna Muzika er ikke kun et af Litauens, men også et af Europas bedste kor, der er anerkendt over hele verden. Kortet har således vundet ikke færre end 15 internationale kor-konkurrencer og fik i 1993 den højeste pris af dem alle sammen: The Grand Prix Europe. Korets målsætning er at præsentere den ypperste a cappela og choral-sang. Siden 1992 har dirigent, komponist og lektor Vaclovas Augustinas været leder af det berømte kor.