Af Thorstein Asbjørn Lauritsen |
9. november 2006
Konstantin den Store fik afgørende betydning for kristendommens status som verdensreligion
- Han er en af de helt store personer i verdenshistorien.
Så klart udtrykker dr.theol. og lektor i kirkehistorie, Nils Arne Pedersen, sig om Konstantin den Store, der regerede det romerske rige i perioden 306-337. Hans enorme betydning ligger i, at han gjorde kristendommen til romerrigets religion. På den måde blev kristendommen en verdensreligion og kom til at danne grundlag for hele den vestlige kultur.
- Forbindelsen mellem religion og stat kom til at vare mere end 1000 år i Europa. Ja, i Danmark ser vi stadig sammenkoblingen mellem stat og kirke, påpeger Nils Arne Pedersen.
Samtidig ser han Konstantins mere end 30-årige regeringsperiode som ganske enestående:
- Det var en uhørt lang periode for en romersk kejser. Han erobrede stort set hele romerriget og undgik samtidig oprør mod sit regime.
Blandt forskere har der altid været diskussion om, hvorvidt Konstantin personligt var kristen, eller om han blot udnyttede kristendommen i sit politiske spil. Ifølge den oldkirkelige teolog Euseb skete Konstantins omvendelse til kristendommen efter et syn. Før et stort slag modtog han et syn af korset på himlen, ledsaget af ordene: "Ved dette skal du sejre."
Nils Arne Pedersen mener ikke, der er grund til at betvivle Konstantins personlige tro på den kristne gud. Kirkehistorikeren henviser til bevarede breve, hvor Konstantin udtrykker sig som kristen. Kritikere fremfører som modargument, at Konstantin først lod sig døbe på sit dødsleje. Det er der dog en helt naturlig forklaring på, mener Nils Arne Pedersen:
- Det var almindelig praksis på daværende tidspunkt. Ved dåben fik man syndsforladelse, og dermed kunne man møde døden som syndfri.
For Konstantin var det afgørende, at kristendommen som rigsreligion fremstod som en enhed. Derfor var det også kejseren, der indkaldte til kirkemødet i Nikæa i 325. Kejseren krævede, at kirken fik løst sine interne stridigheder. Han havde brug for en samlet religion, så der ikke var tvivl om, hvem der var den sande kirke.
Kejseren gjorde også det tidligere Byzans (i dag Istanbul) til rigets hovedstad. Byens navn ændrede han til Konstantinopel, hvilket på græsk betyder Konstantins by. I den ortodokse kirke er Konstantin da også en helgen.