Af Charlotte Knagh Vestergaard |
13. august 2007
Der findes kristne alternativer til en lang række af verdens største internetsider, for eksempel datingsider, opslagsværker og søgemaskiner. Kristendom.dk præsenterer her en række af dem
Legenden om Harald og Poppo
Kristne opslagsværker på nettet
Det kendte opslagsværk
Wikipedia er et brugerstyret opslagskompleks, som er skrevet af sidens brugere. Hvilke ord, der kan slås op, og hvordan de bliver forklaret, er bestemt af de brugere, der har skrevet opslagsordet.
Nu findes der også et kristent alternativ til denne hjemmeside, nemlig
Conservapedia. Siden findes dog endnu ikke på dansk, som Wikipedia gør.
Del videoklip med andre kristne
På den populære webportal
YouTube, kan brugerne dele videoklip med andre brugere. Det gælder både tv-klip, hjemmevideoer, mobilkameraoptagelser m.m. Der er desuden mulighed for, at brugerne kan kommentere på hinandens videoer.
Denne service bliver nu også tilbudt på nogle særligt kristne webportaler, for eksempel
Gospetube,
GodTube og
JesusClips.
Datingsider
Internetdating er blevet et meget populært fænomen i datingmiljøet. Med den stigende interesse for internetdating er der naturligvis også sprunget nogle hjemmesider frem, hvor folk med en kristen livsholdning kan møde andre ligesindede. Se for eksempel
Hjertedating og
7ehimlen.
Søgemaskiner
Søgemaskinen
Google er en af de mest benyttede søgemaskiner i verden. Her får man en indgang til internettet, hvorigennem man kan finde diverse sider, der indeholder det søgeord, man har tastet ind i søgefeltet.
Der findes dog kristne alternativer til denne verdensomspændende søgemaskine, for eksempel
ChrisNet.