Mødested mellem folk og kirke

Med dette udgangspunkt udviklede der sig en særlig lys-symbolik i forbindelse med kyndelmissegudstjenesten. For eksempel indviede man ved denne lejlighed alle de lys, som skulle bruges i både kirke og hjem det kommende år. De indviede lys blev blandt andet tændt i hjemmene ved tordenvejr, sygdom og andre situationer, hvor der var brug for at holde det onde fra døren.

Hele middelalderen var festen en stor begivenhed i både det religiøse og folkelige liv i Danmark. I 1770 blev kyndelmisse afskaffet som officiel helligdag sammen med en række andre helligdage, der blev samlet på Store Bededag. I løbet af de næste 150 år gled festen langsomt ud af den folkelige bevidsthed, indtil den de senere år er blevet genoplivet i folkekirken.

Når kyndelmissegudstjenesten vinder frem igen, er det ikke, fordi der er et stort folkeligt krav om at højtideligholde dagen for Marias renselse 40 dage efter jul.

Snarere skyldes det ifølge Lars Nymark Heilesen, at mange mennesker i dag tiltrækkes af kirkerum med højt til loftet, ritualer med dyb forankring i den kirkelige tradition og symboler, der har udgangspunkt i almindelige menneskelige erfaringer. Samtidig knytter kyndelmisse i en moderne fortolkning til ved en række tendenser i tiden som for eksempel kropsliggørelse og personliggørelse.

- Vigtigst af alt synliggør kyndelmisse lyset som et symbol, der er tilgængeligt for alle midt i den mørke vinter, hvor vi længes efter lys og forår. Det er en grundlæggende symbolik med bred appel, for vi lever alle i spændingsfeltet mellem lys og mørke og kan indimellem være i tvivl om, hvad der er stærkest - lyset eller mørket? Her kommer evangeliet med et budskab, som vi mennesker ikke kan sige os selv, nemlig at lyset er stærkere end mørket, siger Lars Nymark Heilesen.

Denne spænding mellem lys og mørke er den helt afgørende baggrund for at forstå den folkekirkelige kyndelmissefejring i en tid, hvor lystændinger også i det offentlige rum bliver mere og mere udbredt for eksempel i forbindelse med tragiske begivenheder.

Karakteristisk for de mange kyndelmissegudstjenester, der i denne uge vil blive fejret i folkekirken, er brugen af levende lys og lysprocessioner enten i kirken eller uden for kirken. Kirkerummet giver gode muligheder for visuelle effekter, og konfirmander, børn eller andre lægfolk medvirker mange steder ved symbolske lys-tændinger, korsang og tekstlæsninger.

- Det betyder meget for folk og særlig børn, at de selv får lov til at gøre noget i gudstjenesten. Det er det, man husker bagefter, siger Tine Illum, der er sognepræst i Sdr. Bjert og står i spidsen for en kyndelmissegudstjeneste med en særlig invitation til børn og deres bedsteforældre.

De levende lys i kirkerummet ved kyndelmisse er mere end visuelle effekter.

- Lyset som symbol taler til det allerdybeste i os. Det er noget urmenneskeligt, at det, som er godt, er lys. Vi har simpelthen ikke noget stærkere symbol i kristendommen, siger Tine Illum.

Samme melding kommer fra Christina Smith, der er sognepræst i Herfølge Kirke, hvor man vil bruge kyndelmisse til indvielse af en lysskulptur.

- Det skulle åbenbart tage 500 år, før vi kom os over reformationen og fik lysene tilbage i kirken. Der er noget forrykt ved ikke at tage lys med ind i kirken, når vi kan bruge det i alle mulige andre sammenhænge som fødselsdage og højtider i hjemmene. Vi kan godt have lys i kirken - det minder os blandt andet om, at der også er lys for enden af dette liv, siger Christina Smith.

I folkekirken er man for længst holdt op med at bruge særligt indviede lys, men det gør man stadig i den katolske kirke, hvor det også er muligt at bruge kyndelmisse som en anledning til at indvie de lys, som skal bruges i det kommende kirkeår.

- Når et lys er blevet indviet, er det ikke længere et profant lys, men tilhører Gud og den kommende verden og skal derfor behandles med respekt. Der er ikke nogen magisk virkning ved det, men når det nærmes og bruges i tro, åbner det muligheden for, at Gud kan knytte en særlig velsignelse til det og bruge et lille lys i sin forløsergerning, forklarer Lars Messerschmidt, prælat og generalvikar i den katolske kirke i Danmark.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Messe for lyset

Kyndelmisse betyder "lysmesse" eller "messe for lyset" og kommer fra det latinske missa candelarum. Ordet har også forbindelse til det oldnordiske ord kyndill med betydningen "lys" og det engelske candel med samme betydning.

Fakta

Kyndelmisse og kirkeåret

For de fleste slutter julen senest ved helligtrekonger i begyndelsen af januar, men set i forhold til kirkeåret slutter festen først den 2. februar. Kyndelmisse er nemlig den sidste fest i kirkeåret, der knytter til ved julen. Perioden mellem 1. søndag i advent og kyndelmisse er kendetegnet ved brugen af lyset som symbol, for eksempel adventskransen, julelysene og helligtrekongerslyset.Fakta

Kyndelmisse og Bibelen

Den centrale bibelske tekst som baggrund for kyndelmisse er Lukasevangeliet kapitel 2 vers 22-40, som er fortællingen om Jesus, der efter jødisk skik fremstilles i templet. Her møder de den gamle mand Simeon:

"Da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

Herre, nu lader du din tjener gå bort

med fred efter dit ord.

For mine øjne har set din frelse,

som du har beredt for alle folk:

Et lys til åbenbaring for hedninger

og en herlighed for dit folk Israel."