Send artiklen Romerriget forgår - kristendommen består til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Romerriget forgår - kristendommen består

Kristendommen og paven i Rom blev den store samlende faktor i de gamle romerske landområder, da romerriget gik i opløsning i det femte og sjette århundrede. Her ses ruinerne af Forum Romanum i Rom. - Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

I det femte og sjette århundrede bliver kristendommens position som verdensreligion fastslået. Romerriget går i opløsning, mens kristendommen cementerer sin position og spaltes op i en række særkirker

Ved indgangen til 400-tallet var kristendommens forvandling fra forfulgt undergrundsbevægelse til etableret græsk-romersk verdensreligion fuldbyrdet. Kristendommen var nu blevet officiel statsreligion i romerriget, og alle borgere havde fået påbud om at bekende sig til den kristne tro. De næste to århundreder blev afslutningen på den periode, som siden har fået betegnelsen oldkirken.


Perioden fra år 400 til år 600 var på mange måder omtumlede og forvirrede. Den romerske statsmagt, som i 250 år havde forsøgt at kvæle livet ud af kristendommen ved at forfølge og håne de kristne, havde nu vendt sig til den samme tro og gjort den til sin egen. Præster, biskopper og andre kirkelige ledere havde fået deres gang i magtens cirkler, og stemningen var til tider næsten euforisk over kirkens nye position.

Men det samme rige, som gjorde kristendommen til statsreligion, gik nu i opløsning. Hærgende horder af krigere fik romerrigets grænser til at bryde sammen, og snart var selve hjertet - byen Rom - lagt i ruiner.

På det politiske område begyndte nu en ny epoke for Europa og middelhavsområdet, der i de følgende århundreder blev kastet ud i den ene krig efter den anden. Ustabilitet, usikkerhed og økonomisk nedgang var vilkårene i denne tid, hvor mange af den antikke verdens bedrifter og indsigter gik tabt. Et kompliceret magtspil mellem kejsere og kirkelige ledere udfoldede sig i den nye virkelighed.

Annonce
- Man kan ikke tage én ting eller person frem, der er det vigtigste. Der bliver ført en slingrende kirkepolitik, hvor kejseren skiftevis holder med den ene eller anden part, og det er i høj grad kejseren, der bestemmer, hvad den rigtige tro er, siger Knud Ottosen, dr.theol. og tidligere lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet.

Internt i kirken fortsætter stridighederne om den rette kristne lære med stor styrke i 400-tallet.

- Disse stridigheder betyder, at kirken bliver opspaltet i forskellige forgreninger og særkirker, hvoraf flere findes endnu. Det gælder for eksempel den koptiske kirke og den armenske kirke, siger Knud Ottosen, der for nylig har udgivet bogen "Oldtidens og middelalderens kirkehistorie i dansk og nordisk perspektiv".

Der findes et stort materiale fra konciler, synoder og kirkemøder, som bliver afholdt i det 5. og 6. århundrede.

- Et af de grundlæggende spørgsmål på denne tid er: Hvordan kan Kristus være Gud? Vi har jo i virkeligheden ikke kategorier til at forstå det, men i den græske kultur vil man forstå. De spørger, hvor meget af Kristus, der er Gud, og hvor meget der er menneske. De søger en logisk forklaring, forklarer Knud Ottosen.

Trods de interne spændinger lykkes det i stor udstrækning for kirken at holde fast på det centrale i kristendommen, som fortsætter sin vækst i alle retninger. Den missionsvirksomhed, som bragte budskabet om Jesus Kristus mod nord og 400-500 år senere brød ind over den danske grænse, begyndte i oldkirkens sidste år.

Da romerriget endeligt sank i grus og kun efterlod et gyldent minde om fordums storhed, blev kirken trods interne og eksterne kampe stående.

Og den står der endnu.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Teolog anklager folkekirken for snyd med trosbekendelse

Hvem var evangelisterne?

Nikæa-bekendelsen er alle kirker fælles om

Syv kirkemøder dannede oldkirkens tro

Konfirmationens historie - fra oldtid til Luther

Formularen, der samler de fleste kirkesamfund

Fra Jesu korsfæstelse til mødet med islam

Romerriget forgår - kristendommen består

Augustin (354-430)

Riget blev samlet med kristendom

I Nikæa blev kristendom Roms religion

Forfølgelser og martyrium i oldkirken

Perpetua (ca. 181-203)

Tertullian (160-225)

Kristendommens første og største advokat

Oldkirkens lære om tro

Det står der i Didakè

Den athanasiske trosbekendelse

Læs den nikænske trosbekendelse her

Den apostolske trosbekendelse

Hvad er trosbekendelsen?

De første kristne menigheder

Kristendommens opståen

Den skæbnesvangre tilføjelse

Hvem var de apostolske fædre?

De første kristne i Rom

De 10 vigtigste ting at vide om oldkirken

Problematisk for den tidlige kirke, at Gud blev menneske

Idéen om reinkarnation rumsterede i oldkirken

Paulus – den store brevskriver

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​