Klemte kristne sætter deres lid til paven

En kvinde tænder et lys foran madonna-statuen i Sankt Georg-katedralen i Istanbul før pavens besøg. ? Foto: Scanpix.

Læs også

flexblock

Seneste billedserier

Billedserie: Pavens schweizergarde forøges med 26 mand

Billedserie: Tag med til konfirmation i Nørre Uttrup

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Ulla Poulsen | 28. november 2006

De kristne i Tyrkiet ser frem til pavens besøg. Selvom den tyrkiske stat langt hen ad vejen lever op til forfatningens krav om religionsfrihed, kan det stadig være vanskeligt at være kristen i Tyrkiet

Når paven indleder sit besøg i Tyrkiet i dag, vil han have udelt bevågenhed fra stort set samtlige 70 millioner tyrkere. Det overvældende flertal af muslimer vil følge nøje med i hans gøren og laden for at vurdere, om der er grund til at slække på vreden efter forelæsningen i Regensburg, hvor paven efter deres mening kædede islam sammen med vold. Landets ganske lille kristne mindretal, under 100.000 mennesker i alt, vil derimod være intenst optaget af, om det lykkes paven at få sat fokus på de kristnes situation i Tyrkiet.

- Vi har alvorlige problemer. Tyrkiske borgere, som konverterer til kristendommen, er udsat for alvorlig diskrimination og vold, siger Ihsan Ozbek, præst ved Kurtulus-kirken, til det amerikanske nyhedsbureau AP.

Det groveste eksempel på vold i år er mordet på den katolske præst, fader Andrea Santoro, der i februar blev myrdet i en kirke i Trabzon.

Samtidig er emnet blevet aktuelt med den verserende retssag mod Hakan Tastan og Turan Topal, som netop er indledt ved retten i Istanbul. De to midaldrende mænd, der er konverteret til kristendommen, er anklaget efter paragraf 301 for at have fornærmet "det tyrkiske" og kaldt islam for en "tilbagestående" religion. Selv fastholder de, at de blot forsøgte at fortælle om kristendommen.

Annonce

- Vi elsker dette land. Vi er stolte af at være tyrkere, og vi er stolte over at være kristne, siger de ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.

Religionsfriheden er en af de ømme tæer i Tyrkiet, og ifølge pavens repræsentant i Anatolien, monsignor Luigi Padovese, vil det også være et af de emner, paven vil tage op under sit besøg.

- Paven vil diskutere de religiøse mindretals rettigheder med tyrkiske embedsmænd, siger han til AP.

Det amerikanske udenrigsministeriums rapport om religionsfrihed 2006, som kom i september, tegner et billedet af Tyrkiet som et land, der generelt respekterer religionsfriheden. Dog kan både muslimer og andre religiøse grupper i praksis have vanskeligt ved at dyrke deres religion fuldt ud, konkluderer den.

For muslimerne er det først og fremmest den særlige håndhævning af landets sekularisme, med blandt andet forbud mod slør på universiteter og i regeringskontorer, der hæmmer deres religionsudøvelse.

Blandt de problemer, de kristne mindretal kan være udsat for, er som nævnt, at enkeltpersoner kan have svært ved at blive accepteret blandt slægtninge og naboer, hvis de omvender sig fra islam. Der er intet juridisk forbud, som forbyder mission eller religiøs omvendelse. Alligevel sker det jævnligt, at politiet forsøger at forhindre kristne i at uddele religiøse foldere med videre.

Da det fremgår af en persons nationale identitetskort, hvilken religion vedkommende tilhører, indebærer det, at konvertitter skal opsøge de lokale myndigheder for at få rettet i kortet. Der er også eksempler på, at det har givet anledning til chikane fra den pågældende embedsmand, fastslår rapporten.

Samtidig lider de kristne kirker under, at de siden 1970'erne ikke har kunnet uddanne deres egne præster, fordi staten lukkede alle private religiøse skoler, såvel muslimske som andre trosretninger, for at sikre en ensartet uddannelse under statsligt opsyn. EU presser på for at få regeringen til at give tilladelse til, at mindretallene kan åbne deres egne præsteseminarer, men indtil nu er det ikke lykkedes at finde en juridisk formulering, der også tager hensyn til Tyrkiets sekulære love.

Officielt anerkender regeringen kun tre religiøse mindretal: græsk-ortodokse kristne, armenske kristne og jøder. Den romersk-katolske kirke i Tyrkiet har derimod ikke officiel status. Det indebærer, at kirken ikke kan eje eller arve ejendom med videre.

Ifølge Raphaela Schmid, direktør ved Becket Instituttet for religiøs frihed i Rom, bliver alle kristne kirker betragtet som udenlandske og forholdet til dem bliver hovedsageligt varetaget af udenrigsministeriet, uanset at medlemmerne er tyrkiske statsborgere.

Religionsfriheden er også et af de punkter, EU har sat fingeren på i sin seneste rapport om udviklingen i Tyrkiets tilpasning til EU. Rapporten nævner blandt andet, at "væsentlige bestræbelser fra tyrkisk side er nødvendige, især hvad angår ytringsfrihed, de ikke-muslimske samfunds religiøse rettigheder, kvinders rettigheder, fagforeningers rettigheder og civil kontrol med militæret".

Læs mere under Udland samt Leder

Kristne i Tyrkiet

<div>Under en procent af Tyrkiets knap 70 millioner indbyggere tilhører officielt en anden religion end islam.</div>
<div>I begyndelsen af 1900-tallet var op mod halvdelen af landets indbyggere kristne. Den situation blev ændret drastisk i årene under og efter Første Verdenskrig. I 1915 blev den armenske befolkning udsat for et folkemord. Blandt de op mod halvanden million ofre var også andre kristne minoritetsgrupper.</div>
<div>Der er tre officielt anerkendte religiøse mindretal: armenske, jøder og græsk-ortodokse.</div>

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Del Hold mig opdateret

flexblock