Det fortæller Bibelen om Johannes Døberen

De fire evangelier - Matthæus, Markus, Lukas og Johannes - har hver sin indfaldsvinkel til Johannes Døberen og tillægger ham forskellig betydning. Hvis man sammenskriver de forskellige beretninger, får man tilnærmelsesvis en historie som denne:

Elisabeth og Zakarias var et barnløst ægtepar højt oppe i årene. Zakarias var præst og fik en dag besøg af en engel, der fortalte ham, at Elisabeth skulle blive gravid og senere føde et usædvanligt barn, som skulle hedde Johannes. Denne dreng ville få en særlig plads i det jødiske folks frelseshistorie, lovede englen. Zakarias havde svært ved at tro englen og blev derfor gjort stum, indtil Johannes var født.

Johannes blev helt fra barndommen forberedt på det arbejde som profet, der senere skulle blive hans. Han voksede op i ørkenen, hvor han som voksen begyndte at prædike og tiltrække store folkeskarer. Han prædikede "omvendelsesdåb til syndernes forladelse", døbte mange jøder og forberedte de lyttende på at tage imod den Messias, der snart skulle træde frem.

Hans rolle var at forberede folket på, at Jesus skulle komme og opfylde de gammeltestamentlige løfter om Messias. Han var klædt i kamelhår og levede af græshopper og honning fra vilde bier, og hans fremtræden skabte stor opmærksomhed i Jerusalem. Johannes Døbers dom over samtiden var barsk, og hverken farisæerne eller den kongelige familie undgik at blive hudflettet af den karismatiske profet.

Mens Johannes Døbers virke som profet var på højdepunktet, kom Jesus til ham og blev i al offentlighed døbt. Efter dåben dalede Helligånden som en due ned over Jesus, der herefter trådte frem på den offentlige scene og tiltrak sig rampelyset. Johannes Døbers tid var forbi. Han blev fængslet af kongen og senere halshugget. Det var Jesus, som var og blev kristentroens hovedperson.