Folkekirkens sociale samvittighed

- Uden diakoni er en kirke ikke levende. Det er en almindelig forståelse, at det er kirkens opgave at hjælpe, hvor der er behov for det. Hvis ikke vi samler ind i kirken, kan det dybest set være tegn på en åndelig fattigdom, for det er ved at give, at vi modtager, siger han og understreger, at diakonien er "kirkens lunger".

Derfor er det sociale arbejde altafgørende for kirkens fremtidige eksistens, mener Steen Skovsgaard.

Han peger på, at der er et stigende behov for kirkens sociale arbejde i Danmark. Der, hvor der er brug for social hjælp og mere menneskelig kontakt, kan kirken træde til og hjælpe.

- Vi kan jo se, at de ældre på plejehjemmene ofte er ensomme, siger han og understreger samtidig, at det er den kristne værdibaserede diakoni, der er brug for i fremtiden.

- Det nytter ikke noget, at diakonien bare går i ét med muren eller er fuldstændig anonym. Derimod må diakonien bunde i det kristne livs- og menneskesyn, og man må være sin kristne tro bekendt. Det tror jeg også, vil blive efterspurgt i fremtiden, lyder det fra biskoppen.

Det er Peter Lodberg, lektor i Praktisk Teologi ved Aarhus Universitet enig i. Han har forsket i diakoni og påpeger, at det må være kirkens opgave at tage sig af de svage. Og særligt når det kommer til at bekæmpe ensomheden, kan kirken træde i karakter.

- Vi har et samfund, hvor der er en række sociale problemer - særligt spørgsmå-let om ensomhed. Selvom vi er et rigt samfund, oplever vi et voksende antal ensomme. Og med dét et voksende antal væresteder for mennesker uden familie- og arbejdsnetværk. Og værestederne er netop diakoner og kirkelige organisationers fortjeneste, fordi de er gode til at se, hvor der er behov for nye tiltag, siger Peter Lodberg.

Han mener ligefrem, at Danmark målrettet burde sende diakoner ud i den offentlige sektor for at løse problemet med manglende hænder på arbejdsmarkedet.

- De kunne eksempelvis varetage arbejdsopgaver på plejehjem. Der har siden Anden Verdenskrig været en tradition for, at man har taget sociale problemer op, før kommunerne fik øje på dem - de første hospicer begyndte eksempelvis på et frivilligt kirkeligt initiativ. Så diakoner kan bestemt tage et stort socialt ansvar på sig i fremtiden, siger han.



100 ÅRS UDDANNELSE AF DIAKONER

Kolonien Filadelfia kan i dag fejre 100-års-jubilæum som uddannelsessted for diakoner. Her er et kort rids af uddannelsens historie på kolonien:

• 1907 Lægen Albert Sell opretter en diakonskole på Kolonien Filadelfia.
• 1952 De første diakoner fra kolonien begynder som sygeplejeelever på Rigshospitalet.
• 1959 Forskole til sygeplejerskeuddannelse oprettes på Kolonien Filadelfia i samarbejde med Ringsted og Køge sygehuse.
• 1963 Der indgås aftale med Socialstyrelsen om en kombineret diakon/børneforsorgsuddannelse, hvorefter færdigt uddannede diakoner kan uddanne sig som børneforsorgspædagoger.
• 1966 Sygeplejersker - og senere omsorgsassistenter - får adgang til at supplere deres faguddannelse med den kirkelige diakonale undervisning på diakonskolen.
• 1970 Socialministeriet godkender det første efteruddannelseskursus for diakoner, der indtager ledende stillinger ved alderdoms- og plejehjem.
• 1974 Sundhedsstyrelsen godkender, at Diakonskolen integrerer uddannelsen til plejehjemsassistent i den samlede diakonuddannelse. Den kombinerede diakon- og børneforsorgspædagoguddannelse hører op.
• 1980 Diakonskolen deles i to skoler: En for plejehjemsassistenter og Dianalund Højskole, som har den kirkelige uddannelse. Højskolen lukkes seks år efter på grund af manglende elevtilgang.
• 1989 Beslutningen om at etablere "Institut for Diakoni og Sjælesorg" træffes. Den tilhørende uddannelse benævnes Diakoniuddannelsen.
• 2007 Siden instituttets etablering i 1989 har omkring 70 gennemført den nye diakonuddannelse. I alt er 800 blevet uddannet.

KILDE: Kolonien Filadelfias Diakonforbund