Send artiklen Ingen juleidyl hos Lauesen til din ven.
Ingen juleidyl hos Lauesen
Marcus Lauesen skriver i sin julesalme: "Det er fra Betlehem, sandheden lyder: Barnet er givet til frelse og fred!".
-
Annonce
flexblock
Her er artiklen i temauniverset
Eksterne links
Skrevet af
I Markus Lauesens julesalme er freden fredløs, og løgne så sorte som sydende tjære skjuler sandheden
Det er langtfra en idyllisk skildring af det lille barn i krybben, man møder i salmen "Fredløs er freden, hvor menneskets veje" (DDS 130). Salmen er skrevet i 1973 af Marcus Lauesen (1907-1975), den sønderjyske forfatter, som fik international succes med romanen "Og nu venter vi paa Skib" (1931), og som resten af livet forgæves forsøgte at skabe lignende mesterværker.
Det store forventningspres fra omverdenen og sikkert også fra ham selv førte ham ud i alkoholmisbrug, og han døde på Kirkens Korshærs herberg i København.
I sin sidste svære tid skrev Marcus Lauesen blandt andet denne julesalme, som blev optaget i salmebogen i 2002. Salmen virker dybt personlig, den er alvorlig, dyster og vidner om en barsk, menneskelig virkelighed: "Rummet omkring os er fyldt til at briste/ af de begærendes magtsyge skrål,/ og de forkuede frygter at miste/ livsdagens mening og livsdagens mål". Men den peger også på menneskets håb: "der er fred og forsoning at finde/ hos denne menneskesøn, som er Gud".
Juleevangeliet forkyndes på baggrund af en mørk virkelighedsbeskrivelse, og man fornemmer overgivelsen til barnet fra Betlehem som eneste udvej af håbløsheden.
Annonce
Det store forventningspres fra omverdenen og sikkert også fra ham selv førte ham ud i alkoholmisbrug, og han døde på Kirkens Korshærs herberg i København.
I sin sidste svære tid skrev Marcus Lauesen blandt andet denne julesalme, som blev optaget i salmebogen i 2002. Salmen virker dybt personlig, den er alvorlig, dyster og vidner om en barsk, menneskelig virkelighed: "Rummet omkring os er fyldt til at briste/ af de begærendes magtsyge skrål,/ og de forkuede frygter at miste/ livsdagens mening og livsdagens mål". Men den peger også på menneskets håb: "der er fred og forsoning at finde/ hos denne menneskesøn, som er Gud".
Juleevangeliet forkyndes på baggrund af en mørk virkelighedsbeskrivelse, og man fornemmer overgivelsen til barnet fra Betlehem som eneste udvej af håbløsheden.
