"Det i flere henseender fornemme området omkring den lille sø har fået tilnavnet Den Røde Have, ikke på grund af dets iøjnefaldende idyl, men på grund af at en række politiske personligheder fra socialdemokratiet og venstrefløjen i øvrigt er blevet begravet i skråningen ned mod søen."
Det står lykkeligvis bedre til med folkeviddet end som så - området omkring søen ved Afd. A på Vestre Kirkegård kaldes ikke Den Røde Have, men derimod Det Røde Hav.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvem, der ligger i København til din ven.
Hvem, der ligger i København
Den kendte rejsebogsfamilie "Turen går til ..." har et medlem, der dækker de københavnske kirkegårde. "Hvem ligger hvor?" spørger bogen kontant
Læseren kender måske den særegne form for nysgerrighed, der griber én, når man ad stier - på kryds og tværs - går over en kirkegård med en lille blomst i hånden i sikker forvisning om, at man finder frem til graven.
Det er ikke sorg eller angst, der griber én ved at være blandt så mange døde, kun nysgerrighed og på en måde en vis gensynsglæde, for dér ligger den, og der ligger den, og har man været her før og gået den sammen tur flere gange, kan man gribe sig selv i at nikke diskret til højre og venstre.
I et rosværdigt og vellykket forsøg på at imødekomme denne nysgerrighed og sætte hele sagen i system og orden, så kirkegårdsvandringen ikke får tilfældighedens præg, men har mulighed for at udvikle sig til en slags kulturel pilgrimsvandring, har Politikens Forlag A/S i 2001 udsendt bogen Hvem ligger hvor, Ture på københavnske kirkegårde.
Annonce
Københavnske kirkegårde skal i denne sammenhæng forstås bredere end som så, idet bogen omhandler kirkegårde i Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Gentofte kommune. Hvad og hvem, der måtte ligge derudover, må man stadigvæk selv afsøge. Måske vil Politikens Forlag A/S i sin stadige søgen efter at oplyse det danske folk senere komme med en landsdækkende dødebog.
Det er ikke sorg eller angst, der griber én ved at være blandt så mange døde, kun nysgerrighed og på en måde en vis gensynsglæde, for dér ligger den, og der ligger den, og har man været her før og gået den sammen tur flere gange, kan man gribe sig selv i at nikke diskret til højre og venstre.
I et rosværdigt og vellykket forsøg på at imødekomme denne nysgerrighed og sætte hele sagen i system og orden, så kirkegårdsvandringen ikke får tilfældighedens præg, men har mulighed for at udvikle sig til en slags kulturel pilgrimsvandring, har Politikens Forlag A/S i 2001 udsendt bogen Hvem ligger hvor, Ture på københavnske kirkegårde.
Kirkegårde "travet og cyklet" igennem
Forfatterne, Hans Larsen og Anders-Peter Mathiasen, har "travet og cyklet" alle de omtalte kirkegårde igennem for at finde frem til de grave, de mener rummer personer, der i små biografier fortjener at blive "præsenteret for en større offentlighed," som forfatterne skriver i forordet.Nemt at finde notabiliteters gravsteder
Efter en kortfattet, historisk gennemgang af københavnske begravelsespladser, med beskrivelse af ikke mindst de vanskeligheder epidemier som pest og kolera skabte for en by bag voldene, følger en gennemgang af de enkelte kirkegårde herunder hvilke afdøde personligheder, man kan træffe på under sin vandring der.Kirkegårdene bliver behandlet ud fra deres respektive afsnit, så man kan ikke systematisk opsøge enkelte afdøde, men må tage dem i den rækkefølge, som afsnittene tilsiger.
Det skal dog siges, at der er et nyttigt navneregister bag i bogen.
Først kommer kirkegårdene i Københavns kommune dernæst på Frederiksberg og sidst kirkegårdene i Gentofte kommune. Under de enkelte kommuner bliver begravelsessteder som Jødiske begravelsespladser, Mindelunden i Ryvangen og Begravelser i og omkring de københavnske kirker nævnt og beskrevet.
Små biografier
Efter beskrivelsen af de enkelte kirkegårde følger et afsnit, hvor der dels er små historiske indlæg, dels i alfabetisk orden står at læse interessante og til tider ret underholdende biografier over udvalgte personer med angivelse af, hvor deres grave er at finde.Her i dette afsnit bliver bogen et nyttigt opslagsværk ikke bare ved den kaffebordsunderholdning, der handler om, hvor hvem ligger begravet, men som et kulturhistorisk bidrag til landets historie.
Måske er det en kanon på dette helt specielle område, vi står med i hånden.
Den røde have
Selv om Bispebjerg kirkegård med sine 49 hektar og cirka 300.000 begravede må forekomme stor, så er Vestre kirkegård med 54 hektar dog landets største. Vestre kirkegård er vel nok også den mest prominente af sin art, idet den rummer flere interessante områder, der afspejler landets historie politisk såvel som kulturelt.Det i flere henseender fornemme området omkring den lille sø har fået tilnavnet Den Røde Have, ikke på grund af dets iøjnefaldende idyl, men på grund af at en række politiske personligheder fra socialdemokratiet og venstrefløjen i øvrigt er blevet begravet i skråningen ned mod søen.
Her ligger også kulturpersonligheder som malere og polarforskere, men det politiske indslag tegner billedet.
Krigsgrave
Øst herfor på nogle bakker ligger de imponerende Gullasch-grave, der med deres vældige monumenter vidner om, at danske forretningsfolk under Første Verdenskrig tjente store penge på krigsleverancer herunder ikke mindst gullasch.Den næste store krig gav anledning til, at der af de tyske myndigheder blev anlagt en gravplads ud mod Sjælør Boulevard, der, som årene gik og krigens omkostninger for tyskerne blev større, udviklede sig til landets eneste massegrav.
Her ligger soldater og flygtninge skulder ved skulder i ligposer som udtryk for de ulykkelige forhold, der bredte sig i landet, da sammenbruddet nærmede sig og flygtningestrømmen flød ind over landet.
Struensee
Centralt på Vestre Kirkegård ved den allé, der fra ruinen af Søndre Kapel løber mod nordvest, står der bag en lille bevokset høj en marksten i granit. Der er ingen indskrift på stenen andet en bogstaverne STR og BRD.Stenen er sat i 1895 og skal efter sigende angive det sted, hvor man begravede de jordiske rester af Johann F. Struensee og Enevold Brandt.
Ved udgravningen af grunden til Folkets Hus på Enghavevej - det der i dag er spillested Vega - fandt man i 1895 en bunke knoglerester, som vidnede om, at to personer, der var stærkt lemlæstet, var blevet begravet her.
Alt tydede på, at det var, hvad der var tilbage af Struense og Brand, efter at de i 1772 var blevet henrettet netop her ved Vesterfælledvej og lagt på hjul og stejle for deres landsforræderiske virksomhed og for Struensees kæresteri med dronning Caroline Mathilde.
I 1895 blev knogleresterne anbragt i en solid trækiste og nedsat på Vestre Kirkegård, for igen i 1907 at blive gravet op og flyttet til den lille høj, hvor stenen står i dag.
I 1927 foranledigede dagbladet Politiken, at knoglerne blev gravet op og undersøgt af anatomiprofessor C. C. Hansen, som bedyrede, at det i hvert fald var Struensees kranium, man havde fundet.
Knogleresterne blev derefter anbragt i en lille kiste og overført til gravkapellet ved den tyske Sankt Petri Kirke i Nørregade i København.
Ligrøvere
Sådan er der i bogen den ene lille beretning efter den anden, og selv om man forgæves efterlyser troværdige beretninger om spøgeri på kirkegårde, så mangler det ikke på gruopvækkende beretninger som den om ligrøverne på Assistens Kirkegård.I 1804 blev det afsløret, at gravere og graverkarle, der hørte til det faste personale på kirkegården, gravede de døde op og plyndrede ligene for værdigenstande.
Det blev tilfældigt opdaget ved at skomager Meyer ville se til sønnens grav, der var blevet kastet få dage før. Han fandt graven åben og liget af sønnen gemt i en busk i nærheden.
Der bredte sig en rædsel i byen, og myndighederne åbnede 500 grave for at se, om alt stod vel til. Det gjorde det ikke altid. Da man for eksempel kom til forlægger Gyldendals grav, fandt man to ukendte lig i graven sammen med forlæggeren.
De skyldige blev anklaget og straffet og roen sænkede sig atter over byen.
Ikke desto mindre lykkedes det folketingsmedlem Viggo Starcke i 1953 at få opgravet liget af sin oldemor Giertrud Birgitte Bodenhoff, der var blevet begravet i 1789. Historien fortalte, at hun havde været skindød og var blevet levende begravet, og at hun først døde, da ligrøverne dræbte hende.
Intet blev bevist, men sagen optog sindene og hører i dag med til dansk kirkegårdshistorie.
Hvem ligger hvor er forsynet med en kildeliste for dem, der måtte ønske at gå videre og få mere viden om, hvem der ligger hvor, og hvorfor og hvordan de døde. Bogen er underholdende kulturhistorie om en tabuiseret dødens verden - og giver lyst og mod på at aflægge de hensovede et besøg.
HVEM LIGGER HVOR
Ture på københavnske kirkegårde
Hans Larsen og Anders-Peter Mathiasen
Politikens Rejsebøger
Politikens Forlag A/S 2001
192 sider
Kr.: 200,-
(Bogen er udsolgt fra forlaget)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem, der ligger i København
Er der ikke nogen berømtheder som ligger på Vestre? Ja, altså ikke Vestre Fængsel, men Vestre Kirkegård? Tænk man kan komme så langt som helt til det Det Røde Hav på en Københavnsk kirkegård.
Læs artiklen bag debatten her: Hvem, der ligger i København
Er det ikke en kirkegård, om jeg må spørge? Eller husker jeg helt forkert? Vestre eller Assistensen kommer vel ud på èt. Er det ikke den ene kirkegård, så er det jo bare en anden eller tredie eller en helt fjerde. Kirkegårde er der jo nok af. Bare min mening, jeg har jo tid til at cykle fra den ene ende af byen til den anden, men Vestre kan jeg altid finde. Jeg kender vejen dertil, også uden kort eller gps.
Med venlig hilsen
Kurt Rasmussen, 2400 Kbh NV
Med venlig hilsen
Kurt Rasmussen, 2400 Kbh NV
Læs artiklen bag debatten her: Hvem, der ligger i København
2400? Er det ikke Bispebjerg? Der hvor Grundtvigskirken ligger og Bispebjerg kirkegård? Endnu en af de mange kirkegårde i København. Sig mig hvor mange døde har de egentlig i den by?
Seneste Spørg om kristendom
Stillinger
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Ny leder søges til Bibellæser-Ringen i Danmark
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Højskoleforstander søges til Rønde Højskole og Efterskole
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
Organist søges til Østerlars og Gudhjem kirker
-
Sognepræst søges til Fyn
-
Organist søges til Sønder Bjert Kirke
-
Teamleder søges til dynamisk kirke i Etiopien
-
1 lærer samt 1 pædagogisk medarbejder til et barselsvikariat søges til Peterskolen
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
