Else Marie Nygaard |
20. december 2005
Bortset fra Bibelen er der ingen bøger, sognepræst Lars Tjalve har brugt så flittigt, som serien om Narnia
Skal man fortolke historien om Narnia eller lade den stå som den medrivende historie, som mange oplever bogen som? Sognepræst Lars Tjalve, der er anmelder for Kristeligt Dagblad, er ikke i tvivl. Uanset om han har læst bøgerne højt for konfirmander eller haft bøgerne med i en kano sammen med en flok FDF'ere, har han sørget for at gøre det tydeligt, hvordan historierne kan læses som en genfortælling af den kristne historie.
Bortset fra Bibelen er der ikke nogen bog, jeg har brugt til så meget som præst, som leder i FDF og far. Jeg har levet med historierne i mere end 30 år og læst dem igen og igen. Jeg kendte C.S. Lewis' forfatterskab fra mit hjem, fordi min far, Gunner Tjalve, havde en god del af hans bøger og var inspireret af ham, siger Lars Tjalve.
Hjemme i præstegården i Fredensborg har han et mindre Narnia-bibliotek, og foruden serien i forskellige oversættelser er der også bøger, som fortolker symbolsproget i Narnia. Når Tjalve fortæller historien bag Aslan, refererer han ofte til et brev, som Lewis skrev til pigen Hila Newman. Hun skev til Lewis for at få at vide, om Aslan havde et andet navn, fordi han i den sidste bog i serien skriver, at Aslan er i vores verden under et andet navn.
Typisk for Lewis svarer han pigen med et spørgsmål: "Har der nogensinde været nogen i denne verden, som kom på samme tidspunkt som julemanden, sagde han var søn af den store kejser og ofrede sig selv for en andens skyld og blev dræbt af onde mennesker, blev levende igen og sommetider omtales som lammet. Kender du virkelig ikke hans navn i denne verden? Tænk over det, og fortæl mig dit svar," hedder det i brevet til Hila Newman. Aslan er en klar Kristus-skikkelse og rummer den karakter, som Lewis forbandt med Gud, siger Lars Tjalve.
Landet, som børnene møder på den anden side af garderobeskabet, er et vinterlandskab. Tjalve mener, at Narnias situation er et symbol på hele Israels historie og ørkenvandringen. I "Løven, heksen og garderobeskabet" kan man læse, at narniaerne er blevet lovet, at det skal blive anderledes, og de venter på Aslan og hans rige, men lever i en tid, hvor der er evig vinter uden jul.
Der er mange paralleller mellem Det Nye Testamente og Narnia. I bogen hedder det, at der er en profeti om vintertidens ende, hvor der skal sidde fire Adams-børn på tronerne på slottet Cair Paraval. Det minder om Jesu ord til disciplene i Lukas' evangeliet kapitel 22, hvor han siger, at de skal sidde på troner og dømme Israels 12 stammer.
Tjalve sammenligner de fire børn, der kommer til Narnia, med disciplene, hvor Edmund kan sammenlignes med Judas. Edmund forråder Aslan, og han giver sit liv for at redde ham. Men det er ikke kun Bibelen, som Lewis har lånt fra til historien. Når Lars Tjalve læser historien, så undlader han ikke at pege på ligheden mellem den onde dronning og H.C. Andersens snedronning.
Lewis lånte fra utallige andre historier og eventyr, og ligheden mellem heksen og H.C. Andersens "Snedronningen" er slående, siger Lars Tjalve.
Men deler børnene sognepræstens begejstring for Narnia? Tjalve oplever, at historierne stadig kan holde børnene fanget, selvom de blev skrevet fem årtier før Harry Potter, mener han.
Lewis var en af de første til at skrive fantasy-litteratur, og hele det univers er børn vældig fortrolige med i dag. Jeg tror, Narnia-bøgerne vil komme til at høste en sen frugt af det, som han selv satte i gang, da han valgte at være pioner i fantasy-genren for mere end 50 år siden. Filmen vil uden tvivl kunne give resten af bøgerne i serien en renæssance, siger Tjalve.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano