Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Folkekirken for splittet til ny bekendelse til din ven.
Folkekirken for splittet til ny bekendelse
En ny bekendelse til afløsning for den apostolske trosbekendelse kan man næppe blive enige om i det kirkelige landskab, og det ville kræve en grundlovsændring at ændre på trosbekendelsen. Foto: Arkiv
Læs også
Læs også
Der skal en helt ekstraordinær situation til, før en ny bekendelse for folkekirken kan komme på tale. Til gengæld vil der sandsynligvis blive udsendt lærebekendelser som fortolkninger af de egentlige bekendelser i de kommende år, vurderer eksperter
Det kan godt være, at man synes, den teologiske bølgegang ind imellem går højt i den folkekirkelige debat. Men selv ophidsede diskussioner om opstandelse, fortabelse og dommedag er langt fra nok til at forestille sig, at en ny bekendelse skrives ind i folkekirkens bekendelsesgrundlag. Og man ville sikkert heller ikke kunne blive enige om, hvad der skulle stå.
Medlemmer, præster og biskopper i folkekirken er simpelthen for forskellige til at kunne blive enige om en ny bekendelse, som desuden også ville kræve en grundlovsændring for at kunne gøres gældende. Det fastslår flere eksperter over for Kristeligt Dagblad.
Til gengæld er det meget sandsynligt, at der i løbet af de kommende år vil blive udsendt en eller flere kommentarer, som præciserer og fortolker, hvordan de nuværende bekendelser skal forstås. I slutningen af 2008 har landets biskopper sat hinanden stævne for at drøfte en ny udlægning af fordømmelserne i et af folkekirkens bekendelsesskrifter.
En gruppe præster fra Haderslev Stift vil allerede efter sommerferien fremlægge resultatet af måneders arbejde med at formulere en letforståelig kommentar til udvalgte bekendelser. Og det behøver ikke at være de eneste tilfælde.
Annonce
- Det er relevant i dag at spørge sig selv, om man stadig kan stå inde for nogle af bekendelsernes formuleringer, og det vil flere og flere nok sige, at det kan de ikke, vurderer Peter Lodberg, lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet.
De fire bud på nutidige trosbekendelser for folkekirken, som er trykt her på siden, læser Peter Lodberg som et ret præcist billede af en folkekirkelig virkelighed. Meget forskellige holdninger holdes her sammen af en fælles opbakning til det nuværende bekendelsesgrundlag. Særligt den apostolske trosbekendelse har en helt uantastet status.
Medlemmer, præster og biskopper i folkekirken er simpelthen for forskellige til at kunne blive enige om en ny bekendelse, som desuden også ville kræve en grundlovsændring for at kunne gøres gældende. Det fastslår flere eksperter over for Kristeligt Dagblad.
Til gengæld er det meget sandsynligt, at der i løbet af de kommende år vil blive udsendt en eller flere kommentarer, som præciserer og fortolker, hvordan de nuværende bekendelser skal forstås. I slutningen af 2008 har landets biskopper sat hinanden stævne for at drøfte en ny udlægning af fordømmelserne i et af folkekirkens bekendelsesskrifter.
En gruppe præster fra Haderslev Stift vil allerede efter sommerferien fremlægge resultatet af måneders arbejde med at formulere en letforståelig kommentar til udvalgte bekendelser. Og det behøver ikke at være de eneste tilfælde.
De fire bud på nutidige trosbekendelser for folkekirken, som er trykt her på siden, læser Peter Lodberg som et ret præcist billede af en folkekirkelig virkelighed. Meget forskellige holdninger holdes her sammen af en fælles opbakning til det nuværende bekendelsesgrundlag. Særligt den apostolske trosbekendelse har en helt uantastet status.
- Man kan godt se, at de fire positioner hører til i den samme kirke, men også at der må være en vis spændstighed for at rumme forskellighederne. De fire tekster er udtryk for, hvordan de fire teologer forstår de klassiske trosbekendelser, siger Peter Lodberg.
Især spørgsmål om fortabelse og dommedag vil det være svært at nå til enighed om i en eventuel ny bekendelse, og derfor er det praktisk med en bekendelse som den apostolske, der er tilpas åben og slidstærk.
- Forsøgene på at skrive nutidige bekendelser er spændende, og det er gode forsøg, som deltagerne har skrevet. Men deres indlæg viser også noget om, hvor svært projektet er, og hvor stor betydning deres egen baggrund og teologiske grundsynspunkter har, understreger Peter Lodberg.
Han vurderer, at blandt de tre nye trosbekendelser her på siden vil Lars Tjalves bekendelse have størst chance for at blive bredt accepteret og brugt.
Det samme tror Peder Nørgaard-Højen, der er lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet og i en årrække har forsket i folkekirkens bekendelsesskrifter.
- Tjalves bekendelse har en bredde og noget alment over sig, men generelt har jeg hele tiden ment, at det er en nærmest umulig opgave at formulere en ny bekendelse i folkekirken i dag. I lyset af de i øvrigt interessante indlæg til Kristeligt Dagblad tror jeg endnu mindre på det - det kan simpelthen ikke lade sig gøre at samle enighed til en så afgørende tekst hverken i folkekirken eller kristenheden generelt i dag, siger Peder Nørgaard-Højen, der også forudser, at der kan komme tolkende lærebekendelser i nærmeste fremtid.
Han vil dog ikke fuldstændig afvise, at man kan forestille sig en situation, hvor en ny bekendelse kan komme på tale. Men det forudsætter en helt usædvanlig situation, der i alvor kan sammenlignes med 1930'ernes Tyskland, hvor Hitlers magtovertagelse også gjaldt kirken og kirkens tro.
- Der kan være tider, hvor det bliver livsnødvendigt for kirken at markere, hvem der er uden for og hvem der er inden for kirken. Så har man det, man kalder en status confessionis, men det ligger langt ude i horisonten, siger Peder Nørgaard-Højen.
Men kan man ikke argumentere for, at de mange teologiske debatter i løbet af de seneste år har afsløret så dybe forskelle i folkekirken, at der reelt er opstået en status confessionis?
- Man skal tænke sig meget grundigt om, før man begynder at foretage ændringer i kirkens læregrundlag. Det er ikke sådan noget, man sætter sig hen og laver efter en ophedet debat i aviserne. Man skal helt derud, hvor det handler om liv eller død for kirken, og jeg mener ikke, vi har en så alvorlig situation nu. De aktuelle spørgsmål kan klares med de bekendelser, vi har, siger Peder Nørgaard-Højen.
Han understreger, at de lutherske kirker har en særlig konservatisme, som gør det vanskeligt at rokke ved bekendelsesgrundlaget.
- Personligt synes jeg ikke, de nuværende bekendelser har mistet deres slidstyrke. Det er ældgamle formuleringer af den kristne tro, men det var jo ikke idioter, der lavede disse tekster. Man skal stå tidligt op, hvis man skal hamle op med de oldkirkelige og reformatoriske teologer.
Seneste Spørg om kristendom
Stillinger
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Ny leder søges til Bibellæser-Ringen i Danmark
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Højskoleforstander søges til Rønde Højskole og Efterskole
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
Organist søges til Østerlars og Gudhjem kirker
-
Sognepræst søges til Fyn
-
Organist søges til Sønder Bjert Kirke
-
Teamleder søges til dynamisk kirke i Etiopien
-
1 lærer samt 1 pædagogisk medarbejder til et barselsvikariat søges til Peterskolen
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
