Sognepræst Henrik Højlunds bud på en nutidig trosbekendelse er frem for alt personlig
- Det er umuligt at lave en ny bekendelse, der går bag om folkekirkens nuværende bekendelser. Ethvert forsøg må blive ringere, og det blev mit også. Jeg kan ikke skrive en tidløs trosbekendelse for hele kirken. De trosbekendelser, som vi bruger i folkekirkens gudstjeneste, er til gengæld så tidløse, at jeg kan give mig selv ind i kirkens tro, uanset den aktuelle størrelse af min private tro, siger Henrik Højlund, sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk, et netværk på den kirkelige højrefløj, som har markeret sig stærkt i debatten om folkekirkens tro.
- Men dette er mit ufuldkomne forsøg på at formulere en personlig trosbekendelse. Det faldt mig naturligt at formulere den som en bøn, og samtidig har jeg forsøgt ikke at gøre gudsbilledet til en stor varmluftsballon, understreger han.
Henrik Højlunds bekendelse
Vi tror på Gud. Hvordan kan vi andet.
At vi findes, at noget overhovedet findes
- underet fra din skaberhånd,
fra dig som er og altid vil være.
Du vor Far, som er i Himlen,
mægtigere end nogen jordisk far,
og som er på jorden,
nærmere end nogen jordisk far.
Nær ved os i mennesket Jesus Kristus,
han som er af dit eget væsen,
fortærende og uudslukkelige kærligheds ild.
Du ofrede dig selv,
da du hang på korset,
dømt for alt det, vi skulle dømmes for.
Lyslevende gik du ud af graven, for at vi kan leve.
I din Ånd lever vi nu,
tror vi nu,
tjener vi nu,
vidner vi nu for hele verden
om livet fra dig, givet os gennem dit legeme på jorden,
kirken, som er på vej mod fuldendelsen,
den dag hvor du kommer, synlig for hele verden,
til dom eller frelse for levende og døde.