Folkekirken er en meget stor organisation. I alt omfatter den et par tusinde kirker og præstegårde og det samme antal præster foruden andre kirkefunktionærer. Det koster mange penge at holde virksomheden kørende, og folkekirkens omsætning er cirka 6,5 milliarder kroner om året.

De primære indtægter er medlemsbidrag (kirkeskat), men folkekirken modtager derudover hvert år et økonomisk tilskud fra staten på cirka 1 milliard kroner. Pengene dækker en del af præsternes løn og går derudover til restaurering og bevaring af kirkebygninger. Til gengæld for statens tilskud administrerer folkekirken civilregistreringen og begravelsesvæsnet, opgaver som i princippet ligeså godt kunne klares af kommunerne. Så om det er staten eller folkekirken, der i sidste ende tjener penge på ordningen, er ikke helt klart.

Knap en tredjedel af statens tilskud til folkekirken består af en kompensation for lavere indtægter fra kirkeskatten. De lavere indtægter skyldes nemlig forskellige ændringer i skattereglerne, som er blevet indført siden 2004.

Medlemsgebyret opkræves som kirkeskat

Cirka 81,5% af alle danskere er medlem af folkekirken. Hvert medlem betaler kirkeskat, som opkræves sammen med den almindelige skattebetaling til staten og kommunerne. Kirkeskatten består af en lokal kirkeskat og en national kirkeskat. Derfor varierer kirkeskatten fra by til by.

Kirkeskatten udgør langt størstedelen af folkekirkens indtægter. Den lokale kirkeskat bruges lokalt i det sogn, hvor medlemmerne bor, mens den nationale kirkeskat samles i den såkaldte Fællesfond. Det er kirkeministeriet, der administrerer Fællesfonden, og pengene bruges til at dække udgifter, der vedrører hele folkekirken. For eksempel betaler Fællesfonden en del af folkekirkens lønudgifter, ligesom folkekirkens IT-satsning er betalt af Fællesfonden.

Behov for reform

Kirkeminister Bertel Haarder har efter sin tiltræden i foråret 2005 foreslået at ændre på den måde, folkekirkens økonomi er skruet sammen på. Bertel Haarder har derfor blandt andet foreslået, at de lokale menighedsråd får flere af kirkens penge, mod at de samtidig får flere af udgifterne.