Dagene i fastelavnsugen har navne efter mad

Flæskesøndag

Fastelavnssøndag hed tidligere flæskesøndag, fordi man spiste flæsk og andre kødretter denne dag. Det var sidste chance, inden den næsten syv uger lange faste med fiske- og søbemad begyndte. I dag spiser de fleste masser af fastelavnsboller denne søndag.

Dagen er i vor tid den store familie-fastelavnsdag, der typisk fejres med, at børnene om morgenen får et fastelavnsris fyldt med papirspynt, slik og måske en lille gave. Det er også dagen, hvor mange fastelavnsarrangementer løber af stablen, med både tøndeslagning, kattekonger, boller og de andre ting, som hører fastelavn til. 

Flæskemandag

Den uigenkaldeligt sidste kød-dag inden påske, så mon ikke der er blevet spist ekstra godt igennem denne mandag? Både for smagsløgenes skyld og for helbredet. Overtroen fortæller nemlig, at spiser man ikke masser af kød flæskesøndag og flæskemandag, får man ondt i ryggen resten af året.

I dag er kød ikke det, som de fleste tænker på, når man siger fastelavnsmandag, som dagen kaldes nu. Det er snarere udklædte og sminkede børn på gader og stræder på vej til fastelavnsfejring i skoler og børnehaver.

Hvidetirsdag

Dagen, hvor man førhen spiste den såkaldte æggesøbe, gerne med hvedebrød til. Nogle steder var det også blot mælk med hvedeboller i. Men uanset om det var æggesøbe eller mælk med hvedeboller, var maden hvid, og deraf fik dagen sit navn.

Æggesøben blev  lavet af æggeblommer, sukker, hvedemel, øl og mælk - og blev regnet for en stor delikatesse. Det er her vigtigt at huske, at hvedebrød - altså det hvide brød - langt op i 1900-tallet var fint brød, som man kun fik ved særlige lejligheder. Sukker var også dyrt og æg sjældne om vinteren, så der var tale om en fin ret.

Hvidetirsdag fejres i øvrigt stort set ikke mere. Faktisk er dagen sammen med dagen efter, askeonsdag, blevet så glemt, at de færreste ved, hvornår de ligger. Mange tror fejlagtigt, at de er tirsdagen og onsdagen inden skærtorsdag, langfredag og påskesøndag. Men de er dagene efter fastelavnssøndag og -mandag.

Askeonsdag

Navnet stammer fra dengang Danmark var katolsk. Ved messen askeonsdag, stod præsten i kirkedøren og tog imod kirkegængerne med ordene: Husk at du som menneske er kommet af støv, er støv og skal blive til støv igen. Samtidig tegnede han et tykt, sort kors i panden på hver eneste kirkegænger med aske.

Fastens tema om sorg, mørke, død og intethed var dermed slået eftertrykkeligt an. Askeonsdag er også den første dag i fasten. Nuvar det tid til at ransage sig selv, angre og gøre bod.