Charlotte K. Vestergaard |
12. april 2006
Cinematekets vellykkede minitema om "Jesus på film" rykker både ved troen og filmforståelsen
I ugen før påske viste Cinemateket i København fire af historiens mest omstridte Jesus-fim: Mel Gibsons "The Passion of the Christ", Pier Paolo Pasolinis "Matthæusevangeliet", Martin Scorseses "The Last Temptation of Christ" og Denys Arcands "Jesus fra Montreal".
Om valget af netop disse film forklarer en af initiativtagerne bag arrangementet, Geert Hallbäck, der er leder af Center for Studiet af Bibelens Brug, at de er udvalgt på baggrund af den modstand, de mødte i deres samtid og de forskellige bibelsyn der kommer til udtryk i filmene.
Deres forskelligheder fornægter sig heller ikke, hverken i det filmiske udtryk eller i deres mere eller mindre tydelige bekendelse til én bestemt bibeltolkning.
The Passion
Dagene blev indledt torsdag aften med den nyeste af de fire film: "The Passion of The Christ". Aftenen blev introduceret med et kort foredrag af Geert Hallbäck, der omhandlede betragtninger om Jesus på film generelt. Denne første aften var dog ikke den mest besøgte af dagene, og det mener Geert Hallbäck skyldes især to ting:
- For det første er det den nyeste af de fire film, så mange af dem der er interesserede i emnet har allerede set den for nylig. Dernæst er det en meget voldsom film, og der er sikkert mange, der ikke har lyst til at se den igen, siger han.
Udover at være den mest voldelige og absolut blodigste af de fire film, er det også den, der tydeligst lægger sig i sporet af en bestemt kirkeretning, nemlig instruktøren Mel Gibsons konservative form for katolicisme. Dette skinner blandt andet igennem hans fokusering på Jesus moder og de syv stop Jesus gør på Via Dolorosa, vejen til Golgata. Selvom Mel Gibson har bestræbt sig på at lave en så bibeltro fremstilling som muligt, er der altså alligevel kommet klart katolske elementer ind i filmen.
Matthæusevangeliet
Biografsalen var fuld, da endnu et foredrag indledte fredagens film, "Matthæusevangeliet". Selvom denne Jesus-fremstilling fra 1964 er filmisk meget langsommere og mere poetiske end den første film, vakte den alligevel større interesse hos publikum.
- Jeg har set filmen for mange år siden, men jeg vil gerne se dan igen da det er så længe siden, fortæller en midaldrende biografgænger fra Vesterbro.
Pasolini ville skildre Matthæusevangeliet, som det er, uden at lægge noget til eller trække noget fra. Replikkerne er derfor alle taget ud af Bibelens tekst, ord for ord, bliver det oplyst i det introducerende foredrag.
Derfor bliver filmen lidt tung, og er klart den af de fire film der lægger fjernest fra den filmstil vi kender i dag. Både med hensyn til dens tekniske formåen og det meget rolige tempo der er karakteristisk for filmen, der i den henseende kan minde om Drejers "Jeanne D'Arc".Med hensyn til kirkeretning var Pasolini ateist. Alligevel er det denne film der i årene er blevet mest rost af den katolske kirke, for at skildre Jesu liv mest troværdigt.
The Last Temptation of Christ
Lørdag var det blevet tid til den af de fire film, der nok mødte mest modstand i sin samtid, Martin Scorseses "The Last Temptation of Christ". Denne film stiller ikke så høje krav til det filmiske øje, idet stilen er meget lig den vi kender i dag fra klassiske amerikanske dramaer. Derimod er troen i fokus.
Det er en udfordrende og spændende film, der på trods af Scorseses ønske om at lave en "rettroende" film, er den af de fire film der forholder sig mest kritisk til evangelierne. Også selvom den ender med at konkludere, at Jesus fra Nazarat virkelig var Kristus.
Ekstra aktuel er denne film blevet efter mediernes megen omtale af Judasevangeliet, hvor det fremgår, at Judasskikkelsen ikke var den forrædder han senere er blevet fremstillet som. For Scorsese hævder netop, at Judas var en særlig betroet og elsket discipel.Jesus fra Montreal
Temaet sluttede af søndag med meta-filmen "Jesus fra Montreal" fra 1989. I filmen reflekteres der over de problemer Jesus-fremstillinger generelt kommer ud i i forhold med kirken. Ifølge Geert Hallbäck skyldes det, at både kirken og kunsten vil bestemme hvordan Jesus skal beskrives.
- Jesus bliver et stridsæble mellem kirken og kunsten, da begge parter vil definere ham, siger han. Cinematekets Jesusfilm-serie slutter således med en film, der behandler de problemer som de tre første film stødte ind i i forsøget på at skildre Jesus på film.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano