Jørgen Steens |
1. maj 2005
Usædvanligt bog- projekt forener vestjysk sogne- og konfirmationshistorie
De stirrer alvorligt ud på os fra det sort-hvide fotografi, de otte drenge og piger, som den 3. oktober 1920 blev konfirmeret i Sædding Kirke. Der er ikke meget fnis over forsamlingen, dertil er anledningen for højtidelig, men enkelte vover alligevel et forsigtigt smil.
Midt i billedet dominerer sognepræst Anders Peder Christoffersen med sit store hovede med kalot og hvalrosskæg. En enkelt af drengene er i matrostøj; det varer endnu en del år, inden habitten har fortrængt denne særprægede festklædning. To af pigerne er i mørke kjoler. Det er til gengæld sidste gang i Sædding og Bølling sogne ved Skjern, for herefter slog moden med den hvide konfirmationskjole helt igennem.
Godt 80 år senere er dette års konfirmandhold samlet i Bølling Kirke for at modtage de sidste instrukser inden den store dag. De kommer fra begge sogne og har haft fælles konfirmandundervisning, men vil Store Bededag blive konfirmeret i hver deres sognekirke.
Rekord i kirkegang
Og spørger man et par af dem hvorfor, er der ingen vaklen i geledderne:
- Vi bliver konfirmeret i troen på Gud, kommer det rask fra 13-årige Line Jensen, med en nikkende bekræftelse fra hendes jævnaldrende veninde, Malene Iversen Kloster. De to har i forbindelse med konfirmationsforberedelsen sat lokal rekord i kirkegang. De har simpelthen været i kirke samtlige søndage. I alt 46 gudstjenester, og de har også været der, når sognepræst Jens Kristian Holmgaard har holdt fri og de søndage, hvor den ene af dem var barnepige, for så tog de bare den to-årige, som de passede, med i kirke.
Ingen af dem kom der meget før konfirmandforbere-delsen.
- Men vi bestemte fra starten, at vi ville udkonkurrere vore kammerater, smiler Line. Det er rigtig sjovt at gå i kirke. Det er dejligt at synge salmer - jeg elsker at synge - og jeg regner med, vi bliver ved med at gå i kirke, også efter konfirmationen.
Line synes, at »det er lidt falsk«, når unge blot vil konfirmeres for gavernes og festens skyld, uden at hverken hun eller Malene dog vil underkende værdien af såvel det første som det sidste. Malene ønsker sig en ny cykel, Line er lidt mere rådvild:
- Jeg har jo allerede en mobiltelefon, så jeg ved ikke rigtig. I 1920'erne fik konfirmanderne måske et fingerbøl i sølv eller et lommeur.
- En fornem konfirmationsgave dengang - eller en skindindbundet udgave af »Nye Testament og Psalmernes Bog«. Og på telegrammerne kunne de læse gode opbyggelige hilsener i stil med denne: Nu ved en Skillemur du staar, ej Barnetidens favre Aar paa ny tilbage vender. Til dig har Livet Krav og Bud, vær tro, og Kjærlighedens Gud din Lykkestjerne tænder.
Fingerbøllet, testamentet og telegrammet er affotograferet i bogen »Ud går du nu på livets vej«. Titlen er hentet fra St. St. Blichers konfirmationssalme, og der er tale om et 200 siders usædvanligt bogprojekt, som Jens Kristian Holmgaard har udgivet i samarbejde med lokalhistorikeren Per Vig. Usædvanligt, fordi bogen forener sogne-, kirke- og kulturhistorie i dens beretning om otte årtiers konfirmationer i landbosognene Bølling og Sædding, som i dag tæller tilsammen 1100 indbyggere.
Her er fotos af konfirmandhold fra 1920 og fremefter suppleret med billeder af de forskellige tidsperioders konfirmationsgaver, telegrammer, avisannoncer m.v., som sammen med resuméer af nogle af de vigtigste begivenheder det pågældende år sætter dem ind i en kulturhistorisk sammenhæng. Således kan man for eksempel læse, at samme år, som Edvard Antonius og Abelone Kathrine i 1920 sammen med deres kammerater blev konfirmeret i Sædding Kirke, tjente en faglært arbejder 2,23 kroner i timen, og der blev holdt OL i Antwerpen.
Hvert årti afsluttes med en samlet oversigt over stort og småt i årtiet. I 1920 led man fortsat under eftervirkningerne af Den Spanske Syge, som havde hærget Europa siden 1918. Heller ikke Bølling og Sædding sogne var gået fri, så derfor takkede familien i Esbjerg nej til deltagelse i konfirmationen i Bølling i foråret 1920. Man tog ingen chancer.
Billederne af de otte årtiers konfirmandhold er også et studie i den skiftende konfirmandmode. I midten af 1930'erne forsvinder det sidste sæt matrostøj til fordel for habitter og slips. I slutningen af 1950'erne holder butterflyen sit indtog, i 1960'erne smider drengene jakkerne til fordel for hvid skjorte, som i 1970'erne bliver afløst af hvide rullekravesweatere.
Pigernes hvide konfirmationskjoler optræder gennem de godt 80 år med og uden strutskørter, og længden ryger op og ned. I midten af 1950'erne rækker konfirmationskjolerne helt ned til gulvet, i 1970 er de lårkorte.<p>»Ud går du nu på livets vej« indledes med et rids af konfirmationens historie. Den blev i sin nuværende skikkelse indført i Danmark i 1736, ikke som et tilbud, men som tvang. Indtil Grundloven i 1849 var konfirmationen en forudsætning for erhvervelse af borgerlige rettigheder.
- Samtidig blev konfirmationen løftestang i det folkelige oplysningsprojekt, understreger Jens Kristian Holmgaard. Den tvungne konfirmation indebar, at de unge skulle kunne læse og forstå det, de læste. Derfor fik konfirmationerne stor betydning for udviklingen af skolevæsenet.
I dag er konfirmationen en fortsat »succeshistorie«, idet omkring 80 procent af de unge vælger at lade sig konfirmere, og i Bølling og Sædding sogne er tilslutningen total. For Jens Kristian Holmgaard er målsætningen med konfirmandundervisningen først og fremmest at hjælpe de unge til et personligt forhold til kristendommen.
- Jeg begynder altid med at lære mine konfirmander at bede. Hvis jeg blot kan få det vidnesbyrd frem, at mine konfirmander begynder at bede aftenbøn, så er jeg godt tilfreds.
Samtidig skal konfirmandundervisningen og samværet med præsten helst blive en god og positiv oplevelse, understreges det.
Line og Malene har i den forbindelse kun godt at sige om deres præst. Han er også med, når de alle sammen holder »Blå Mandag« i Århus. 14 dage senere indbyder menighedsrådene til fest på skolen
Ud går du nu på livets vej - Konfirmander i Bølling og Sædding sogne 1920-2003.
Konfirmation
Vores konfirmation har sin oprindelse i den oldkirkelige firmelse - korstegning eller salvning med indviet olie og håndspålæggelse som bekræftelse på dåben. Firmelse var oprindelig en del af dåbshandlingen, men blev med tiden et selvstændigt ritual, tidsmæssigt adskilt fra dåben. Tidspunktet for meddelelse af firmelse blev i 1200-tallet fastsat til 7-12 år.
Firmelse stadfæstedes i 1439 som et af den katolske kirkes syv saliggørende sakramenter.<p>De lutherske reformatorer afskaffede firmelsen, idet de lærte at hele Guds nåde er givet i barnedåben - og denne nåde hverken kan eller skal et menneske bekræfte.
I stedet for firmelse satsede de lutherske reformatorer på katekismus-undervisning. 1529 udkom Luthers Store og Lille Katekismus.<p>Pietismen banede vejen for vor tids konfirmation, som blev indført i Danmark i 1736. Den var en forudsætning for erhvervelse af borgerlige rettigheder. Tvangen blev først ophævet med Grundloven 1849. /Kristeligt Dagblad/
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano