Send artiklen Nazaræernes kirke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nazaræernes kirke

Nazaræerens Kirke er et af de mindste kirkesamfund i Danmark, men på verdensplan tæller det så meget som 1,4 millioner medlemmer. - Foto: www.nazarene.org.

Kommenter Hold mig opdateret

Nazaræerens Kirke er et kirkesamfund, der på verdensplan tæller 1,4 mio. medlemmer med kirker i 150 lande. I Danmark betegner kun Greve Frikirke sig som Nazaræerens Kirke

Nazaræeren er Jesus, der kom fra Nazareth i Galilæa. Det hører de fleste danskere en gang om året, nemlig til jul, når juleevangeliet bliver læst højt.

- I Bibelen står der at disciplen Natanael spurgte, om noget godt kunne komme fra Nazareth, da han hørte om Jesus første gang, siger Kaj Ove Bollerup, som er præst i Greve Frikirke. Nogle har tolket navnet derhen, at kirken ligesom Jesus har en ydmyg oprindelse. Kirken skal ikke være kirke for de store og mægtige, men for dem, som ikke er noget.

Det tungebrækkende navn har dog fået medlemmerne af kirken i Greve til sidste år at tage navneforandring til Greve Frikirke.

- Med Greve Frikirke vil vi gerne signalere noget lokalt. Samtidig har vi beholdt betgenelsen Nazaræerens Kirke ved siden af for at pege på det internationale fællesskab, som vi finde er en force.

Lidt historie

Greve Frikirke en del af Church of the Nazarene, International. Kirkesamfundet blev til i 1908, hvor en række menigheder, der var præget af "The holiness movement" slog sig sammen. "The holiness movement", som direkte oversat betyder "Hellighedsbevægelsen" var en fællesbetegnelse for kristne, der søgte at leve deres liv, så at deres tro bar synlige frugter i deres adfærd. Ved overgangen til 1900-tallet var der 10-12 af den slags bevægelser i USA, der alle havde baggrund i metodismen uden dog at tilhøre Metodistkirken.

Annonce
Church of the Nazarene er derfor en del af en endnu større international kirkefamilie gennem World Methodist Council, som er en paraplyorganisation for mere end 70 millioner mennesker.

- Greve Frikirke blev oprindelig startet Mosede syd for København i 1973 og den tæller i dag cirka 70 medlemmer. Flertallet af vores medlemmer er i dag vokset op i Nazaræerens kirke, siger Kaj Ove Bollerup, der er præst for Greve Frikirke.

Hellighed

Selve ønsket om hellighed havde altså rødder i 1700-tallets metodisme med John Wesley (1703-1791) som inspirator.

- John Wesley er simpelthen vores arv.  Dag lægger vi måske ikke så meget vægt på den stærke vækkelsesoplevelse, som man oprindeligt gjorde, men mere på væksten i troslivet. Man kan godt at troen for os er en proces, siger Kaj Ove Bollerup.

- Vi lægger vægt på det hele menneske, på omsorgen for ånd, sjæl og legeme, fortsætter Kaj Ove Bollerup. Vi har et positivt syn på Guds nåde, der ikke så meget virker på trods af mennesket, men gennem mennesket. Det er et af de punkter, hvor vi plejer at sige, at vi adskiller os fra Folkekirkens syn på nåden.

Det tror man på

I Nazaræerens Kirke tror man på, at der er én Gud, der har åbenbaret sig i Jesus Kristus. Et menneske bliver frelst ved nåden alene gennem tro på Jesus Kristus. Bibelen er Guds ord, der indeholder alt, hvad der er nødvendigt for frelse.

Fælles for denne kirkefamilie er et optimistisk syn på Guds nåde, dvs. Guds ufortjente godhed, der kan genoprette mennesker, for hvem livet på én eller anden måde er gået i stykker.

Nazaræerens Kirke praktiserer både barnedåb og voksendåb

- I dag er det fifty-fifty om forældre lader deres børn barnedøbe eller siger, at de selv skal tage stilling, når de vokser op, siger Kaj Ove Bollerup. Vi mener, at barnet tilhører Gud fra undfangelsen, så dåben betegner en indgang i menigheden og ikke en frelseshandling. Der er der også en forskel til andre kirker.

Gudstjenesten

I Nazaræerens Kirke fejrer man gudstjeneste søndag formiddag. Liturgien, dvs. gudstjenestens forløb er tilpasset kirkegængerens behov. Den enkelte menighed kan derfor selv bestemme hvordan gudstjenesten indrettes.

- De fleste, som ikke har prøvet at deltage i en gudstjeneste hos os før, fortæller os ofte, at det har været en positiv oplevelse. Det de lægger vægt på er musikken, at vi som regel ikke har nogen salmesang, det personlige og muligheden for aktiv deltagelse, altså at man kan bede med, fortælle om sine oplevelser med Gud og at det har været oplevet som nærværende, uddyber Kaj Ove Bollerup.

Struktur

Kirkesamfundet praktiserer en repræsentativ ledelsesform. Alle medlemmer har således mulighed for aktiv medindflydelse på alle planer af kirkens ledelse. På årsmøder vælges kirkens ledelse i den lokale menighed, på distriktsplan og internationalt.

Præsterne uddannes på et fælleseuropæisk præsteseminarium i Schweiz. Det er en fireårig bacheloruddannelse, ofte med fjernundervisning.

Lidt statistik

Medlemmer:
  • i Danmark: 70
  • i Europa: 5000 (anslået)
  • Internationalt: 1,4 mio.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock

Stil et spørgsmål til kristendom.dks brevkasse

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​