Af Svend Skriver |
31. marts 2006
Den radikalt eksperimenterende lyriker Simon Grotrian springer ud som fuldbefaren salmedigter
Simon Grotrian er en af de mest markante yngre lyrikere i Danmark. Siden sin debut i 1987 har han kompromisløst arbejdet med et stærkt opbrudt formsprog, hvor højst overraskende metaforer sammensættes i vanskeligt overskuelige billedcollager. Derfor har det til tider været vanskeligt at komme på omgangshøjde med hans digtning, men når man først en gang har fået smag for de skruede metaforer og fornemmet deres særlige skønhed, forstår man rækkevidden af hans originale indsats. Det er ikke mindst yngre kritikere som Lars Bukdahl og Marianne Stidsen, der gang på gang er gået i brechen for den særegne og ofte misforståede digter.
Siden slutningen af 1990'erne har man kunnet observere et tiltagende religiøst islæt i Grotrians digtning, som regel i stærkt opbrudte tekster, men også i enkelte metrisk regulerede vers. Det sidste så man for eksempel i digtsamlingen "Livet er en ko" (2000), hvor Grotrian blandt andet sendte hilsner til B.S. Ingemann.
Den bevægelse er nu mundet ud i en egentlig salmebog "Jordens salt og verdens lys", der indholder 65 salmer. De er alle skrevet i klassiske metre og er derfor sangbare. Man kunne let få den tanke, at Grotrian dermed har givet køb på sin nærmest legendariske kompromisløshed. Det er ikke tilfældet.
Billederne er stadig lige vilde og grænseoverskridende, men ved at indlejre dem i de klassiske rammer har Grotrian opnået et overraskende smukt resultat. Man kan for eksempel fremhæve den følgende strofe, der udmærket lader sig synge på melodien til Martin Luthers "Vor Gud, han er så fast en borg": "Guds øje er en tordensol/ der skinner for at gavne/ Guds øje er en salmepol/ for døbefontens navne/ med smertens briller ser/ du englene, der ler/ så tænd dit morgensmil/ og glem den skarpe pil/der mangler noget mere."
Det er i al stilfærdighed en lille sensation. I et hypermodernistisk formsprog nyfortolker Simon Grotrian klassiske, teologiske begreber som synd, nåde og frelse på en facon, som overskygger tidens øvrige forsøg på at skrive salmer. Grotrians salmer er som hans digte i øvrigt spændt ud mellem det nærmest totalt uforståelige og det allermest enkle og håndgribelige.
Det forekommer at være et adækvat, æstetisk svar på et vitalt teologisk problem, nemlig at kristendommen fundamentalt set er så relativt let fattelig og samtidig ud fra et strengt rationelt synspunkt nærmest uforståelig. Ikke alle salmerne holder dog for en umiddelbar betragtning det samme tårnhøje kvalitetsniveau. I et par enkelte tilfælde virker kompositionen for løs i forhold til genrens krav.
Alligevel kunne det godt se ud som om, at man med Simon Grotrian faktisk har fået den afgørende nyfortolker af den danske salmetradition, man ellers ikke har kunnet få øje på i de sidste mange, mange år. Grotrians potentiale er enormt.
Kristeligt Dagblad bragte i går et stort interview med Simon Grotrian i anledning af bogen. Med et netabonnement kan interviewet læses
her.
Simon Grotrian: Jordens salt og verdens lys. Salmer. 88 sider. 199 kroner. Borgen. Udkommer i dag.
kultur@kristeligt-dagblad.dk