Pilgrimsvandring hører ikke kun hjemme i middelalderen eller i den katolske og muslimske verden. De seneste år har idéen om pilgrimsvandringer tiltrukket mange lutherske kristne i Norden. Dog er det ikke kun af religiøse årsager, at folk vandrer med
I sensommeren afholdt Rindum Kirke i Ringkøbing for første gang pilgrimsvandring i Hoverådalen nordøst for Ringkøbing.
- I en stresset hverdag kan det være svært at finde ro til at samle sine tanker og til at bede til Gud, og derfor valgte Rindum Kirke at afprøve denne klassiske kristne praksis under overskriften "Gud er med os på vores livsvandring", forklarer arrangøren, sognemedhjælper Gyda Sørensen.
Vandringen, som talte 20 deltagere med større eller mindre kirkelig tilknytning, begyndte og sluttede med andagt i Hover Kirke, og undervejs på vandringen var der indlagt nadver samt fire stop med tekstlæsninger fra Bibelen og tid til stilhed og bøn. Gyda Sørensen mener, at disse liturgiske indslag adskiller denne slags vandring fra en almindelig gåtur i skoven, som også kan give tankerne frit løb.
- Pilgrimsvandring er kristendom med alle sanser, for her forenes den fysiske vandring med den åndelige, og det erfares mere konkret, at Gud går med os og at han bærer os, når vor livsvandring eksempelvis kan føles som en ørkenvandring, forklarer hun.
Denne pilgrimsvandring var Gyda Sørensens første, og hun konkluderer, at hun personligt fandt ro, stilhed og tid til eftertanke. Hun ser en tendens til, at forskellige kirkesamfund er villige til at lade sig inspirere af hinanden, og hun mener, at den lutherske kirke har meget at lære fra andre kristne traditioner, for eksempel katolicismen, blot man holder fast i sit eget grundlag.
Symbol på livsvandring