For Det danske Baptistsamfund er dåben en mærkesag. Med henvisning til Det Nye Testamentes beretninger om dåb har baptisterne praktiseret voksendåb, fordi bekendelsen til Jesus Kristus hører sammen med dåben. Det forudsætter en personlig stillingtagen, derfor voksendåb. 

På reformationstiden i 1500-tallet opstod en døberbevægelse, hvor voksne lod sig døbe. Det blev af omgivelserne opfattet som gendåb. De fik øgenavnet 'anabaptister', der betyder gendøbere. De blev forkætret og forfulgt i samtiden af både lutheranere og katolikker. Ordet 'baptist' er altså oprindeligt et øgenavn, som baptisterne tog til sig. Ordet kommer af det græske 'baptizo', der betyder 'jeg døber'.



Baptistkirken i Danmark blev den første frikirke i Danmark, stiftet i 1839 og har været i landet siden. Først i 1953 søgte Baptistkirken dog om at blive og blev et statsanerkendt trossamfund med pligt til at føre kirkebog i forbindelse med dåb, vielse og begravelse. Forholdet til den lutherske kirke var i begyndelsen anspændt på grund af dens tvangsdåb af baptisternes udøbte børn (det skete i 30 tilfælde). Baptisterne tog det dog med ophøjet ro, for "dåben gjaldt jo ikke." I dag er forholdet dog godt. Baptisternes dåbspraksis var en medvirkende årsag til at Danmark fik Grundloven i 1949.

Tro og praksis

Som frikirke er Baptistkirken udpræget en lægmandskirke, dvs. en kirke, der er afhængig af frivillig arbejdskraft (se faktaboks). Som regel er det kun præsten i en menighed, der er ansat. Det betyder at alt fra rengøring til musik søndag formiddag varetages af frivillige. Både mænd og kvinder kan være præster.

Gudstjenesten

Gudstjenestelivet er ofte meget varieret. Prædikenen står i centrum. Mange lægfolk er ofte involveret i gudstjenesten. Også prædikanten kan være en lægmand eller lægkvinde. Der synges både traditionelle salmer, nyere salmer og moderne rytmiske lovsange. Børn og unge har en fremskudt plads ved gudstjenesten. I mange menigheder holdes en børneprædiken og det sker, at menighedens unge har et indslag i gudstjenesten. Bønnen er som regel en såkaldt 'fri bøn', der ikke er skrevet ned i forvejen. Men den er som regel forberedt i tankerne. Den afsluttes næsten altid med et 'Fadervor'. Undervejs er der også altid indsamling af en pengegave, en såkaldt offergave, der går til mission herhjemme eller i udlandet. Baptistkirken modtager ikke statsstøtte. I de fleste menigheder er der også kaffe og socialt samvær efter gudstjenesten.  

Der er i dag en vis spænding i menighederne omkring hvor fri gudstjenestefejringen skal være. Nogle menigheder bevæger sig i en mere karismatisk retning. Andre søger en gudstjenestefejring, der er mere præget af faste led.

Livet i menigheden

I løbet af ugen mellem gudstjenesterne er der travl mødeaktivitet blandt baptisterne. Børn og unge samles til f.eks. klubaftner, korøvelse, spejder og legestue. For voksne (og unge) kan der være ledelsesmøder, undervisning, smågrupper, praktiske arbejdsmøder eller ledelse af en aktivitet. Men også det daglige arbejdsliv opfattes af mange som en del af menighedslivet, for det er dér man har mulighed for at dele det kristne budskab med andre mennesker.

Hvad baptister tror

Baptistkirken er en protestantisk kirke. Bibelen er grundlaget for troen og der er ingen bekendelsesskrifter ved siden af Bibelen.

To sakramenter

Baptistkirken anerkender to sakramenter, dåb og nadver. 

Dåben er en bekendelsesdåb. Man døber kun mennesker, der har modtaget undervisning om Gud og har taget personlig stilling for det kristne budskab. Derfor taler man også om voksendåb, troendes dåb eller bekendende dåb. Dåben sker i et dåbsbassin og med hel neddykkelse af den, som bliver døbt. Nogle menigheder (ca. en fjerdedel) går siden 1984 ind for 'overført medlemskab', dvs., at man anerkender en persons barnedåb i et andet kirkesamfund. I nogle menigheder praktiserer man også barnevelsignelse, der på ingen måde må forveksles med en dåb, men som er en markering af barnets tilhørsforhold til menigheden.