De første kristne menigheder

Næste afsnit

Disciplene, de første missionærer

Jesus havde mange disciple (som betyder lærlinge), og af dem udvalgte han sig tolv, som fulgte ham tæt. Disse tolv fik besked af Jesus på at gå ud og fortælle om Guds rige, og de fik bemyndigelse til at gøre undere (Matthæusevangeliet kapitel 10, vers 1). Derfor kaldtes de også apostle, som betyder udsendinge.

Efter at Jesus var opstået, viste han sig for de 11 apostle (Judas var ikke med mere) og befalede dem at gøre alle folkeslagene til hans disciple, "idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn" (Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 16-20). Apostlene blev derfor de første missionærer efter Jesu død. Disciplene opfattede opstandelsen, og det at Jesus levede igen, som en slags bevis på, at gudsriget var ved at bryde frem, og det forkyndte de for folk.

Den første menighed

Menighed betyder forsamling. Den første forsamling af mennesker, som troede på, at Jesus var Guds søn, samledes omkring Jesus, allerede medens han levede. Da Jesus så døde og opstod, blev deres tro styrket, for her fandt de beviset på, at han virkelig var Guds søn. Opstandelsen blev altså det afgørende for deres tro.

Disciplene udgjorde kernen i den første menighed, og fordi de havde været øjenvidner til Jesu liv, blev de anset for noget særligt og regnet for ledere. Det første fællesskab af folk, som troede på opstandelsen, kaldte sig selv "Guds menighed", fordi de troede på, at Jesus var Guds søn. Folk i menigheden mente nemlig, at Gud havde vedkendt sig Jesus som sin søn ved at oprejse ham fra de døde.

De første gudstjenester

Efter Jesu død mødtes de første kristne menigheder i private huse, hvor de var sammen om et fællesmåltid, nadveren, ligesom Jesus havde sagt, at de skulle gøre. Der blev også bedt og sunget salmer, læst op af det gamle testamente, undervist og prædiket om troen på Kristus. Man blev optaget i fællesskabet ved at lade sig døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Forsamlingerne skete fortrinsvis om søndagen, som kaldtes "Herrens dag", den dag da Jesus opstod. De kunne også samles i templet og i synagoger, hvor de talte om Jesus for jøderne.

Uenighed i menighederne

Selv om forhenværende jøder nu var kristne, betød det ikke, at de fra den ene dag til den anden lagde deres livsførelse om. Mange omvendte jøder fortsatte med at deltage i tempelgudstjenesten og følge de jødiske love og regler. Derfor blev de første kristne, som kaldtes jøde-kristne, også opfattet som en sekt inden for jødedommen. Disse jøde-kristne missionerede blandt jøder.