Åse Merete Morsø |
14. november 2005
Det første kristne credo blev formuleret helt tilbage i urkristendommen og sammenfattede de vigigste punkter i troen
Tilblivelsen af trosbekendelsenEfter Jesu død og opstandelse fik folk et behov for kort at kunne udtrykke, hvad det var, de troede på. Samtidig var det også vigtigt for de kristne at få afgrænset kristendommen i forhold til andre religioner. Man havde med andre ord brug for en bekendelsesformel, og man formulerede derfor nogle sætninger, som sagde noget vigtigt om den kristne tro.
De første sætninger, man havde, var meget korte. En sætning, som man tidligt brugte, var:
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Den sætning kan man finde i Matthæusevangeliet 28,19. Her står, at Jesus selv sagde til disciplene, at de skulle døbe folk i
Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Det er den sætning, vi stadig i dag bruger, når der holdes dåb.
En anden meget tidlig sætning lød kort og godt:
Kyrios Iæsous, som betyder Jesus er Herre. Denne formulering kan man finde flere steder i Paulus´ breve: Første Korinterbrev kapitel 12 vers 3; Romerbrevet kapitel 10 vers 9; Filemon kapitel 2 vers 11.
Når man læser Paulus´ breve kan man flere steder se, at han citerer nogle formler om kristendommen. Se. f.eks. Første Korinterbrev kapitel 15 vers 3-5; Filemon kapitel 2 vers 6-11.
Efterhånden kom der flere og flere led til. Man brugte dem, når man skulle undervise ikke-kristne, der gerne ville være kristne og døbes, og man brugte dem i forbindelse med selve dåben.
Allerede omkring år 140, havde man fået lavet den bekendelse, som ligger til grund for Den Apostolske Trosbekendelse. Men det er først i det 8. århundrede, at man på skrift ser den færdige trosbekendelse, sådan som vi kender den i dag.
Den apostolske trosbekendelseDen apostolske trosbekendelse er altså en sammenfattende formulering af den kristne kirkes tro.
Hvornår trosbekendelsen kom til at hedde Den Apostolske Trosbekendelse, ved man ikke, men navnet er sikkert kommet til, fordi man gerne ville føre bekendelsen tilbage til Jesu apostle. For oldkirken (ca. år 150 - 500) var det vigtigt, at bekendelsesformlen stammede fra apostlene, fordi bekendelsen kun derved kunne have myndighed og dermed gælde.
I middelalderen kom den idé frem, at Jesu apostle skulle have formuleret trosbekendelsen ved hver især at have lavet en sætning, men den idé er uden hold i virkeligheden. Trosbekendelsen er derimod blevet til gennem en lang årrække.
Den Apostolske trosbekendelse:
Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige,
Himlens og Jordens skaber;
og på Jesus Kristus, hans enbårne søn, Vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til Dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til Himmels,
siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Jeg tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano