Hvor går man hen når man går bort

At tale med børn om døden og at forklare dem hvad der sker, når mennesker dør, er en af voksenverdenens vanskelige opgave. Det er svært at tale med børn om følelser - det er nemt at skælde ud, men svært at tale om kærlighed - og hvad forstår vi selv, når vi står over for døden!

Danske Bedemænd, som er en landsdækkende brancheforening, har udgivet en ganske udmærket lille bog, der er skrevet af Aage Brandt og illustreret af Palle Bregnhøi, og som kan hjælpe børnefamilier og andre med dem over det svære og sætte gang i samtalen.

Bogen handler om storebror Tobias og lillesøster Tut, som oplever, at onkel Arne dør, og hunden Ottto får hvalpe, men før onkel Arne dør, får han forklaret børnene, at han kan flyve som havørnen, når blot han lukker sine øjne.

Sjælen

Ørnen kan, når den flyver højt til vejrs på sine vinger "se det hele og fryde sig over alt det smukke og dejlige i verden og græde over alt det triste og sørgelige", så vidt sjælsbegrebet, som på børneplan er ganske godt behandlet i bogen.

I skildringen af bisættelsen og ikke mindst i beskrivelsen af, hvordan gravøllet forløber, får forfatteren lukket op for en samtale om "Hvad mon der sker, når man går bort". Samtalen, der sikkert vil følge på oplæsningen, vil uden tvivl blive hjulpet på vej af beskrivelsen af, hvordan hunden Otto får hvalpe, og hvordan Tobias og Tut bliver de lykkelige ejere af en hundehvalp.

Det evige liv

"Ved du hvad, Tobias," sagde Tut, da vi gik hjem. "Tror du altid, der kommer nogen nye levende, når der er nogen, der dør?" Sådan lyder det spørgsmål, der står tilbage, og herfra kan samtalen gå videre og nå både opstandelsen og det evige liv, hvad man nu måtte ønske.

Er man til Grundtvig, kan man gå til nummer 386 i Den Danske Salmebog "Udrundne er de gamle dage" og citere fra det 2. vers "Mens graven kastes, vuggen gynger/og liv udsletter dødens spor."

Bogen er til oplæsning og skal læses før, det sker. Den bør høre til blandt standardværkerne i den børnebogskanon, som må komme - gerne opstillet og ladt af børnene selv frem for af indsigtsfulde voksne.