Hvad er lussenat og lusseboller? Læs om de nordiske Lucia-traditioner
Santa Lucia er egentlig en katolsk helgeninde for lyset, som oprindelig kom fra Syracus i Italien, og som led martyrdøden i 304. Lucia betyder i øvrigt også lys (lux).
LÆS OGSÅ: Hvem var Lucia?Alligevel fejres hun i de nordiske - protestantiske - lande på sin helgendag, som er den 13. december. Måske fordi lysets tilbagevenden altid har spillet en stor rolle heroppe nordpå.
LussenattenI det gamle kalendersystem - det julianske - var Lucianatten nemlig årets længste nat. Dengang fejrede hele Norden Lucia, men i 1700-tallet var det kun i Vest-Sverige, at man stadig vågede sig igennem den lange, mørke Lussenat, inden man, mens det endnu var buldrende mørkt ud på morgenen, vågnede op til dåd ved at Lucia - i skikkelse af gårdens unge pige - stod ved sengen med en bakke med mad og drikke.
I 1800-tallet blev denne skik udvidet med Christkindlein - i skikkelse af en ung hvidklædt pige med lys i håret - kom med godter og gaver i den tidlige morgen.
LussebollerI dag er de to slået sammen til en person og en skik, som er ligeså kendt i Sverige som at Julemanden kommer med gaverne: Den hvidklædte Luciabrud, som med lys i håret serverer kakao og lusseboller (safransboller) i den tidlige morgenstund sammen med sine terner og stjernedrenge, mens de synger Luciasange og viser.
I Danmark har vi kun en Luciasang, i Sverige har man adskillige. Ja, sågar Nobelprisvinderne bliver vækket af unge piger med lys, boller og sang på Grand Hotel i Stockholm.
Årets LuciabrudDet var også i Stockholm, at man i 1927 begyndte at kåre årets Luciabrud - og det gøres i dag overalt i Sverige. Hver by sin Lucia-brud, som kører i optog sammen med sine terner og stjernedrenge gennem byen.
I svensk tv kårer man endda hele Sveriges Lucia, som kommer på en storslået pr-tur til Syracusa, hvor den oprindelige Lucia jo kom fra.
I Danmark startede Lucia-skikken som et Lucia-optog i Scala i 1944 - altså under besættelsen, hvor man ikke kunne få nok lyssymbolik.
I årenes løb har skikken med Lucia-optog spredt sig til skoler, kirker og juletræsfester overalt i Danmark. Den mest kendte af alle de svenske Lucia-sange er også for længst omskrevet til dansk. Men de andre elementer: Luciabollerne, morgenvækningen, kåringen af en Lucia-brud osv har svenskerne stadig for sig selv. Beklageligt nok, for Lucia-fejringen er noget af det smukkeste i den mørke tid.