Mogens Svendsen |
18. november 2006
Lars Munk Sørensens nye bog om satanisme virker som et lidt for personligt felttog mod visse kirkelige kredse, mener Kristendom.dks anmelder
Er satanisme underholdning for pubertetsunge eller er der tale om seriøs tro? Det og andre spørgsmål vedrørende satanisme forsøger teologen og etnografen Lars Munk Sørensen at give svar på i sin nye bog: "Satanisme", som for nylig udkom på Gyldendal.
12 år skulle Lars Munk Sørensen efter eget udsagn have brugt på feltstudier inden for satanismen. Netop feltstudierne skulle være det nye og uprøvede. De udgør en spændende, men dog kun ret beskeden del af bogens indhold og er placeret i slutningen af bogen.
Lars Munk Sørensen forsøger at give en idéhistorisk gennemgang af satanismen med udgangspunkt i Det Gamle Testamente, og fremstiller en udviklingshistorie, der funderes i en forholdsvis traditionel rationalistisk religionshistorisk tankegang. Det er der intet nyt i.
Opgør med kirkelige grupperinger
Derudover virker bogen i høj grad som et personligt opgør med de kirkelige grupperinger, som han selv har været en del af. Et opgør med en forståelse af satanisme som noget, man blot har læst om, og som derfor ifølge forfatteren har meget lidt med virkeligheden at gøre. De hidtidige beskrivelser har efter hans opfattelse også båret præg af satanismeskræk. En form for moderne hekseforfølgelse kaldet "Satanic Panic".
Ganske vist kan der findes både slemme overdrivelser og mangelfuld indsigt og forståelse i beskrivelser af satanisme i nyere tid, men Lars Munk Sørensen mangler den fornødne nøgterne saglighed i sin egen beskrivelse heraf. Det kommer mere til at virke som et personligt felttog mod visse kirkelige kredse.
Helt galt går det, da han inddrager eksorcisme i folkekirken som en del heraf. Hans vurdering heraf baseres udelukkende på medieindslag. Her ville det have klædt forfatteren at udtale sig lidt mere sagligt på grundlag af feltstudier. Eksorcisme har ikke noget specielt med satanisme at gøre og har som regel meget lidt at gøre med mediernes sensationshungrende fremstilling.
En udtalelse som: "at konfirmander ved mere end præsten om satanisme" viser også lidt om, at saglighed og nøgternhed ikke er Lars Munk Sørensens stærke side. Han er naturligvis ikke den eneste, der har talt med satanister. Og han har heller ikke talt med dem alle.
Gode intentioner, men dårligt resultat
Den bølge af overdreven frygt for satanisme og sammensværgelser, som Lars Munk Sørensen refererer til, er næppe særlig aktuel i øjeblikket. Og fremstillingen af modstanderne virker overdrevet.
Om dyrkelsen af
Satan er den bibelske version eller ej er vel dybest set ikke så afgørende. Om satanister kan defineres som religiøse eller ej er næppe heller ret interessant. Træet kendes på frugterne. Det vigtige er at vide, hvad det gør ved de mennesker, som udfolder deres forestillinger i praksis. Selvom der er antydninger af en åndelig virkelighed hos de interviewede, så er det ikke noget der undersøges nærmere.
Der er helt klart en spændende intension i bogen om at lade satanister selv komme til orde, men det udgør blot en for begrænset del. Det øvrige indhold er velkendt. Bogen skæmmes af det lidt for ensidige, personlige og ikke helt saglige opgør med udpegede forfølgere af satanister. Dertil kommer, at bogen sprogligt set ikke er særlig velskrevet. Faktuelle fejl kan også findes. Eksempelvis hører bandet Pantera ikke hjemme i Brasilien, men i Arlington, Texas.
Lars Munk Sørensen: "Satanisme"
Gyldendal, 2006
128 sider, 269 kr.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano