Send artiklen Fra Jesu korsfæstelse til mødet med islam til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Jesu korsfæstelse til mødet med islam

Efter Jesu død og opstandelse begynder hans disciple at forkynde den genopstandne Kristus. Herefter spredes kristendommen ud over hele jorden.

- Foto: arkiv

Kommenter Hold mig opdateret

Kristendommen udviklede sig på få århundreder fra en jødisk sekt til en verdensreligion. I samarbejde med dr. theol. og lektor i kirkehistorie Nils Arne Pedersen, Aarhus Universitet, tegner vi her et rids over de vigtigste begivenheder i oldkirkens udvikling

Kriterier og vejledning

Midten af 30'erne:

Jesus korsfæstes og begraves. Hans disciple begynder at forkynde den genopstandne Kristus.

Midten af 50'erne:

Paulus grundlægger menigheder i den østlige del af romerriget og skriver sine mest betydningsfulde breve, som i dag er en del af den bibelske kanon.

Midten af 60'erne:

De første kristenforfølgelser bryder ud i Rom. De næste 250 år bliver den spirende kristne kirke i hele Romerriget jævnligt udsat for forfølgelser varierende i omfang og brutalitet.

70:

Jerusalems fald. Kun syv år efter færdiggørelsen af det nye tempel i Jerusalem bliver både byen og templet ødelagt af romerne i forbindelse med den første jødiske krig. De kristne må flygte ud af byen.

Cirka 70-100:

De fire evangelier og Apostlenes Gerninger bliver forfattet. Bruddet mellem kristne og jøder bliver større.

Cirka 100:

De apostolske fædre er navnet på forfatterne til en række meget gamle kristne skrifter fra denne tid. Ifølge traditionen var de apostolske fædre disciple af Jesu apostle. De apostolske fædre er de første "kirkefædre", en betegnelse for de kristne forfattere i oldtiden, der ikke betragtedes som kættere.

Cirka 100-200:

De gnostiske grupper opstår blandt de kristne. Bispeembedet og en kanon af nytestamentlige skrifter bliver udviklet og samlet, for at almindelige kristne kan afgrænse sig i forhold til de nye grupper.

135:

Jerusalem jævnes med jorden i forbindelse med den anden jødiske krig. Både jøderne og de jødisk-kristne formenes adgang til byen.

Cirka 150:

Apologeterne træder frem på scenen. På grund af den fjendtlige indstilling til de kristne hos statsmagten og befolkningen i Romerriget forsvarer apologeterne kristendommen ved at benytte græsk retorik og filosofi.

Cirka 180:

Biskop Irenæus af Lyon er den første af en række kirkelærere, der i resten af det 2. og 3. århundrede udformer en mere sammenhængende kristen teologi.

251-260:

For første gang bliver forfølgelser af de kristne, der dækker hele Romerriget på samme tid, igangsat af de romerske kejsere.

303-311:

Den Store Forfølgelse af de kristne i Romerriget.

312:

Konstantin den Store begynder at favorisere kristendommen.

313:

Tolerance-ediktet fra Konstantin og hans medkejser Licinius giver kirken dens beslaglagte ejendom tilbage og giver den status som tilladt religion.

325:

Kirkesynoden i Nikæa. Kirkemødet er indkaldt for at finde en løsning på en strid, som handler om Jesu sande væsen. Den arianske strid plager den østlige del af kirken og truer sammenholdet i Konstantin den Stores rige, men med mødet findes et kompromis, der skaber sammenhold i størstedelen af kirken.

367:

Biskop Athanasius af Alexandria giver en liste over, hvilke skrifter der hører til Det Nye Testamente, der for første gang rummer præcis de nuværende 27 tekster. Efterhånden accepteres denne liste i den øvrige kirke.

380:

Kejser Theodosius befaler, at alle borgere i Romerriget skal bekende sig til den kristne tro.

381:

Kirkesynode i Konstantinopel. Den nikænske trosbekendelse udvides til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, og dermed afsluttes den arianske strid.

395:

Romerriget deles i et vestligt og østligt rige under kejser Theodosius' to sønner. Det bliver aldrig genforenet. Det Østromerske Rige kaldes også Det Byzantinske Rige.

354-430:

Augustins levetid. Augustin var biskop af Hippo Regius i Nordafrika og prægede afgørende den senere vestlige lære om kirken, synd og nåde og treenigheden.

451:

Kirkesynoden i Kalkedon vedtager læren om, at Jesus var én person med to naturer, en guddommelig og menneskelig. Kirkerne i blandt andet Egypten og Syrien er imod og forlader kirkefællesskabet. Ved denne synode bliver patriarken af Konstantinopel også ligestillet med paven i Rom, hvilket dog ikke accepteres af Rom.

476:

Rom erobres af germanerne, og kejseren i Det Vestromerske Rige bliver sat fra magten. Kirken består og har paven i Rom som sit samlingspunkt.

Cirka 630-730:

Store arabiske folkevandringer og krige udbreder islam som ny religion. Syrien, Palæstina, Egypten, Nordafrika og Spanien erobres af muslimerne.

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Teolog anklager folkekirken for snyd med trosbekendelse

Hvem var evangelisterne?

Nikæa-bekendelsen er alle kirker fælles om

Syv kirkemøder dannede oldkirkens tro

Konfirmationens historie - fra oldtid til Luther

Formularen, der samler de fleste kirkesamfund

Fra Jesu korsfæstelse til mødet med islam

Oldkirkens pave blev et fast holdepunkt

Romerriget forgår - kristendommen består

Augustin (354-430)

Riget blev samlet med kristendom

I Nikæa blev kristendom Roms religion

Forfølgelser og martyrium i oldkirken

Tertullian (160-225)

Kristendommens første og største advokat

Oldkirkens lære om tro

Det står der i Didakè

Den athanasiske trosbekendelse

Læs den nikænske trosbekendelse her

Den apostolske trosbekendelse

Hvad er trosbekendelsen?

De første kristne menigheder

Kristendommens opståen

Den skæbnesvangre tilføjelse

Hvem var de apostolske fædre?

De første kristne i Rom

De 10 vigtigste ting at vide om oldkirken

Problematisk for den tidlige kirke, at Gud blev menneske

Idéen om reinkarnation rumsterede i oldkirken

Paulus – den store brevskriver

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​