Af Freya Skov |
20. september 2007
"The Monastery" kommer helt ind under huden på sin hovedperson, men efterlader for mange spørgsmål åbne
Man kan ikke lave om på en gammel mands idéer.
Sådan indledes dokumentaren "The Monastery" - historien om en meget særlig gammel mands livsdrøm, hans stædighed for at holde den fast og hans tvivl, da den pludselig er inden for rækkevidde.
Dokumentarens hovedperson er den 82-årige teolog Jørgen Laursen Vig, der som ung købte det imponerende - og nu ramponerede - Hesbjerg Slot i en fynsk skov. Et slot, han drømmer om at forvandle til et rigtigt kloster. Derfor kontakter Vig Den Ortodokse Kirkes patriarkat i Moskva, som sender en mindre delegation nonner til slottet for at vurdere, om stedet egner sig til kloster.
Lederen af delegationen er nonnen Amvrosija, og det er i Vigs møde med hende, fortællingen udfolder sig i hele sit register. Den 45-årige nonne har en vilje af stål, hun er effektiv, hårdtarbejdende og realistisk - og hun har patriarkatet i ryggen i enhver diskussion. Det er en hård nød at sluge for eneboeren Vig, der er vant til at gøre tingene på sin måde, og hvis romantiske forestilling om klostret ikke går i spænd med den effektive nonnes. Konfrontationen er uundgåelig, og Vig deler undervejs sin frustration med kameraet, som da han fortæller, at "russere ikke har nogen dårlig samvittighed", eller da han efter et skænderi om et komma i en tekst udbryder: Du ødelægger det hele!
Filmens centrum og styrke er Vig. Tilskueren får et enestående indblik i et langt og særpræget liv. Vi aner Vigs sorg over at føle sig emotionelt vanskabt; han holder ikke af folk, siger han. Vi også mere end aner æslet i Vig, der stædigt bliver stående. Og som filmen skrider frem, får man den tanke, at Vigs planer måske i virkeligheden trives bedst i hans eget hoved. Her viser filmen fint og neutralt den frustration, der som en bue spændes til bristepunktet mellem Vig og nonnen.
Desværre udvikler dokumentaren sig til et klassisk eksempel på en instruktør, der er så meget inde i sin historie, at hun har udviklet alt for mange blinde vinkler. Undervejs i filmen dukker flere spørgsmål op, som forbliver ubesvarede: Vig mødes med en bestyrelse, som det aldrig fremgår, hvem er. Og han fortæller kameraet, at han ikke vil lade patriarkatet arve slottet, fordi Hesbjerg risikerer at blive splittet. Det forstår man som seer ikke meget af - medmindre man er klar over, at der gennem mere end 30 år har eksisteret en selvbyggerby med cirka 35 beboere, der af Vig har fået lov til at bo på slottets grund. Instruktøren kunne med fordel have valgt at fortælle disse ting gennem en voice-over, en fortællerstemme.
Mest alvorlig er dog fraværet af en afslutning: Hvad sker der med slottet? Skrev Vig et testamente, og findes der nu et nonnekloster i Hesbjergskoven? Heldigt for journalisten, men mindre heldigt for det øvrige publikum, findes svaret i pressematerialet: Amvrosija arbejder stadig på slottet og projektet, og det russiske patriarkat og Hesbjerg Fonden forhandler nu om planerne for klostret.
Historien er unik og fantastisk godt fundet - men en historie uden afslutning er som en nonne uden kloster.
The Monastery. Danmark 2006. Instruktion: Pernille Rose Grønkjær. 84 minutter. Vises i København, Odense, Århus Aalborg.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano