NYHEDER
BIBELEN
JESUS
GRUNDTEKSTER
FOLKEKIRKEN
KIRKERETNINGER
KIRKEHISTORIE
PERSONER
LEKSIKON
TEMA
ARKIV
Klosterliv
Reformationen styrkede flere katolske klostre
12. sep 2007 23:50 Luthers oprør mod kirken i 1500-tallet kastede klostre i Nordeuropa ud i en vanskelig krise, men skabte samtidig også fornyelse i den katolske kirke
Børglum Kloster i Nordjylland var et katolsk magtcentrum i middelalderens Europa. Med klostret fulgte 47 herregårde og store bondegårde. Da Reformationen gjorde klostret til kongens eje i stedet for kirkens, betød det slutningen på 400 års storhedstid. I Sydeuropa gik det den modsatte vej: Her gav den katolske modreformation flere steder klostrene en ny glansperiode. - Foto: Scanpix
| Kommentér |
|
| Udskriv |
| Tip en ven |
I dag kan det være svært at forestille sig, hvor vigtig en rolle klostrene spillede i samfundet på Martin Luthers tid.
- Klostrene var centre for al viden og forskning i samfundet. De var ikke alene udgangspunktet for kristen mission, men forvaltede også hele landsbyer og store godser, siger den tyske religionsforsker Gerhard Neumann.
- Munkene lavede især på landbrugsområdet et stort pionerarbejde, de gravede kanaler og forskede i planteavl og naturmedicin. Samtidig havde klostrene stor indflydelse på den kulturelle udvikling, fordi de var samlingspunkt for datidens bedste kunstnere. Bortset fra få adelsfolk havde kun klostrene råd til at engagere arkitekter, billedhuggere og malere, siger Gerhard Neumann.
Da Reformationen fandt sted, blev mange klostre kastet ud i en vanskelig krise, fordi adskillige munke tilsluttede sig den nye bevægelse.
- I dag spreder internettet informationer globalt til alle, men dengang var udbredelsen af Reformationen kun mulig de steder, hvor reformatorerne bragte tankerne ud direkte til folket. Derfor slog Reformationen bedst igennem i Mellem- og Nordeuropa, siger historiker Karl Pfeiffer.
Derimod kunne Reformationen ikke fæste rod i de områder af Europa, hvor den katolske kirke havde stor indflydelse på magthaverne. Et eksempel er Spanien, hvor kirken slog ned med hård hånd på alle personer, der forsøgte at sprede Luthers nye ideer.
- I de områder, der fortsat var katolske efter Reformationen, mistede klostrene hverken magt eller indflydelse. Tværtimod var den katolske kirke stadig i stand til at bygge flere klostre, og adskillige ældre klostre fik faktisk først deres storhedstid efter Reformationen. Ja, på en måde styrkede Reformationen ligefrem klostrene, fordi de blev til vigtige centre for den katolske kirke. Klostrene uddannede de missionærer, der skulle gen-katolicere de tabte områder. Derfor var Reformationen på mange områder langt mindre skadelig for klostrene end for eksempel 30-års-krigen i 1600-tallet, siger Karl Pfeiffer.
- Klostrene var centre for al viden og forskning i samfundet. De var ikke alene udgangspunktet for kristen mission, men forvaltede også hele landsbyer og store godser, siger den tyske religionsforsker Gerhard Neumann.
- Munkene lavede især på landbrugsområdet et stort pionerarbejde, de gravede kanaler og forskede i planteavl og naturmedicin. Samtidig havde klostrene stor indflydelse på den kulturelle udvikling, fordi de var samlingspunkt for datidens bedste kunstnere. Bortset fra få adelsfolk havde kun klostrene råd til at engagere arkitekter, billedhuggere og malere, siger Gerhard Neumann.
Da Reformationen fandt sted, blev mange klostre kastet ud i en vanskelig krise, fordi adskillige munke tilsluttede sig den nye bevægelse.
Annonce
Derimod kunne Reformationen ikke fæste rod i de områder af Europa, hvor den katolske kirke havde stor indflydelse på magthaverne. Et eksempel er Spanien, hvor kirken slog ned med hård hånd på alle personer, der forsøgte at sprede Luthers nye ideer.
- I de områder, der fortsat var katolske efter Reformationen, mistede klostrene hverken magt eller indflydelse. Tværtimod var den katolske kirke stadig i stand til at bygge flere klostre, og adskillige ældre klostre fik faktisk først deres storhedstid efter Reformationen. Ja, på en måde styrkede Reformationen ligefrem klostrene, fordi de blev til vigtige centre for den katolske kirke. Klostrene uddannede de missionærer, der skulle gen-katolicere de tabte områder. Derfor var Reformationen på mange områder langt mindre skadelig for klostrene end for eksempel 30-års-krigen i 1600-tallet, siger Karl Pfeiffer.
Alligevel kom Reformationen til at ændre den katolske kirke radikalt. Luthers oprør mod paven blev grunden til, at en række nye katolske ordener opstod. Både kapuciner-ordenen, Theatiner-ordenen, Barnabiter-ordenen og Jesuitter-ordenen blev dannet med det formål at forny den katolske kirke indefra.
Som svar på Reformationen satte den katolske kirke også en modreformation igang, og kirken forsøgte - ofte med magt og vold - at genvinde de områder, den havde tabt til lutheranerne. Adskillige klostre deltog i disse aktiviteter, der med tiden skulle ende i inkvisition og hekseforfølgelser.
Når adelige mænd og kvinder blev optaget i klostrene, skænkede de ofte klostrene deres ejendomme. Det betød, at nogle klostre efterhånden besad landarealer, som var større end mange små hertugdømmer.
Derfor udnyttede adskillige hertuger, fyrster og konger i det nordlige Europa Reformationen til at beslaglægge klostrene og tvinge munkene og nonnerne ud.
Det var også tilfældet i Danmark. Christian den Tredje beslaglagde i 1536 de sidste ejendomme, som endnu tilhørte den katolske kirke i Danmark. Det gik blandt andet ud over klosteret Børglum, som havde været bispesæde og katolsk magtcentrum i middelalderens Europa.
Med klostret fulgte 47 herregårde og store bondegårde samt folk og fæ. For kongen, der altid manglede penge, var Børglum et værdifuldt bytte, men for klosteret betød det slutningen på 400 års storhedstid. Bygningen har aldrig siden fungeret som kloster, men er i dag i privateje og benyttes som museum.
Når munke og nonner måtte forlade klostrene i de områder af Europa, hvor Reformationen havde slået igennem, blev de ofte tvunget til hårdt arbejde.
I de reformerede områder i Tyskland blev mange munke og nonner endda holdt i fangenskab og tvunget til at leve efter strenge klosterregler, hvis de nægtede at opgive den katolske tro.
Paradoktsalt nok betød forfølgelserne ikke automatisk, at alle klostre blev nedlagt i disse områder.
- Der fandtes virkelig klostre, der ikke blev opløst, men derimod overlevede Reformationen som evangeliske stifter. Et eksempel er klosteret Möllenbeck i det nordlige Tyskland, hvor alle munke i samlet trop konverterede til Luthers kirke. Pludselig blev de latinske salmer i stedet for sunget på tysk, og processioner og helgener forsvandt, siger Nicolaus Heutger, der er professor i kirkehistorie.
I adskillige andre klostre gik det på samme vis; nonner og munke levede videre som før, men nu var de protestanter i stedet for katolikker. En anden væsentlig forskel var, at de ikke længere skulle aflægge den kloster-ed, som Martin Luther havde haft så meget imod.
dachs@kristeligt-dagblad.dk
|
|
|
Seneste nyt om religion
|
Seneste nyt om kirke og tro
|
Temaer fra religion.dk |
Temaer fra kristendom.dk |
Temaer fra Kristeligt Dagblad |
| Spørg om kristendom - seneste indlæg |
|
24. feb
|
|
22. feb
|
Stil et spørgsmål til kristendom.dks brevkasse |
||
|
|
|