- Det er dog vigtigt at understrege, at Martin Luther ikke afviste klosterlivet fuldstændigt. Hvis mennesker gik i kloster for at leve i et åndeligt fællesskab, hvor de kunne udbrede kendskabet til Guds ånd og samtidig hjælpe næsten, så betragtede han det som agtværdigt og positivt. På samme måde beundrede han præster, der koncentrerede sig så meget om deres menigheder, at de slet ikke havde behov for selv at få kone eller børn. Han støttede i bund og grund denne livsform, men sagde dog samtidig: "Disse præster har fået en særlig gave, som de skal takke Gud for, men i de fleste tilfælde er præsterne blot almindelige mænd, der ligesom alle andre mænd har brug for kvinder."

Ramte Luther så tidsånden med sin kritik af klostrene og munkene?

- Ja, men der er stor forskel på hans begrundelser og den almindelige kritik, som folk dengang ytrede imod klostrene. For kritikken før ham var rettet imod enkelte munke. Man sagde, at de horede, var grådige, bedrog og førte et synderigt liv. Det var en kritik, der var rettet imod personer. Luthers kritik var derimod langt mere radikal. Han sagde, at netop de eksemplariske munke kom hurtigst i Helvede, fordi de kun var fromme af egoistiske grunde.

Martin Luther havde selv aflagt løfte som munk. Hvordan levede han med at have brudt dette løfte?

- Det var en lang kamp for ham, for i Bibelen står der flere steder, at man skal holde sine løfter. Rent teoretisk er løftet om at blive munk jo også et løfte, man aflægger frivilligt over for Gud. Derfor vidste Martin Luther længe ikke rigtig, hvordan han skulle forholde sig til klostrene. Men efterhånden opstod følgende argument hos ham: Jeg kan ikke love noget umuligt. Hvis jeg for eksempel lover at leve i kyskhed, er det en fornærmelse mod Gud, for Gud har udstyret mig med kønsorganer, og da Gud er god, er kønsorganerne også gode. Hvis jeg personligt dømmer dem til ikke at være gode, så ved jeg bedre besked end Gud, hvilket i sidste ende vil sige, at jeg selv ønsker at være Gud, og at jeg ikke accepterer, at Gud er Gud.

Hvordan reagerede nonner og munke på Luthers nye tanker?

- Luther vandt især medhør for sine ideer blandt mændene, munkene. I de områder, hvor Reformationen slog igennem, betragtede de fleste munke hans teorier som rigtige og valgte frivilligt at forlade klostrene. Der findes næsten ingen beretninger om, at munkeklostre blev opløst med vold. Hvad der derimod kunne ske, var, at et konvent blev forflyttet til katolske områder.

- Anderledes var det med kvinderne, nonnerne. For kvinderne var klosterlivet langt mere attraktivt end for mange munke. Derfor forsøgte nogle magthavere at opløse nonneklostrene med magt. Der findes adskillige eksempler på, at Luther måtte gribe ind og kritisere den måde, som lensherrerne fremturede på. Luther har ligefrem forbudt dem at opløse nonneklostrene med vold, og konsekvensen var, at en række nonneklostre overlevede i meget lang tid i de områder, hvor Reformationen havde slået igennem. Myndighederne forhindrede i det mindste, at klostrene fik tilgang af nye nonner, men nogle nonneklostre forsvandt rent faktisk først, da de sidste nonner var døde af alderdom.

Hvorfor var klosterlivet særligt tiltrækkende for kvinder?

- Nonner levede for eksempel fire gange længere end kvinder uden for klostrene, fordi de ikke skulle igennem de farlige fødsler. Indtil Reformationen fandt sted var klostrene ofte de eneste steder, hvor kvinder fik undervisning. For eksempel kunne nonner læse og skrive, hvilket mange kvinder selv blandt adelen aldrig lærte. Dertil kommer, at mange kvinder ikke havde noget alternativ til klostrene.

- En munk, der forlod et kloster, kunne bygge sin egen eksistens op. Han kunne blive håndværker, lærer eller måske endda præst. En nonne kunne derimod kun gifte sig. Munkene kom fra alle samfundslag, hvorimod nonnerne som regel var kvinder fra det bedre borgerskab eller adelen, og de skulle ikke regne med, at deres familier ville tage imod dem igen. Ofte havde familien netop placeret tante Emma i klostret for at blive af med hende i arvefølgen, så den var overhovedet ikke interesseret i at se tanten igen.

Hvad tog Luther med sig fra klosterlivet?

- Han havde et forhold til tid, som kan sammenlignes med vores forhold til uret i dag. Han var fikseret på urtider, og det er typisk for en munk, der jo altid skal gøre bestemte ting, bede, spise og synge på bestemte tidspunkter. Som munk havde Martin Luther lært at overholde alle ordensregler, og for eksempel herskede der tavshed ved bordet, når han spiste aftensmad. Derudover kunne han ikke omgås penge. Som tiggermunk havde han aldrig lært at have med penge at gøre, og derfor var det efter al sandsynlighed hans kone, Katharina, der styrede hans økonomi.

- Den vigtigste arv fra klosterlivet var vel først og fremmest Luthers teologi, der altid koncentrerede sig om individet. Han betragtede samvittigheden som en vigtig instans, og det må være en indstilling, han har taget sig med fra klostret.

dachs@kristeligt-dagblad.dk