Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Vor daglige brød til din ven.
Vor daglige brød
Filmen "Vor daglige brød" skildrer på barbarisk vis den europæiske fødevareproduktion. Men er den almindelige forbruger virkelig uvidende om, hvordan det kan være, at så meget mad kan produceres så billigt?
Læs også
Tema
Eksterne links
At blive vegetar af at se Nikolaus Geyrhalters film "Vor daglige brød" om Europas industrielle fødevareproduktion er som at blive venstreorienteret af at se en film af Michael Moore
Ligeså lidt overraskende som det er at høre, at politikere fra tid til anden lader sig korrumpere af magtens djævelske goder, ligeså lille bør forskrækkelsen være, når Geyrhalter med nydeligt udviklet æstetisk sans skildrer dyr, der bliver behandlet som - ja, dyr. At den frase har sin berettigelse, er filmen et særdeles illustrativt eksempel på, men metaforen stopper ikke ved det billede af mennesket som den overlegne skabning, der ellers synes at være den dominerende association.
Nuvel, I filmen er der et utal af eksempler på mennesket, der som selvudpeget gud brutalt styrer liv og død for kontinentets kyllinger og kvæg og øvrige skabninger. Men at mennesket i snart ligeså mange af filmens eksempler befinder sig på et tilsvarende niveau skildres ligeledes, selvom det egentlige fokus ikke synes at være placeret her.Livløse nyttedyr
Når kapitalismens hvide slaver plukker æbler i marken, ser tilværelsen ofte ligeså trøstesløs ud, som den gør for burhønsene. Som den flok nyttedyr, de i sandhed er reduceret til, er der ingen melodiøse bønner til højerestående skabninger, der kunne signalere et håb om befrielse. "Let my people go" ville lyde ganske malplaceret midt i denne nærmest bedøvede og konstante plukken.
Annonce
På samme måde synes livskraften ofte suget helt ud af de slagteriarbejdere, der svinger knivene gennem dyrekorpus efter dyrekorpus. Det hænder ofte, at de minder om de kreaturer, der afgiver deres livs sidste nervøse trækninger, sekunderne efter skuddet har ramt deres pande, netop før de livløst sprættes op på stribe.
Nuvel, I filmen er der et utal af eksempler på mennesket, der som selvudpeget gud brutalt styrer liv og død for kontinentets kyllinger og kvæg og øvrige skabninger. Men at mennesket i snart ligeså mange af filmens eksempler befinder sig på et tilsvarende niveau skildres ligeledes, selvom det egentlige fokus ikke synes at være placeret her.
Livløse nyttedyr
Når kapitalismens hvide slaver plukker æbler i marken, ser tilværelsen ofte ligeså trøstesløs ud, som den gør for burhønsene. Som den flok nyttedyr, de i sandhed er reduceret til, er der ingen melodiøse bønner til højerestående skabninger, der kunne signalere et håb om befrielse. "Let my people go" ville lyde ganske malplaceret midt i denne nærmest bedøvede og konstante plukken.Rundt regnet er det de to hovedgrupper, som filmen undlader at inddrage, der nyder bedst af de industrielle mekanismer: Indehaverne af maskineriet, og så naturligvis forbrugerne, der får deres produkter til dejligt billige penge. Førstnævnte gruppe må forventes at have et grundigt indblik i produktionsarbejdet - men spørgsmålet er, om ikke kun en naiv repræsentant for sidstnævnte gruppe for alvor vil blive forskrækket over, hvordan det går til, at så store mængder fødevarer bliver produceret til så få penge.
Ikke nær så objektiv som tilsigtet
Geyrhalters mål er at skildre fødevareindustrien på så objektiv vis som muligt, således at modtageren - ikke mindst placeret i rollen som forbruger - selv kan tage stilling til, hvad denne synes. Heri ligger en idé om, at en fornuftig stillingtagen ikke allerede har fundet sted. Ved på ganske udpenslende vis at skildre blodige slagtninger er det imidlertid svært ikke at fornemme hvilken retning, filmmageren gerne vil skubbe sit publikum i. For alment oplyste borgere er der dog næppe særlig mange illusioner om køer, der danser frit omkring i solbeskinnede enge, der bliver bristet ved at bevidne den 92 minutter lange montage.Således må der som udgangspunkt være taget stilling allerede. Når der ikke fokuseres på hverken grise, der bider hinanden til blods i trange stalde, eller konsekvenserne af ulovlige dyretransporter, kan forargelsen hos publikum ikke være større end som så. I hvert fald næppe større end trangen til den millionbøf, der indgår i det daglige brød for alskens personer kontinentet over.
Velproduceret arkivmateriale
Det er fristende at bifalde en film, der går så lodret imod konventionerne, som denne gør, med den komplette udeladelse af plot, dialog eller underlægningsmusik - hvis det så bare for alvor fungerede og tryllebandt. Men længslen efter noget, der ikke blot ligner velproduceret arkivmateriale fra TV-Avisen, vokser sig større og større, som tiden går. Langt hen ad vejen bliver filmen derfor et eksempel på, hvorfor konventionerne blev konventioner i første omgang.Konceptet kan i sin grundform ikke affejes fuldstændigt, men selv for den mest tungnemme må budskabet i Geyrhalters film forventes at være trængt ind efter i hvert fald en halv time. Et budskab, der - forhåbentlig - skyder over målet, fordi nutidens europæere ikke er så blåøjede, som de er sat til at være. Især ikke de, der frivilligt bruger halvanden time i selskab med en plotløs montage om halvdøde æbleplukkere og heldøde kvægkorpusser.
Vor daglige brød
Østrig, 2005
Instruktion: Nikolaus Geyrhalter
1 time 32 min.
Premiere d. 31 august 2007 i Empire Bio, Vester Vov Vov i København; Cafébiografen i Odense; Øst for Paradis, Århus.
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
