Hovedreglen er, at vielser skal foregå i kirken. Man kan dog ansøge biskoppen om at blive viet et andet sted, hvis man har særlige grunde, skriver ph.d. og forsningslektor Lisbet Christoffersen i Kristendom.dks brevkasse
Spørgsmål:
Hej!
Først tak for en dejlig og informativ side!
Jeg har et spørgsmål, jeg ikke har kunnet finde svar på angående vielser i naturen. Det tætteste, jeg er kommet, er Lene Østergaards artikel
De første bryllupsforberedelser, hvor der står "Kirkelige vielser i parker, haver eller i naturen tillades ikke længere". Mit spørgsmål er, hvem der har forbudt det? Jeg har skimmet lovgivningen og der står ikke noget. Og kan man eventuelt søge om det?
På forhånd tak og venlig hilsen
Elisabeth Hammer
Svar:
Kære Elisabeth Hammer
Før 1969 var der en almindelig ret til at blive viet i hjemmet (som regel brudens hjem). Denne ret bortfaldt i forbindelse med de regler, der blev fastsat efter den ny ægteskabslov i 1969. De gældende regler om, hvor en kirkelig vielse kan finde sted, står i en bekendtgørelse og et cirkulære fra 15. december 1969 om vielse inden for folkekirken.
Hovedreglen er, at kirkelig vielse finder sted i kirken.
Hvis den ene af parterne er livsfarligt syg, og parret ønsker at blive viet på sygelejet, kan en tilkaldt præst foretage denne vielse (forudsat vielsesgrundlaget i øvrigt er i orden) - men præsten skal efterfølgende orientere biskoppen om, at der er foretaget vielse på sygelejet og hvad begrundelsen var.
Endelig KAN der gives tilladelse til, at vielsen foretages et andet sted, herunder i brudens hjem, hvis særlige grunde taler for det og præst og brudepar er enige. Det er biskoppen, der skal give denne tilladelse. Jeg kunne forestille mig, at det kunne være en særlig grund, at der f.eks. var tale om et meget offentligt par, som ønskede en vielse i en mere privat kreds uden pressens bevågenhed, men jeg har ikke kendskab til eksempler.
Begrundelsen for reglerne er, at kirkelig vielse må forstås som en kombination af gejstlig medvirken, et bestemt ritual og et bestemt rum.
En ansøgning om at blive viet et andet sted end i kirken skal altså sendes til biskoppen. Det skal være dokumenteret, at præsten er enig. Og der skal være en argumentation på plads om, hvilke særlige grunde, der gør, at du er nødt til ikke at blive viet i en kirke - at du altså nok ønsker kirkelig vielse, men ikke kan blive viet i kirkebygningen.
Med venlig hilsen
Lisbet Christoffersen,
teologilektor, ph.d.