Dorte J. Thorsen |
14. november 2007
Astrid Lindgrens 100-års-dag fejres over hele Sverige og af alle svenskere. Selv har Astrid Lindgren med sædvanlig lune placeret den dag, hvor provsten holdt overhøring hos Emil fra Lønneberg, på sin egen fødselsdag
Overalt blandt børn og barnlige sjæle er der grund til at kippe med flaget på denne grå og kolde novemberdag.
En af børnenes varmeste fortalere og ambassadører fylder 100 år, og det skal fejres med manér, men uden det helt store postyr. For sådan ville Astrid selv have foretrukket det, mener man i Sverige.
Jubilæumsserie
"Verdens bedste børnebogsforfatter" er Astrid Lindgren blevet kaldt, og præcis i dag er det 100 år siden, at hun blev født i det Småland, som hun elskede hele livet igennem, og som var grundlag for den ene bestseller efter den anden. Bøger, der stadig bliver trykt og læst i kæmpeoplag.
I Sverige er der endda i anledning af den runde dag udkommet en speciel jubilæumsversion af samtlige hendes børnebøger med hendes underskrift som en del af omslaget. En oplagt julegaveidé til alle, der kan læse bare den mindste smule svensk.
For nok er Astrid Lindgrens bøger godt oversat til dansk, men det er altid bedst at læse en tekst på originalsproget.
Og tænk, hvor heldige vi er i Danmark. Vi kan læse H.C. Andersen på originalsprog, og de fleste af os også Astrid Lindgren.
Astrid Lindgren var et kristent menneske, der til trods for at hun boede det meste af livet midt i Stockholm, altid var bevidst om sine rødder og sin historie.
Overhøring på Katholt
Måske er det også derfor, at hun i Emil-bøgerne beslutter sig for at lægge provstens overhøring på Katholt på hendes egen fødselsdag den 14. november?
En overhøring er en slags offentlig eksamen, hvor områdets provst eller præst med direkte mundtlige spørgsmål til det enkelte sognebarn fik styr på hvor meget - eller lidt - hans menighed kunne af Bibelhistorien. Efter spørgsmålene blev der altid budt på en bid brød - eller som på Katholt en overdådighed af mad og drikke, dog uden alkohol, for det drak man ikke i Emils barndomshjem.
En overhøring, som Astrid selv beskriver som et lys af glæde i det lange grå efterår, der bare var én lang hverdag. En overhøring, der drejer sig lige så meget om ostekage som om katekismus.
For hver ting til sin tid, som Emils mor siger det med tydelig henvisning til Jesu ord om at give kejseren, hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er.
Emils mor har det som sædvanlig ikke nemt. Hun bliver for eksempel særdeles flov, da Line efter at have hørt historien om Edens Have frejdigt svarer provsten, at Thor og Freya var de to første mennesker på jorden.
Men værre bliver det, da Line kaster sig ud i lange forklaringer om, at hun i grunden ikke finder det så mærkeligt, at Gud har skabt hende. Men hvordan det er lykkes Gud at lave de små krummelurer i ørerne - dét finder Line meget besynderligt. Lines naivitet er uden grænser, og bedre bliver det ikke, at Emil som den eneste ler højt og hjerteligt.
Fejring
I nutidens Sverige er der næppe nogen, som fejrer Astrid Lindgrens 100 års dag med overhøringer, men måske med ostekage?
Sverige oversvømmes i hvert fald af foredrag, udstillinger og teater om denne en af landets største døtre. I hendes eget Vimmerby i Småland er der kransenedlæggelse og fakkeloptog.
- Det er ikke så stort anlagt som for eksempel H. C. Andersen-fejringen i Danmark. Det er mere stille og roligt, som Astrid selv ville have ønsket det og i hendes ånd, kan man læse det i byens lokale avis.
Vimmerby kommune samarbejder også med Operaen i Stockholm og SOS-børnebyerne om flere arrangementer, der på samme tid skal hylde Astrid Lindgren og skaffe penge til arbejdet for de udsatte børn.
I Stockholm er der mange flere arrangementer, blandt andet børneteater midt i byen og mindekoncert i Oscarkyrkan. Tv og radio sender også fra dagen.