- Nick Cave har sin barnetro og bekender sig til kristendommen, men han synger ikke om kristendommen for at forsvare den. Han synger om Jesus, fordi det er livsnødvendigt for ham selv. Fordi han leder efter dette sted, hvor meningsløsheden kan sendes hen, siger Anders Kjærsig, der er præst og medforfatter til bogen "Liv og Lys", som fortolker rocklyrik eksistentielt.
Musikeren Nick Cave med de sorte hårlokker og dybtliggende øjne skuer i sine sange mod skæret bag horisonten. Han skriver rocksange, som er bønner, bævende kastet ud til Jesus.
Anders Kjærsig forklarer Nick Caves forhold til kristendommen som "anelsens teologi", da han fastholder troen samtidig med uvisheden.
Et greb ud i det teologiske rum
Nick Cave begyndte sin karriere i midten af 70'erne i bandet
The Birthday Party, som var en del af punkscenen. Punkens sorte romantik, som gjorde op med 60'ernes flower power, har siden præget Caves univers. I stedet for hippiernes ideologier træder teologien ind igen, men i en mere dunkel udgave.
- På den ene side er det meget overraskende, at Jesus og kristendommen kommer tilbage med den anarkistiske punk og postmoderniteten, men på den anden side, så mistede man på den tid tiltroen til det politiske, som man dyrkede i 70'erne. Dermed kom et vakuum, hvori Cave greb ud imod det teologiske rum, siger Anders Kjærsig.
Ingen morgenstundens digter
Men Nick Caves tekster er ikke digtet på naturbilleder og gennemstrømmet af morgensol som klassiske salmer. Han er en nattens poet med et urbant sprog.
- Nick Cave er ingen morgenstundens digter. Hos ham er stjernerne lyset. Et lys på trods af mørke, som ikke fjerner mørket, som i de danske morgensalmer, men bevarer det. Kristendommen optræder hos Cave på punkens sorte tæppe. Ikke som en sol, men som stjernen over Betlehem. Kristendommen kiles derfor ind på trods af mørke omstændigheder: død, smerte, tab og sorg, siger Anders Kjærsig.
Navnet på Nick Caves band
The Bad Seeds, som han har spillet med siden 1984, beskriver den skurrende modsætning i Caves univers, hvor klichéerne bliver slået ned, så paradokserne kan spire. Her er lyset mørkets lys, sæden den dårlige sæd og lovsangene er skrevet på punkmusik.
Postkort sendt mod skæret bag horisonten
Fra det mørke univers i Caves lyrik vender teksterne sig ofte mod Kristus som en frelsende og forsonende Gud. Men det er en henvendelse, der famler sig frem.
- Nick Cave bekender sig til kristendommen, men det er i en søgen efter mening og ikke som en fasttømret forestilling om, hvad han tror på. Teksterne er kærlighedsbreve mod noget, han håber, er der. Og genstanden for dette håb er Kristus-skikkelsen, siger Anders Kjærsig.
- Hos Nick Cave er tomrummet ikke fyldt op, men det er som Kierkegaard siger "i sin vorden", i sin konstante tilbliven. Hver tekst er som små postkort, han sender afsted for at fastholde, at der er noget derude. Noget der kommer mig i møde, noget, der kan overvinde smerten, noget, der tager med mig i sorgen, der kan få den kærlighed, der hele tiden mislykkes, til at blomstre. Og vi kan her midt i nattens mørke prøve at se, om vi kan ane lyset fra stjernerne, siger Anders Kjærsig.
Om Nick Cave:
- Bagland: (Nicholas Edward Cave) er født i 1957 i Australien. Nu bosat i England.
- Kirke: Nick Cave har sin kristne baggrund fra den anglikanske kirke, og som barn sang han i kirkekor.
- Første band: I 1973 dannede han det Bowie-inspirerede band The Boys Next Door, som senere skulle blive kendt på den australske punkscene som The Birthday Party.
- Største band: Den store succes kom dog med bandet The Bad Seeds, med hvem Cave udgav "Murder Ballads" (1996), "The Boatmans Call" (1997) og "No More Shall We Part" (2001). Albums, der alle har ligget højt på hitlisterne og rummer tekster, der trækker på et religiøst univers.
- Nyt album: Til foråret 2008 udgiver Nick Cave og The Bad Seeds et nyt album med den bibelhistoriske titel "Dig, Lazarus, dig!"
- Foredrag: Nick Cave har blandt andre solo- og sidesprojekter udgivet to foredrag kaldet "The Secret of the Love Song" (1998) og "The Flesh Made Word" (1996).