25. september 2007
Endelsen '-dom' i ordet kristendom har intet at gøre med at dømme, skriver teologiprofessor Niels Henrik Gregersen i Kristendom.dks brevkasse
Spørgsmål:
Kære brevkasse
Hvad betyder ordet kristendom? Kristen er "nemt" men hvorfor ...DOM?
Med venlig hilsen
Snorri
Svar:
Svaret er ganske enkelt, og ikke spor snurrigt. Der er med '-dom' tale om en almindelig endelse på dansk (et såkaldt 'suffix'), der afslutter en lang række abstrakte grundord. Ikke kun kristendom og lutherdom, men også for eksempel lærdom, visdom, fattigdom, manddom og mødom.
På samme måde har tysk endelsen '-tum', for eksempel i Christentum og Luthertum, ligesom man også på engelsk stadigvæk kan tale om både Christianity og Christendom.
På dansk bruges 'kristen-
dom' som regel som en forholdsvis neutral betegnelse for den kristne religion i alle dens former (på engelsk: Christianity), mens 'kristen-
hed' oftere bruges om kristendommen som en kulturel verdensregion (på engelsk: Christendom).
Endelig kan man på dansk tale om kristelighed som noget mere intensivt og personligt, for eksempel om tro, håb og kærlighed som kristendommens bærende livsytringer.
Kristendom har altså ikke noget at gøre med at få en dom eller med at dømme nogen.
Heller ikke har det noget at gøre med for eksempel domkirker, hvortil der er knyttet en biskop og i gamle dage et domkapitel, bestående af ledende præster og lærere. Her er begyndelsen af ordet sandsynligvis afledt af det latinske ord
domus, der betyder (Herrens) hus.
Eller også er begrebet - mindre sandsynligt - associeret med den kuppelformede tagkonstruktion (en 'dome'), som man kender fra en lang række store kirker, eksempelvis Hagia Sophia-kirken i Konstantinopel, Peterskirken i Rom, St. Pauls Kirke i London eller Marmorkirken i København.
Med venlig hilsen
Niels Henrik Gregersen,
professor i systematisk teologi