Sigurd Barrett gør med sin genfortælling af juleevangeliet et udmærket forsøg på at nå børnene med julens budskab
Som bekendt kan børnene ofte være de hårdeste kritikere, og netop derfor valgte jeg at læse "Sigurd fortæller juleevangeliet" for min 6-årige datter, der befinder sig midt i bogens målgruppe, som er børn i alderen 3-8 år. Og den gik rent ind.
Hun talte i begejstrede vendinger om det nuttede lille Jesus-barn, om julehjerter og engle - og om at dén bog ville hun vise til alle sine veninder, for den var bare super-fantastisk. Så bliver det næppe større.
Skønne tegninger
Tegningerne står Jeanette Brandt for, og dem slipper tegneren, der også tidligere har arbejdet sammen med Sigurd Barrett, ualmindeligt godt fra.
De er lette i stregen, klare i farverne og fulde af humor og finurlige små detaljer som J'et i hjertet på det nyfødte Jesus-barns t-shirt. Eller hvad med den snoede krog på ledestjernen, der også gør den til den stjerne, som på sidste side sidder øverst på juletræet? En fin teologisk detalje.
Der er med andre ord nok at se på og snakke om, også for de helt små børn, som måske ikke kan holde koncentrationen gennem hele historien.
Musikkens mand
Sigurd Barrett er normalt kendt som en musikkens mand, der med succes har fået de mindste til at kunne lide både klassisk musik og jazz. Men han kan mere end toner og noder, hvad man også kan læse sig til i en af de senere års mest solgte børnebøger "Sigurd fortæller godnathistorier".
Og nu har klaverets mester altså kastet sig over en af verdens mest berømte fortællinger. En på samme tid nem og utaknemmelig opgave.
Nem og svær
Nem, fordi det er en beretning, som vi kender på rygraden alle sammen, men svær fordi så mange har fortalt den gennem tiderne. Så hvordan kan man bidrage med noget nyt?
Det kan Sigurd heller ikke. Men at det er ham, der fortæller historien om barnet i krybben, vil uden tvivl få flere voksne til at købe bogen og flere børn til at lytte. Og dermed er meget opnået, også set fra troens vinkel.