Engle er Guds ledsagere

Udover at optræde som Guds ledsagere, kan en Herrens engel gribe ind, for eksempel da Abraham skal til at ofre Isak (1. Mosebog 22) eller i kamp på Israels side (2. Kongebog 19,35)

Engle viser sig også for patriarken Jakob. En nat, han er på flugt fra sin bror Esau, drømmer han, at han ser Guds engle stige op og ned af en stige, hvis top når til himlen. Englene fungerer som ledsagere af Gud og den forjættelse, han nu giver Jakob (1. Mosebog 28,13-15).

Herrens engel viser sig også for Moses, da Gud åbenbarer sig for ham i den brændende tornebusk (2. Mosebog 3,1ff), og det er en Guds engel, der går foran Israel gennem Det Røde Hav (2. Mosebog 14,19).

Ærkeenglen Gabriel

I Daniels Bog, som er en af Det Gamle Testamentes yngste bøger, møder vi for første gang ærkeenglen Gabriel, hvis ansigt strålede som lynet (Daniels Bog 9,15 og Daniels Bog 10,6). Beskrivelsen af Gabriels lynende ansigt danner baggrund for Det Ny Testamentes opstandelsesengle, hvis udseende er som lynild (Matthæusevangeliet 28).

I Det Nye Testamente møder vi Gabriel igen: Det er ham, der kommer med budskabet til Maria, om at hun skal føde Jesus. Men inden besøget hos Maria besøger han også den gamle præst Zakarias og forudsiger Johannes Døberens fødsel, og da Jesus først er født, ser hyrderne ude på marken en "Herrens engel", som ifølge traditionen også er Gabriel (Lukasevangeliet 1-2).

Ifølge Matthæusevangeliet viser også en Herrens engel sig for Josef og råder ham til ikke at lade sig skille fra Maria, der er blevet gravid uden hans medvirken. Det er også englen, der advarer Maria og Josef mod kong Herodes og sender dem i sikkerhed i Egypten og henter dem tilbage igen, da faren er overstået (Matthæusevangeliet 1-2).

Engle ved den tomme grav

Ifølge Markusevangeliet, der er det ældste evangelieskrift, siges det ikke eksplicit, at det er en engel, der optræder ved den tomme grav. Her er blot tale om en mand i lysende klæder (Markusevangeliet 16).

Hos Lukas er den ene blevet til to mænd (Lukasevangeliet 22,39-46), men hos Matthæus ser kvinderne Herrens engel vælte stenen fra graven. Englen sidder på stenen og hans udseende er som lynild (Matthæusevangeliet 28).

I Johannesevangeliet sidder der to engle på graven, men Maria Magdalene, som ifølge Johannes, er det første opstandelsesvidne, ænser knapt nok, at de er engle.

Selvom det således er tvetydigt, hvad englenes rolle har været i forbindelse med opstandelsen, spiller englen ved den tomme grav en stor rolle i billedkunstens såvel som de danske salmers beskrivelse af påskemorgen.

Satan - den faldne engel

I Det Nye Testamentes sidste skrift Johannes' Åbenbaring vrimler det med engle. Her smelter Ezekiels keruber og Esajas' serafer sammen til fire såkaldte livsvæsner. Her findes de basunspillende engle, som i øvrigt også ledsager Jesus, når han kommer igen på dommens dag (Matthæusevangeliet 16,27 og Paulus' første brev til Thessalonikerne 4,16).

I Johannes Åbenbaring optræder også dødsenglen og ærkeenglen Michael, der kæmper mod den faldne engel Satan og vinder over ham (Johannes Åbenbaring 12,7).

Forestillingen om Satan som den faldne engel findes især i det essæiske skrift Krigsrullen. Krigsrullen er en del af dødehavskrifterne og kan dateres til det 1. århundrede efter Kristus. Her optræder Satan undertiden under navnet Belial eller Beliar. Han er Guds modpol og har andre engle under sig.