Send artiklen De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv

Bibelens evangelier fortæller, at Jesus opstod fra de døde tre dage efter sin død på korset.

- Stock.xchng

7 debatindlæg Hold mig opdateret

Jesus er kristendommens hovedperson. Vi har samlet en række højdepunkter, som kort skitserer hans liv

1.Fødsel
Ifølge Matthæus- og Lukasevangeliets barndomshistorier bliver Jesus født i en stald i Betlehem i Judæa, mens Kejser Augustus er kejser i Rom og Kvirinius statholder i Syrien. Jesu moder hedder Maria og er jøde af Davids slægt.

Det fremgår af både Lukas– og Matthæusevangeliet, at Jesus undfanges på forunderlig vis ved Helligånden. Dette er udgangspunktet for tanken om en jomfruelig undfangelse og understreger Jesu særlige status af at være hellig og Guds søn.

På trods af de særlige omstændigheder omkring undfangelsen af Jesus optræder Marias forlovede Josef, også af Davids slægt, dog som hans far, også selvom han ved, at Maria er blevet gravid uden hans medvirken.

Efter Jesu fødsel får hyrder på en nærliggende mark bud fra en engel om, at en frelser er født, hvorefter de tager hen til stalden for at tilbede barnet. Også stjernetydere fra øst kommer for at tilbede det barn, som de mener er født til at være jødernes konge.

Annonce
2. Dåben i Jordan
Da Jesus er omkring 30 år slutter han sig til flokken af disciple omkring Johannes Døberen, som muligvis er hans slægtning.

Johannes døber Jesus i Jordanfloden, hvorefter Helligånden i skikkelse af en due daler ned over Jesu hoved. En stemme lyder fra himlen: "Her er min elskede søn, ham har jeg valgt".

Dåben bekræfter således Jesu særlige status, som allerede blev slået fast i forbindelse med hans undfangelse. Dåben bliver også begyndelsen på Jesu offentlige optræden som lærer og prædikant.

3. Bjergprædikenen
Jesu længste og første tale kendes også som Bjergprædikenen. Jesus fremsætter Bjergprædikenen umiddelbart efter kaldelsen af sine første disciple, og den kan dermed karakteriseres som en slags programerklæring for Jesu samlede virksomhed.

I Bjergprædikenen bebudes en omvæltning af alt det bestående i verden. Her loves frihed for de undertrykte og godt budskab til de fattige og håbløse. Jesus kritiserer udvendig fromhed og hykleri, og han skærper kravene om næstekærlighed, tilgivelse og tillid til Gud. Sidst men ikke mindst lærer han med bønnen Fadervor sine disciple, at de kan henvende sig til Gud som far.

4. I hedningernes land
Ifølge Matthæusevangeliet forlader Jesus på et tidspunkt Galilæa og rejser til Tyrus og Sidon.

Her møder han en ikke-jødisk kvinde. Hendes datter er syg, og hun vil have, at Jesus skal hjælpe hende. Jesus afviser i første omgang, idet han, som han siger, kun er sendt til jøder. Men kvinden insisterer og Jesus overtales til sidst til at hjælpe hende.

Mødet med den hedenske kvinde er et vigtigt øjeblik i Jesu liv, idet det betegner en åbenhed overfor ikke-jøder, som senere hen skulle blive afgørende for kristendommens udbredelse.

At kristendommen blev bragt ud af den jødiske verden og kom til at udvikle sig til en verdensreligion, er i dog høj grad apostlen Paulus' fortjeneste. Paulus kaldes derfor også kristendommens anden grundlægger.

5. Forklarelsen på bjerget Tabor
På bjerget Tabor åbenbarer Jesus i al hemmelighed sin guddommelighed for tre udvalgte disciple: Hans klæder bliver strålende hvide og Moses og Elias viser sig sammen med ham. Fra himlen lyder igen den røst, der også lød ved Jesu dåb: ”Denne er min søn den elskede…”

Ligesom de hvide klæder, stemmen fra himlen og tilstedeværelsen af Moses og Elias betegner Jesu særlige status af at være Guds søn og udvalgt, er den blændende hvide klædning også en forudgribelse af Jesu opstandelse, som skal finde sted efter hans død, men alt dette forstår disciplene ikke endnu.

6. Indtoget i Jerusalem
Ved påsketid drager Jesus mod Jerusalem. Da han rider ind i byen, hilses han af store skarer af mennesker, der hylder ham som Messias, det vil sige det sendebud fra Gud, som jøderne ventede på.

Hans tilstedeværelse giver dog ikke kun anledning til jubel. De jødiske religiøse ledere mener, at det nu må være på tide at få skaffet ham af vejen. De beslutter sig for at anklage ham for at optræde som falsk Messias, som ifølge jødisk lov blev straffet med døden.

7. Sidste måltid
Da Jesus spiser påskemåltid med sine disciple, besegler han en ny pagt med dem. Den nye pagt betyder, at menneskers synder ikke længere skal tilregnes dem. Den nye pagt kommer i stand ved Jesu stedfortrædende død. Brød og vin skal være tegn derpå.

Derfor siger Jesus om brødet, at det er hans legeme, der skal ”gives for jer”, og lige sådan siger han om vinen, at det er hans blod der skal ”udgydes for dem.” Jesu sidste måltid kom til at danne grundlag for nadveren som den fejres hver søndag i den kristne kirke.

8. Judas' bedrag og Peters fornægtelse
Det er bemærkelsesværdigt, at Jesus netop forrådes af sine nærmeste: Da de romerske soldater kommer for at gribe ham, forråder hans discipel Judas ham således med et kys, hvorefter Jesus gribes og efter en tvivlsom rettergang korsfæstes.

Peter, som ellers spiller en fremtrædende rolle blandt disciplene og som har svoret Jesus evig troskab, nægter, at han kender noget til ham, da han bliver konfronteret med deres forbindelse. Da Jesus bliver korsfæstet uden for Jerusalems mure påskeaften, har de fleste af hans disciple således forladt ham.

9. Korsfæstelse og opstandelse
Efter rettergang og domsfældelse bliver Jesus overgivet til den romerske statholder Pontius Pilatus, som eksekverer dødsdommen.

Efter selv at have båret sit kors til Golgatha uden for byen, bliver Jesus korsfæstet påskeaften. Evangelierne fortæller videre, at Jesus opstod fra de døde tre dage efter sin død. Derefter blev han på jorden i 40 dage, før han steg op til himlen.

10. Missionsbefalingen
Ifølge Matthæusevangeliet mødes Jesus med sine 11 disciple på et bjerg i Galilæa, umiddelbart inden han forlader verden. På bjerget stiller han sig frem foran dem og giver dem den såkaldte dåbsbefaling:

”Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå hen og gør alle folkeslag til mine disciple i det i døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde hvad jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Mattæusevangeliet 28,18-20).

Dåbsbefalingen lyder den dag i dag over ethvert barn, der bliver døbt med den kristne dåb.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv

Anonym, publiceret d.01/03 00:05 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv
Er jesus da ikke genopstået.

Lever jesus da ikke idag.(Han gik til Faderen)

Er det mens han gik på jorden Nanna Hauge ?

Gud som menneske i Jesus og Helligeånden er hans kraft.

Guds åbenbaring i kød og blod. At Gud i hans kærlighed til os kom og lod sig dø og ydmyge på et kors , men kan forstå det ?

Han skænker os sin helligeånd og vil være et med os.

Åh jeg ønske bare at mennesker må få en åbenbaring hvem Jesus i virkeligheden er. Så fuld af kærlighed er Jesus.

Jesus kom for at give os liv og vise os vejen, for han er vejen sandheden og livet. Uden Jesus ingen frelse uden opstandelse er vor tro tom.

Ikke bare ti ting, en anden måde at tænke og handle på.

en ting jesus ikke har noget med at gøre og det er barnedøben. Bibelen siger intet om barnedåb.

Jesus talte og de nye i troen som han omtaler som små børn som et udtryk for et åbent hjerte. Mød Gud med et naiv børne hjerte og luk ham ind.

Dåben følger troen, men et spædbarn kan ikke tro.

Det er ikke troen der følger dåben.

Hvorfor lod Jesus sig egentligt døbe som 30 årig, da han starte sine gerninger ?
Del Link

Re: De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv

Anonym, publiceret d.01/03 16:30 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv
Jo, selvfølgelig er Jesus genopstået. Det er jo det vi fortsat fejrer Påskedag... Og ja, det er en anden måde at tænke på... I dyb tillid og i Tro, Håb og Kærlighed...
Del Link

Re: De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv

Anonym, publiceret d.25/07 13:21 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv
I dåben siger Gud ja til at barnet er hans barn, og det løfte viger han ikke fra ligegyldigt hvad der sker i dette barns liv.
Del Link

Ofringer!

Frede, publiceret d.27/12 17:50 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv
Efter ørkenvandringens 40 år, ville jøderne
have deres gamle Gud fra Ægypten - guldkalv-
en - tilbage af utilfredshed med Moses's Gud,
og her i år 2010 er guldkalven blevet ejer af
næsten hele jorden, sådan er jøderne og romer-
ne blevet herskere af hele jorden og hvad der
er på den, hvor de ofrer grise, minke, kyl-
linger, lam, kalve og mange andre raser, som
de mener, at Gud har skabt, fordi jødernes og
romernes sult kan stilles.
I det gamle testamente ofrede jøderne ikke kun
den førstefødte blandt får, køer, men også den
førstefødte søn blandt ikke-jøder, som også -
formoder jeg - blev ofret og spist, for at ære
jødernes Gud guldkalven.
De jødiske religiøse ledere forlangte Jesus hen-
rettet og udleverede Jesus til romerne, der så
henrettede Jesus i en alder på 35 til 37 år.
Jesus blev vel ofret, og måske også spist, selv-
om man i nutidens nykristelige kirker kun drik-
er hans blod og spiser brød til.
De nykristne guldkalvselskere har vundet - måske
kun næsten endnu - herredømmet over jorden og hvad
der er på den.
Del Link

Sv. Re: De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv

Slettet bruger, publiceret d.07/10 14:24 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv
Anonym skrev:
I dåben siger Gud ja til at barnet er hans barn, og det løfte viger han ikke fra ligegyldigt hvad...


hej
Del Link

Jesu dåb

Mentoren, publiceret d.28/10 10:44 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv
Jesu dåb har ikke samme betydning som vores. Jesus behøvede ikke at indvi sig til Gud, eftersom han allerede tilhørte Israels indviede nation. Hans dåb symboliserede at han fremstillede sig for at gøre Guds vilje, som angivet i Skrifterne om Messias.

Apropos dåb...

Det græske ord for døbe, ´bapti´zo´, betyder at dyppe eller neddykke. Da Jesus var blevet døbt i Jordanflode steg han "op af vandet". Se Markus 1:10

Bibelen taler ingen steder om at der stænkes vand på spædbørn. Da dåben er et symbol på den enkeltes indvielse til Gud som en discipel der følger i Kristi fodspor, er det ikke en beslutning et spædbarn kan træffe.
Del Link

Sv. Ofringer!

Mentoren, publiceret d.28/10 11:23 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De ti vigtigste begivenheder i Jesu liv
Blot nogle rettelse.

Jesus døde i en alder af 33½ år.
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock

Stil et spørgsmål til kristendom.dks brevkasse

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​