Dåben bekræfter således Jesu særlige status, som allerede blev slået fast i forbindelse med hans undfangelse. Dåben bliver også begyndelsen på Jesu offentlige optræden som lærer og prædikant.

3. Bjergprædikenen
Jesu længste og første tale kendes også som Bjergprædikenen. Jesus fremsætter Bjergprædikenen umiddelbart efter kaldelsen af sine første disciple, og den kan dermed karakteriseres som en slags programerklæring for Jesu samlede virksomhed.

I Bjergprædikenen bebudes en omvæltning af alt det bestående i verden. Her loves frihed for de undertrykte og godt budskab til de fattige og håbløse. Jesus kritiserer udvendig fromhed og hykleri, og han skærper kravene om næstekærlighed, tilgivelse og tillid til Gud. Sidst men ikke mindst lærer han med bønnen Fadervor sine disciple, at de kan henvende sig til Gud som far.

4. I hedningernes land
Ifølge Matthæusevangeliet forlader Jesus på et tidspunkt Galilæa og rejser til Tyrus og Sidon.

Her møder han en ikke-jødisk kvinde. Hendes datter er syg, og hun vil have, at Jesus skal hjælpe hende. Jesus afviser i første omgang, idet han, som han siger, kun er sendt til jøder. Men kvinden insisterer og Jesus overtales til sidst til at hjælpe hende.

Mødet med den hedenske kvinde er et vigtigt øjeblik i Jesu liv, idet det betegner en åbenhed overfor ikke-jøder, som senere hen skulle blive afgørende for kristendommens udbredelse.

At kristendommen blev bragt ud af den jødiske verden og kom til at udvikle sig til en verdensreligion, er i dog høj grad apostlen Paulus' fortjeneste. Paulus kaldes derfor også kristendommens anden grundlægger.

5. Forklarelsen på bjerget Tabor
På bjerget Tabor åbenbarer Jesus i al hemmelighed sin guddommelighed for tre udvalgte disciple: Hans klæder bliver strålende hvide og Moses og Elias viser sig sammen med ham. Fra himlen lyder igen den røst, der også lød ved Jesu dåb: ”Denne er min søn den elskede…”

Ligesom de hvide klæder, stemmen fra himlen og tilstedeværelsen af Moses og Elias betegner Jesu særlige status af at være Guds søn og udvalgt, er den blændende hvide klædning også en forudgribelse af Jesu opstandelse, som skal finde sted efter hans død, men alt dette forstår disciplene ikke endnu.

6. Indtoget i Jerusalem
Ved påsketid drager Jesus mod Jerusalem. Da han rider ind i byen, hilses han af store skarer af mennesker, der hylder ham som Messias, det vil sige det sendebud fra Gud, som jøderne ventede på.

Hans tilstedeværelse giver dog ikke kun anledning til jubel. De jødiske religiøse ledere mener, at det nu må være på tide at få skaffet ham af vejen. De beslutter sig for at anklage ham for at optræde som falsk Messias, som ifølge jødisk lov blev straffet med døden.

7. Sidste måltid
Da Jesus spiser påskemåltid med sine disciple, besegler han en ny pagt med dem. Den nye pagt betyder, at menneskers synder ikke længere skal tilregnes dem. Den nye pagt kommer i stand ved Jesu stedfortrædende død. Brød og vin skal være tegn derpå.

Derfor siger Jesus om brødet, at det er hans legeme, der skal ”gives for jer”, og lige sådan siger han om vinen, at det er hans blod der skal ”udgydes for dem.” Jesu sidste måltid kom til at danne grundlag for nadveren som den fejres hver søndag i den kristne kirke.

8. Judas' bedrag og Peters fornægtelse
Det er bemærkelsesværdigt, at Jesus netop forrådes af sine nærmeste: Da de romerske soldater kommer for at gribe ham, forråder hans discipel Judas ham således med et kys, hvorefter Jesus gribes og efter en tvivlsom rettergang korsfæstes.

Peter, som ellers spiller en fremtrædende rolle blandt disciplene og som har svoret Jesus evig troskab, nægter, at han kender noget til ham, da han bliver konfronteret med deres forbindelse. Da Jesus bliver korsfæstet uden for Jerusalems mure påskeaften, har de fleste af hans disciple således forladt ham.

9. Korsfæstelse og opstandelse
Efter rettergang og domsfældelse bliver Jesus overgivet til den romerske statholder Pontius Pilatus, som eksekverer dødsdommen.

Efter selv at have båret sit kors til Golgatha uden for byen, bliver Jesus korsfæstet påskeaften. Evangelierne fortæller videre, at Jesus opstod fra de døde tre dage efter sin død. Derefter blev han på jorden i 40 dage, før han steg op til himlen.

10. Missionsbefalingen
Ifølge Matthæusevangeliet mødes Jesus med sine 11 disciple på et bjerg i Galilæa, umiddelbart inden han forlader verden. På bjerget stiller han sig frem foran dem og giver dem den såkaldte dåbsbefaling:

”Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå hen og gør alle folkeslag til mine disciple i det i døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde hvad jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Mattæusevangeliet 28,18-20).

Dåbsbefalingen lyder den dag i dag over ethvert barn, der bliver døbt med den kristne dåb.