Dorte J. Thorsen |
17. februar 2008
Fasten på den kanariske ø består ikke af dybe overvejelser om livets forgængelighed og syndernes tilgivelse. Tværtimod er det tid til den årlige række af karnevaller, som foregår øen rundt
Et besøg på de varme og solrige kanariske øer er altid en fornøjelse for en vintertræt dansker. Men lægges besøget samtidigt med karnevalstiden får man en ekstra dimension med.
Og karnevalstiden er på de kanter lang. For den dækker nemlig ikke kun fastelavn, men hele fastetiden.
Som alle andre kanariske øer er også Fuerteventura spansk – og de kristne her tilhører den romersk-katolske kirke. Det er nu ikke noget, som de fleste turister lægger mærke til.
Befolkningen er som udgangspunkt troende, men for de unge og yngres vedkommende ikke specielt praktiserende. Øen har heller ikke ret mange kirker, og dem, der findes, er små og ofte ikke særligt godt vedligeholdte, selvom der dog er sket en del inden for de seneste år.
Afskallet maling, dårlige gulve og manglende belysning i kirkerne skyldes heller ikke manglende lyst til skønhed og ordnede forhold fra de lokales side.
Men i modsætning til naboøerne Gran Canaria, Tenerife og Lanzarote er Fuerteventura aldrig for alvor blevet den store turistmagnet. De økonomiske muligheder er derfor ikke de samme som på de andre kanariske øer.
Men det betyder ikke noget, når det er karnevalstid. For så skal der festes med dans og sang til den lyse morgen – helt bogstaveligt og det igennem stort set hele fastetiden.
For nok sluttede fastelavn – efter danske forhold – allerede med hvidetirsdag den 5. februar.
Men på Fuerteventura er der fest, karnevalsoptog, mad, drikke og dans de fleste dage i karnevalstiden, der i år strækker sig fra starten af februar til langt ind i marts efter devisen: hver by, sit karneval.
Det er som regel også et besøg værd.
Et af de første karnevaller løb af stablen i starten af februar. Det foregik i den lille by Pajara, der ligger midt inde på øen, og som er kendt for at være særdeles grøn og have blomstrende roser selv midt om vinteren.
Det er også her, at den lokale kirke har en mystisk rødstensport, der på mystisk vis har nogle tegn, som man ellers kun finder på den anden side af Atlanterhavet hos aztekerne.
Om kirken som institution deltog i karnevallet vides ikke, men området omkring, der også rummer både skole, politistation og svømmepoolsanlæg var involveret.
Derpå stod den smukke og vinproducerende by Antigua for tur sammen med øens nye og moderne hovedstad Puerto del Rosario, hvor der gennem mere end en uge var optog efter optog for både børn og voksne.
For børnene var det som regel om dagen, at det foregik, mens de voksne slog sig løs om aftenen og natten med både dans, kåringer af bedst udklædte og hvad der ellers hører til et festligt og livligt karneval.
Og i øens nordligste turistby Correlejo, der ligger kun få kilometer fra de berømte sanddyner, er der karneval fra den 28. februar til den 9. marts, så den hurtige og rejseklare kan stadig nå at komme til karneval denne vinter på Fuerteventura.
Årets karnevalstema på Fuerteventura er i øvrigt fjernsynets verden – det vil sige børn og voksne klædt ud som for eksempel The Simpsons, men også som figurer vi ikke kender, men som er elskede af den spanske befolkning.
Endelig skal den lille og smukke bjergby, øens gamle hovedstad Betancuria fremhæves, selvom den holder mere på formerne end man gør det de fleste andre steder på øen, og derfor heller ikke lægger rum til et løssluppent karneval i fastetiden.
Byen, der blev grundlagt af adelsmanden Betancourt, der i renæssancen som den første hvide kom til Fuerteventura, har en kirke, der er meget smuk og som for nylig blev restaureret, så der nu er offentlig adgang til sakristiet, hvor man kan se en permanent udstilling af kirkens messehagler gennem tiderne.
Vær opmærksom på, at man ikke må fotografere inde i kirken. Man kan til gengæld købe postkort af interiøret. For eksempel det smukke Maria-alter, hvor øens kvinder altid sætter friske blomster på alteret.
Eller hvad med malerierne af Jesu med korset, hvor det på næsten tegneserie-agtig maner er fremstillet, hvordan det har været for ham at gå af Via Dolorosa.