NYHEDER BIBELEN JESUS GRUNDTEKSTER FOLKEKIRKEN KIRKERETNINGER KIRKEHISTORIE PERSONER LEKSIKON TEMA ARKIV
Påske

Det jødiske påskemåltid taler til alle sanser

11. mar 2008 00:00 Flere og flere kirker holder påskemåltid med rødder i jødisk tradition. Dette måltid udgør en vigtig del af baggrunden for at forstå kristendommen, mener generalsekretær i Ordet og Israel Ole Andersen

Billede
Skærtorsdag aften fejrer mange kristne påskemåltid i menigheden, et måltid, der rummer elementer fra både jødisk og kristen tradition. Lammesteg er en del af måltidet. Stock.xchng

Kommentér
Share
Links
Læs også
Det jødiske påskemåltid
Ingredienser til måltidet og hvorfor man spiser dem.
 
- Bitre urter dyppet i saltvand: symboliserer det jødiske folks trængsler og tårer i fangenskabet.

- Selleri dyppet i charoset (en mos af hakkede æbler og nødder med citron, honning og kanel): skal forestille den mørtel israelitterne brugte til at bygge huse for egypterne.

- Et hårdkogt æg: et symbol på håbet om at kunne vende tilbage til deres eget land.

- Lam: som fra det slagtede dyrs blod, der frelste israelitterne fra dødens engel.

- Usyret brød (brød uden gær): spises fordi israelitterne ikke havde tid til at lade det hæve.  
Links til en række kirker der holder påskemåltid
Sct. Michaelis Kirke i Fredericia

Holstebro Kirke

Ansgars Kirke

Emdrup Kirke
Udskriv
Tip en ven
Påsken er en tid, hvor mange danskere samles og spiser god mad. Rundt i hjemmene diskes der op med flødestegte kartofler, lammesteg og påskebryg. Men kommer man forbi en kirke en Skærtorsdag aften, kan man risikere en helt anden servering, der ikke umiddelbart får tænderne til at løbe i vand. Her serveres der nemlig flere steder usyret brød, æblemos og selleri til lammestegen.
 
Disse elementer stammer fra den jødiske påskefejring og skal minde om dengang, Gud udfriede israelitterne fra deres fangenskab i Egypten (2. Mosebog 12). Efter 430 års slaveri sendte Gud Moses for at befri Israels folk.

Israelitterne blev bedt om at slagte et lam og smøre blodet på dørstolperne. Samme aften skulle de spise lammet med usyret brød og bitre urter. Mens israelitterne sad rejseklare og spiste, sendte Gud en dødsengel gennem landet. Englen dræbte den førstefødte i de huse, der ikke havde blod på dørstolpen. Dette fik egypterne til at overgive sig og lade Moses og folket gå.

Til minde om dette skulle israelitterne hvert år fejre påske, på hebraisk: pesach, som betyder forbigang, og huske, hvordan Gud reddede dem.
 
For jøderne følger påskemåltidet et fast ritual. Bitre urter, charoset, lam og usyret brød indtages, imens beretningen fra Gamle Testamente læses op. Læs i boksen ved siden af, hvad de enkelte ingredienser i påskemåltidet symboliserer.

Annonce
Måltid med eksistentiel betydning
Ifølge generalsekretær i Ordet og Israel Ole Andersen har påskemåltidet en enorm betydning for den jødiske tradition.
 
- Udvandringen fra Egypten er for jøderne ikke bare en historisk begivenhed, men en begivenhed af eksistentiel betydning. Gud sagde nemlig til israelitterne: "Dette [påskemåltidet] skal I overholde som en forordning for jer og jeres børn til evig tid". Når man som jøde udfører disse ritualer, kan man altså regne sig selv som én af dem, der blev udfriet.
 
Og det er ikke bare jøderne, der overholder, hvad Gud pålagde dem. Flere og flere kristne kirker vælger i dag at fejre påskemåltid ud fra den jødiske tradition.
 
Jesus holdt jødisk påskemåltid
- Det jødiske påskemåltid udgør en vigtig del af baggrunden for at forstå Det Nye Testamente og kristendommen. Jesus var selv jøde, og han indstiftede den kristne nadver, imens han holdt jødisk påskemåltid med sine disciple. Han brugte elementer fra påskemåltidet, vin og usyret brød, til at indstifte nadveren, kort før han blev korsfæstet. Derfor er der en tydelig sammenhæng mellem påskemåltidet og nadveren, og det kan være givende for kristne at se nadveren i tråd med jødernes påskemåltid, siger Ole Andersen.
 
- Når kristne i dag fejrer påskemåltid, er det ud fra forståelsen, at den kristne tro har sin oprindelse i jødedommen. De har altid betragtet udfrielsen af Egypten som en forløber for det, Jesus gjorde senere. Parallellen er klar, jøderne blev reddet ved et påskelams blod, og Jesus reddede menneskeheden på korset med sit blod. Allerede i Det Nye Testamente bliver det jødiske påskemåltid brugt som et pædagogisk redskab til forkyndelse. I 1. Korinterbrev 5,7 omtaler Paulus for eksempel Jesus som det slagtede påskelam.
 
Ole Andersen mener dog, at man som kristen ikke skal overtage hele det jødiske påskemåltid, men nøjes med at låne nogle ingredienser fra det. En helt afgørende forskel på jøder og kristnes påske er nadverfejringen, som mange kirker bruger som afslutning på deres påskemåltid.
 
Påskemåltidet er en ny trend
Ifølge Ole Andersen, kan der være flere forklaringer på, hvorfor påskemåltidet bliver mere og mere udbredt.
 
- Til en vis grad er det noget, der er kommet mere og mere på mode. Oprindeligt tror jeg, det startede med at kristne bragte traditionen med hjem fra Israel, og så spredte den sig. Men der hersker også en trend i vor tid, at ord må følges med noget synligt, og her er det jødiske påskemåltid en guldgrube. Det er en fortælling, der følges med at man spiser og drikker. Det rammer lige ned i denne trend, og derfor er det slået så meget igennem. 

Kommentér denne artikel Share

 
 




 



 

Seneste nyt om religion
 
Seneste nyt om kirke og tro

 

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk

Temaer fra Kristeligt Dagblad


 
Afstemning

Hvilken påskesalme er den bedste?

Se, hvor nu Jesus træder
Påskeblomst! Hvad vil du her?
Som forårssolen morgenrød
Stat op min sjæl i morgengry
Krist stod op af døde
Syng højt min sjæl, om Jesu død
Et kors det var det hårde trange leje
O, hoved højt forhånet
Hil dig frelser og forsoner
Tag det sorte kors fra graven

 
 
 
 
 
 

 
 
 
Liv&Sjæl
Sidste livsafsnit kan leves bedre
Kort nyt
Kort nyt
I begyndelsen var lyset
Krydstogtskibenes bagmænd på land
På broen mellem skygge og lys
Bibelen i det offentlige rum