Livgiveren og frugten

Vi har måske ofte anstrengt os for at blive mere kærlige, fredsommelige, tålmodige osv. De fleste har så nok også opdaget, at det som regel kun hjælper lidt eller en kort tid. Så blev det ca. det samme som før.

Et frugttræ kan ikke anstrenge sig, ikke arbejde hårdt, ikke knokle på og beslutte sig for, hvor store og fine frugter det vil bære i år. For det er Gud, der giver væksten.

Lige så lidt kan vi ved beslutsomhed, anstrengelse eller ved at hive os selv op ved håret fremtvinge de frugter, vi ofte længes efter og derfor stræber for at opnå.

Det glædelige
Det glædelige er, at det behøver vi heller ikke. Det er Åndens frugter. Ikke vores resultater. Det er det liv, Helligånden, som Livgiver, frembringer i os, hos os og gennem os. Også her giver Gud væksten.

Det, der behøves fra vores side, er ca. det samme som fra frugttræets: Stikke rødderne dybt ned til Åndens kildevæld. Lade saftens fylde folde vore blade ud som små paraboler. Vende dem mod Skaberens sol, der skinner på os og varmer vores kind. Søge ly for storm og blæst i troen på Sønnen Jesus Kristus.

Og så roligt og tålmodigt hver dag lade sig fylde af den saft og kraft, som Den Treenige Gud giver os. Det er alt, vi behøver. Så kommer frugterne ”af sig selv”, dvs. ved Guds usynlige kraft. Ved Ånden. Ved Livgiveren.

En dag vil vi opdage, at hvad der før var trist og tomt, nu er fyldt af Livgiver-Åndens herlige frugter. Da er det blevet pinse i vort hjerte. Da er dit livs skov blevet rigtig grøn.

Må du få en rigtig glædelig pinse, fyldt af Livgiveren og frugten.

Af Poul A. Beck
Freelance-præst