Send artiklen Livgiveren og frugten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livgiveren og frugten

Naturen understreger på en måde Pinsens indhold: Hvad der før var dødt og goldt, som Jesus var det langfredag, som naturen var det i vinter, kommer HelligÅnden og puster nyt liv i.

-

Kommenter Hold mig opdateret

"Til pinse når skoven bliver rigtig grøn" begynder en kendt sang. I år falder pinsen på det helt rigtige tidspunkt: I maj

Når bøgen springer ud. Når skoven bliver rigtig grøn. Naturen understreger på den måde Pinsens indhold: Hvad der før var dødt og goldt, som Jesus var det langfredag, som naturen var det i vinter, kommer HelligÅnden og puster nyt liv i. Som en sagte susen blæser den livsånde i det, der før var tomt og trist.

Livet liver op ved Ånden

Ånden er Livgiveren. Den person fra Gud, der giver os livet på ny. Det vidner verden om til pinse, når skoven bliver rigtig grøn.
Men mere end det. For også i vores liv og i vores hverdag bærer Ånden nye friske skud. Helligåndens komme og nærvær bærer frugter i vort hjertes ager.

Paulus var tidligere en gnaven fundamentalist, som med hård hånd og stor stridslyst forfulgte alle, der troede noget andet end han selv.

Nogle år efter at det blev pinse i hans liv, beskriver han nogle af de frugter, som Ånden frembringer hos os. Han siger: Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. (Gal 5,22-23).

Skønne frugter, der får det til at blive rigtig grønt i vores tilværelse. Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed osv.

Annonce
Hvem ville ikke gerne, at kærligheden var lidt mere frodig i ens liv? Eller glæden grønnere? Eller freden mere rodfæstet? Eller tålmodigheden mere blomstrende? Venligheden mere frugtbar osv.

Det er bl.a. det, pinsen handler om. Det er det, Helligånden som livgiveren kommer for at give liv i vores liv.

Vi har måske ofte anstrengt os for at blive mere kærlige, fredsommelige, tålmodige osv. De fleste har så nok også opdaget, at det som regel kun hjælper lidt eller en kort tid. Så blev det ca. det samme som før.

Et frugttræ kan ikke anstrenge sig, ikke arbejde hårdt, ikke knokle på og beslutte sig for, hvor store og fine frugter det vil bære i år. For det er Gud, der giver væksten.

Lige så lidt kan vi ved beslutsomhed, anstrengelse eller ved at hive os selv op ved håret fremtvinge de frugter, vi ofte længes efter og derfor stræber for at opnå.

Det glædelige

Det glædelige er, at det behøver vi heller ikke. Det er Åndens frugter. Ikke vores resultater. Det er det liv, Helligånden, som Livgiver, frembringer i os, hos os og gennem os. Også her giver Gud væksten.

Det, der behøves fra vores side, er ca. det samme som fra frugttræets: Stikke rødderne dybt ned til Åndens kildevæld. Lade saftens fylde folde vore blade ud som små paraboler. Vende dem mod Skaberens sol, der skinner på os og varmer vores kind. Søge ly for storm og blæst i troen på Sønnen Jesus Kristus.

Og så roligt og tålmodigt hver dag lade sig fylde af den saft og kraft, som Den Treenige Gud giver os. Det er alt, vi behøver. Så kommer frugterne ”af sig selv”, dvs. ved Guds usynlige kraft. Ved Ånden. Ved Livgiveren.

En dag vil vi opdage, at hvad der før var trist og tomt, nu er fyldt af Livgiver-Åndens herlige frugter. Da er det blevet pinse i vort hjerte. Da er dit livs skov blevet rigtig grøn.

Må du få en rigtig glædelig pinse, fyldt af Livgiveren og frugten.

Af Poul A. Beck
Freelance-præst
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​