0 indlæg det seneste døgn
to ting:
Luther ønskede at erstatte de forskellige latinske messeled med gode tyske salmer.
Og selvfølgelig skaber han som den kunstner han o g s å er. (Propagandistisk er et skævt ord i denne sammenhæng).
Et andet er at salmerne er med til at bane vej for reformationens budskab. De propaganderer, kan man sige.
Lisbet Foss
www.mingler lisbet foss.dk
Send artiklen Hvorfor har vi en salmebog? til din ven.
Hvorfor har vi en salmebog?
En salmebog bliver til gennem et kommissionsarbejde, hvor en sagkyndig kreds af teologer, musikere, littertaer m.v. fremlægger et forslag, hvor gamle kernesalmer indgår sammen med et passende udvalg af nye skud på salmernes stamtræ, skriver Niels Jørgen Kobbersmed. -
- Arkiv
Læs også
Annonce
flexblock
TEMA: Spørg om kristendom
Læs hele temaet her
Andre temaer
Her er artiklen i temauniverset
Eksterne links
Skrevet af
For Martin Luther blev salmedigtingen et vigtigt "propaganda"-middel til udbredelse af reformationen, skriver cand.theol. Niels Jørgen Kobbersmed i kristendom.dks brevkasse
Spørgsmål:
Kære brevkasse
Hvorfor har vi en salmebog, og hvordan fik vi den?
Hilsen Natascha
Svar:
Kære Natascha
Martin Luther så de store muligheder i salmesangen på modersmålet. Han nærede ingen illusioner om, at almindelige mennesker kunne overkomme hverken økonomisk eller praktisk at læse hans tykke bøger. Men at synge de kristne sandheder ind i folket, se, det var en anden sag. Salmedigtingen blev et vigtigt "propaganda"-middel til udbredelse af reformationen.
Annonce
Selv om de første danske salmebøger var kaotisk ordnede og for eksempel havde mange dubletter, det vil sige to eller tilmed flere udgaver af samme salme, blev de banebrydende.
Siden 1500-tallet har det været en selvfølge, at den danske kirke har sin faste og autoriserede samling af salmer til brug ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Principielt må der kun synges fra denne samling ved ordinære gudstjenester, og organisten er ikke forpligtet til at spille til andre tekster.
Det følger af den omstændighed, at folkekirken er et trossamfund, nemlig en evangelisk-luthersk kirke, at den må have en nøje afgrænset samling af godkendte salmer, som skal være let tilgængelige. Man kan ikke synge hvad som helst, og ingen skal behøve at gå på nettet eller på biblioteket for at finde, hvad der skal synges ved den og den kirkelige handling eller til søndagens gudstjeneste. De står i salmebogen.
Sidst fik vi en ny salmebog i 2002, taget i brug i de fleste kirker pinsedag 2003. Den seneste salmebog gør ikke de tidligere ulovlige. Der findes stadig enkelte menigheder, der synger efter 1953-salmebogen.
En salmebog bliver til gennem et kommissionsarbejde, hvor en sagkyndig kreds af teologer, musikere, litterater med videre fremlægger et forslag, hvor fornuftigvis alle gamle kernesalmer indgår sammen med et passende udvalg af nye skud på salmernes stamtræ.
Efter at have indhentet biskoppernes anbefaling indstiller kirkeministeren kommissionens forslag til kongelig autorisation, sådan som man kan se det i Den Danske Salmebog på siden næst efter titelbladet - og vups! så har vi fået en ny salmebog.
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Kobbersmed,
sognepræst
Kære brevkasse
Hvorfor har vi en salmebog, og hvordan fik vi den?
Hilsen Natascha
Svar:
Kære Natascha
Martin Luther så de store muligheder i salmesangen på modersmålet. Han nærede ingen illusioner om, at almindelige mennesker kunne overkomme hverken økonomisk eller praktisk at læse hans tykke bøger. Men at synge de kristne sandheder ind i folket, se, det var en anden sag. Salmedigtingen blev et vigtigt "propaganda"-middel til udbredelse af reformationen.
Siden 1500-tallet har det været en selvfølge, at den danske kirke har sin faste og autoriserede samling af salmer til brug ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Principielt må der kun synges fra denne samling ved ordinære gudstjenester, og organisten er ikke forpligtet til at spille til andre tekster.
Det følger af den omstændighed, at folkekirken er et trossamfund, nemlig en evangelisk-luthersk kirke, at den må have en nøje afgrænset samling af godkendte salmer, som skal være let tilgængelige. Man kan ikke synge hvad som helst, og ingen skal behøve at gå på nettet eller på biblioteket for at finde, hvad der skal synges ved den og den kirkelige handling eller til søndagens gudstjeneste. De står i salmebogen.
Sidst fik vi en ny salmebog i 2002, taget i brug i de fleste kirker pinsedag 2003. Den seneste salmebog gør ikke de tidligere ulovlige. Der findes stadig enkelte menigheder, der synger efter 1953-salmebogen.
En salmebog bliver til gennem et kommissionsarbejde, hvor en sagkyndig kreds af teologer, musikere, litterater med videre fremlægger et forslag, hvor fornuftigvis alle gamle kernesalmer indgår sammen med et passende udvalg af nye skud på salmernes stamtræ.
Efter at have indhentet biskoppernes anbefaling indstiller kirkeministeren kommissionens forslag til kongelig autorisation, sådan som man kan se det i Den Danske Salmebog på siden næst efter titelbladet - og vups! så har vi fået en ny salmebog.
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Kobbersmed,
sognepræst
| Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener. |
