Frelsen er ikke et individuelt projekt

Metoderne trækker på meditative teknikker, som løfter mennesket ud af dets bundethed til den konkrete fortid med de begrænsninger, erfaringen kan sætte, og kan lukke op til en kreativitet, som udspringer af menneskets dybereliggende bevidsthedslag og give basis for intuitive spring frem mod nye muligheder.

Forfatterne indskriver sig således i Human Potential Movement (HPM), der om en del af new age-bevægelsen arbejder med individets selvudvikling.

Disse bekendtskaber har skærpet min opmærksomhed på de korrektiver, et kristent menneskesyn og en teologisk eller religionsvidenskabelig faglighed har at bibringe det selvudviklingskrav, der møder os på arbejdspladser, i familieforhold og samfundsforståelse.

Opmærksomhedspunktet ud fra en bekendende kristen position er menneskesynet.  I en kristen kontekst kan menneskets værdi ikke være et mål, der skal opnås ved forandring via selvudvikling, men værdien beror på det uforanderlige – Guds kærlighed.

Når tilværelsens lidelse og smerte i selvudviklingslitteratur fremstilles som en mangel, der kan overvindes ved bevidsthedens hjælp, det vil sige ved at fokusere på nuet og trække sig tilbage i egen væren, betyder dette samtidig at trække sig bort fra det andet menneske. Lidelsesfrihed er ikke nogen garanti i kristendommen, men derimod løftet om ikke at være alene i lidelsen – Intet ”kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” (Romerbrevet 8, 39)

I selvudviklingens frelsesforståelse bliver frelsen et individuelt projekt. Den kristne vision er, at individets frelse er en del af verdens frelse. Mennesket frelses ikke ud af verden eller på bekostning af verden og de andre, men med verden, alt, hvad Gud har skabt.

Selvudviklingen beror på, at mennesket allerede har alle muligheder og alle kræfter og blot skal sørge for at fjerne forhindringerne i sig selv, for at disse kræfter kan få frit løb. En personlig Gud er fraværende i selvudviklingslitteratur og dermed også muligheden for, at Guds kraft kan være menneskets styrke.

Ud fra en religionsvidenskabelig og teologisk, faglig vinkel er der grund til at være opmærksom på den ukritiske brug af åndelige teknikker, løsrevet fra deres religionsmæssige kontekst og dermed også fra deres egen implicitte forståelse af liv og død, Gud og menneske, verden og kosmos. Teknikkerne er stærkt virkende og er ikke neutrale redskaber, og der er derfor behov for forbrugeroplysning i forhold til de mange udbud på selvudviklingsmarkedet.

Der ligger en udfordrende, men også afklarende opgave i at være i dialog med de mange selvudviklingstilbud fra et kristent og kirkeligt ståsted. Opgaven ligger der både til den enkelte, personligt, eksistentielt og fagligt, og den ligger der som en opgave for en kristen kirke i undervisning, sjælesorg og diakoni og i prædiken.