23. april 2008
Bedegrupper i cyberspace er et af de religiøse tilbud på internettet, som tiltrækker amerikanerne
I USA er internettet blevet en konkurrent til kirkerummet. Flere end 23 millioner amerikanere besøgte en religiøs hjemmeside i februar, viser en ny undersøgelse af markedsanalysefirmaet ComScore, hvilket er en stigning på 18 procent i forhold til februar sidste år. Det skriver
TheEarthTimes.com. Et af de fænomener, som trækker mange besøgende, er
online prayer groups, bedegrupper på nettet. Websiden
facebook.com har lige nu mere end 500 bedegrupper og på
myspace.com har antallet rundet de 1000.