Send artiklen Hvor bor Gud? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor bor Gud?

Man skal passe på med at sige, hvor Gud bor eller befinder sig. Uanset hvad man siger, så slår ordene ikke til. Når det derfor hedder, at Gud er i himlen, så betyder det ikke, at Gud er et bestemt sted, skriver biskop Steen Skovsgaard.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock
5 debatindlæg Hold mig opdateret

Gud er os lige så nær som luften omkring os, skriver biskop Steen Skovsgaard i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Siger Bibelen noget om, hvor Gud bor? Jeg mener: bor han i himlen, som man ofte hører? Hvordan ved man det?

Venlig hilsen
Vic

Svar:

Kære Vic

Annonce
Jeg kan huske for mange år siden, at én af mine drenge, som vel var 4-5 år, efter aftenbønnen spurgte mig: "Far, hvor er Gud egentlig henne?"

Jeg blev lidt paf, for hvad svarer man dog, men jeg svarede - nok lidt tøvende: "Gud er alle steder". "Alle steder?" - spurgte han. "Ja", svarede jeg - lidt mere tøvende, for jeg kunne godt høre, at det var lidt diffust. "Er han så også inde i lampen?" "Jo", svarede jeg endnu mere usikkert. "Og nede under bilen?." "Jo, men..", og nu ville forsøge at sige lidt mere. "Også inde i Peter Pedal?" - det var sådan en lille tøjbamse han havde, med kugler indeni. Og så raslede han med den, lyste op og sagde: "Jo, det er han. Jeg kan høre ham!" - sagde han glad.

Så man skal passe på med at sige, hvor Gud bor eller befinder sig. Uanset hvad man siger, så slår ordene ikke til. Når det derfor hedder, at Gud er i himlen, så betyder det ikke, at Gud er et bestemt sted.

Det bedste er nok at sige, som Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 17 vers 20-26, hvor han taler om, at Faderen er i ham, og han er i Faderen. Gud er i os, og vi er i Gud. Derved bliver Gud aldrig et objekt, som vi kan gøre til genstand for observation, eller som vi kan pakke ind, hverken i en dukke eller kasse. Vi kan ikke engang pakke Ham ind i en kirkebygning.

Så måske er åndedraget den bedste beskrivelse af forholdet mellem Gud og os. Gud er os lige så nær som luften omkring os. Og i den forstand - altså som luften omkring os - er vi i Ham. Vi lever i Ham, også selvom vi ikke kan se Ham eller tænker over det hele tiden. Som luften er Han blot til stede, trofast og nærværende og livgivende.
Men for at vi kan leve, må vi indånde luften. Hvis vi ikke gør det, dør vi.

På samme måde må vi også lade Gud tage bolig i os. Vi må åbne vore hjerter og munde og alle vore sanser for Ham, for at Han kan leve i os og vi i Ham. Med andre ord: Så stor er Gud og lige så altomfattende som luften, vi indånder.

Med venlig hilsen
Steen Skovsgaard,
biskop over Lolland-Falster Stift

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvor bor Gud?

Anonym, publiceret d.13/05 14:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor bor Gud?
Da Gud har skabt det rum-tids kontinuum, som vi lever i, har Gud altså eksisteret før tid og rum blev skabt. Det betyder, at Gud bor uden for tid og rum. Vi opfatter kun det fysiske rum med vore fysiske sanser, men kan ikke "se" det, der eksisterer uden for tiden og rummet. Det er med andre ord det fysiske rum, der fungerer som et "skjold", der forhindrer os i at se bagom rummet ind i det ikke-fysiske rum, hvor Gud eksisterer og altid har eksisteret.
Del Link

Re: Hvor bor Gud?

Anonym, publiceret d.13/05 20:56 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor bor Gud?
En adventist jeg kendte mente, at der er et slags hul ude ved stjernetågen ved orion, gennem dette hul og ind igennem en tunnel kom man til paradiset med det himmelske Jerusalem.I dette paradis skulle Gud bo som en konkret fysisk person om givet af lige så konkrete engleskarer. Så bombastisk kan tro også være.
Del Link

Re: Hvor bor Gud?

Anonym, publiceret d.16/05 12:07 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor bor Gud?

Gud bor i dig selv hvis du har sagt ja til Gud, og derved er Han at finde over alt, over alt.

Længre er den ikke.

Hej.
Del Link

Re: Hvor bor Gud?

Anonym, publiceret d.17/05 10:22 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor bor Gud?
Jeg er ikke adventist, men bare et ganske almindeligt troende menneske i den danske folkekirke, som jeg også jævnligt er bruger af. Men jeg kan også fortælle om adskillige oplevelser af Gud og Guds nærvær og nådegave ved at kigge på stjernehimmelen ligesom jeg også har mange andre steder i naturen, hvor jeg selv føler mig meget, meget lille og ydmyg. Og som en ekstra lille pointe vil jeg lige tilføje, at jeg også har set og mærket noget helt, helt specielt ved Orion og Orions bælte. Cassiopeia forresten også, selvom det var en helt anden oplevelse - måske lidt "himmelsk royal".

KNUS fra Helene
Del Link

Re: Hvor bor Gud?

Anonym, publiceret d.13/03 13:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvor bor Gud?
Ja. Gud har mange manifestationer. Også, da han i sin tid gjorde mig til atheist, af en eller anden grund. Senere blev jeg dog taget til nåde, og fik lov at blive medlem af "Den Katolske Internationale"(rom.-kat. Kirke).

Men det alene, løste ikke alle problemer i livet. Og dog. Under en dyb familiemæssig krise, hvor jeg havde behov for at være alene med mine tanker, sad jeg ude på bøhlandet i Sverige og kiggede op gennem det åbne soltag i bilen.

Pludselig fik jeg impulsen, der løste problemet, og kunne køre hjem, opstemt som aldrig før i mit liv.

Siden dengang har jeg altid opfattet Mælkevejen som "Guds Lange Skæg".

Guds Fred!
Del Link

flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
splitblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

De svarer


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​