Travlhed kommer ikke udefra. Travlhed kommer indefra.

Når vi har så travlt, som vi har, så skyldes det, at der er mange fordele ved travlheden. For det første slipper vi for at være sammen med vore børn. For det andet slipper vi for at være sammen med vor elskede. Og for det tredje slipper vi i travlheden for at tænke tirrende tanker om død og evighed.

Det bekymrer mig, at vi besætter vor fritid med travlhed. Hvad gør folk, når de kommer hjem fra arbejde? Moren skal til aerobic i hallen og faderen til finere etnisk madlavningskursus på skolen. Og skal de ikke det, ifører de sig Danmarks nye nationaldragt. Den rød-hvide joggingdragt og løber rundt i vor smukke natur, tramper vegetationen ned, skræmmer vildtet bort, har fråde omkring munden og et åndedræt, som om de så pornofilm.

Et rigtigt menneske er i vort samfund et aktivt menneske, et menneske, der hele tiden er i gang. Men travlheden har flere ofre end krig og terror.

Vi har altid tid til det, vi har lyst til. Og når vi ikke besøger vore gamle, må det skyldes, at stort hus, karriere og motion er vigtigere for os end vore forældre. Mange børn ser ikke meget til deres forældre, fordi de bringes i institution kl. 7 og hentes kl. 18. Selvfølgelig har vi tid til mere samvær med vore børn. De må til enhver tid være vigtigere end hus, karriere og selvrealisering.

En pris for travlheden er skilsmisserne. Hvert tredje ægteskab ender i en skilsmisse. Hvorfor? Fordi ægtefællerne ikke går nok i seng med hinanden.

Det er så trættende at høre ægtepar fortælle om, hvor meget de burde gøre for deres børn. Burde de ikke også tænke: Hvad kan vi gøre for hinanden? Samlejer holder skilsmissen væk.

For god ordens skyld, må jeg hellere tilføje, at det skal være med ens elskede. Men sex er en pligt i ægteskabet. Man behøver ikke absolut have lyst. Tænk på, hvor meget vi gør hver eneste dag, som vi ikke har lyst til. Gør rent, tømmer skraldespande, snakker med svigermor og så videre.