Eftersom det var Paulus, der opfandt kristendommen, har Jesu disciple ikke haft mulighed til at kende filosofien om treénigheden - kun fra Solguden Mithra, som også var treénig

Mange tak for dit svar. Tilbage er for mig så kun, om senerer teologiske overvejelser kan være forpligtende for kristne? Om ikke kirkerne står sig ved at holde sig til den mest oprindelige kristendom - Jesu egen tro på Gud?

Jo, Claes - men HVAD mente Jesus? Når man tænker på, at den nuværende bibeloversættelse fra 1988 blev godkendt af dronningen i 1992 - efter at forskellige kirkesamfund havde haft 4 år og foretaget over 600 rettelser (Kilde: Kriste-ligt Dagblad)til at få DET man siger i kirken til at stemme overens med DET man læser i Bibelen i stedet for at sige i kirken, hvad der står i bibelen, ja, så er det jo noget svært for os at vide, hvad Jesus sagde, og hvad man skal tro.
Bibelen er redigeret gang på gang på de store kirkemøder alt efter, hvad de verdslige kejsere, stormænd ect. mente.

Der er også en kommentar til Helge Kjær Nielsens svar i artiklen http://augsburgske.blogos.dk/2008/07/30/bibelen-treenighedslaeren-og-sloer/

Enten så tror man, at Gud findes, eller også så gør man ikke!

Og det er kun muligt at kende Gud, hvis man tror at Han findes.

Men for at gøre det hele lidt mere finurligt, så er Gud ikke synlig, andet i Sit skaberværk.
Han er Ånd.

Gud er elektronet i atomet.
Gud er Planeterne i universet.
Gud er alt og i alt.

Uden Gud, var og er der intet.

Men alt det, er komplet umuligt at rumme, for et lille menneske og et lille menneskes hjerne.

Derfor lod Gud et menneske fødes. - Dette menneske, blev født af en ganske almindelig, men from og troende kvinde.

Mennesket var ikke skabt ved samleje, som er det naturlige, men ved undfangelse ved Guds egen Ånd. - Helligånden.

På denne måde, kunne dette menneske, være både Gud og menneske, på én gang.
Men vigtigere. - Dette menneske, kunne på menneskelig vis og med menneskelig sprog, forklare os om Gud og vise os Guds kærlighed og barmhjertighed.
Det menneske kunne være menneske og samtidig forklare og vise os Gud.
Den ubegribelige, urummelige, uudtømmelige Gud.

At vi så ikke altid forstod Gud, selvom Jesus forklarede det, ja, det viser jo bare vores begrænsning.

Men hvis man læser nogle af salmerne (22 og 69 og andre), så vil man kunne se, at denne Guds Ånd, talte gennem David, om Ham, som skulle komme (Mere end 1000 år efter David)

Hvis man læser Profeten Esajas, som levede 600 år før Kristi fødsel, så vil man se, at den samme Guds Ånd, som talte gennem Esajas (Samme ånd som talte gennem David), læs Esajas 53-58 og andre, fortalte om det, der skulle komme, 600 år senere.

Gud er Ånd og når denne Ånd kommer og tager bo i et menneske, så bliver dette menneske, et sendebud for den levende Gud.

Det specielle ved Jesus Kristus, var, at Han var Guds enbårne søn. - At Han, som den eneste, er undfanget ved Guds egen Hellige Ånd og at Han kendte Gud.

Men ethvert menneske, som er døbt med Helligånden, får lov til at kende Gud og blive bror med Jesus Kristus.

Kan du se sammenhængen?

Gud Fader. Gud Søn. - Som begge sidder i Himlen, hvorfra Sønnen skal komme og dømme verden.
Og Gud Ånd, som er her på jorden, for at lede mennesker til Gud.

Helligånden, som Han kaldes, er Guds Ånd og Han er her på Jorden.
Gud er IKKE på Jorden.
Jesus er IKKE på Jorden.

Men Helligånden er her på jorden, for at dømme, så vi omvender os og rense de troende, så de bliver værdige til at indtræde i Guds nærvær, efter deres død i legemet.

Den, der er døbt med Helligånden, kender Gud og kan ikke synde.
Den, der ikke er døbt med Helligånden, kender ikke Gud og synder, fordi han lytter til verdens ånd og sig selv.

Og dåb i vand, er ikke det samme som dåb i ild (Helligåndens dåb, er dåben i ild)

Dette har nutidens kirke, desværre, glemt.

Vanddåben rengør sjælen, så den tilhører Gud.
Ilddåben lutrer sjælen, så den helliggøres.

Det er derfor, der i Bibelen står så meget om troslydighed og at adlyde Helligånden.

Men det er en hel anden sag og den er der ikke så mange, der er interesseret i......

At Johannes 10:30 siger, at "jeg og Faderen er ét" betyder vel ikke, at de har det samme væsen, men kun, at de er i overensstemmelse med hinandens synspunkter, og mere ligger der ikke i det. Naturligvis kendte de første kristne ikke noget til treenighedsbegrebet, idet de første kristne tilbad Jahve, hvilket man kan udlede ved at læse Åbenbaringen kapitel 19. Her er halleluja nævnt fire gange. Halleluja betyder "lovsyng Jah". Jah er den forkortede form på Guds navn Jahve eller Jehova. Treenighedsdogmet blev først grundfæstet i det fjerde århundrede. Hvis treenigheden var en korrekt teologisk konklusion ville Guds navn ikke have optrådt i Det Nye Testamente, og slet ikke i Åbenbaringen, som er skrevet lang tid efter Jesu død og opstandelse. Se eventuelt i ordforklaringen under halleluja i den autoriserede bibeludgave af 1992.