0 indlæg det seneste døgn
frikirkerne er mere FRI, i deres udøvelse af deres Guds-tjenester.
Folkekirken er vel mere bundet.
Og ikke kristne kræfter, kan til tider få magt i folkekirken,
Der var engang en præst, der troede for meget i nogles øjne,
det var et eller andet med, at han sagde: at han døber TIL,
i stedet for døber I.
Ja hans samvittighed sagde ham at han skulle gøre det på sin måde,
men det blev han fyret for at ville.
Så lige modsat, var der en præst der slet ikke troede på Gud, ham havde man til gengæld svært ved at fyre.
Altså ham der troede, blev fyret,
ham der ikke troede beholdte man.
javascript:void(0)
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvad adskiller frikirker fra folkekirken? til din ven.
Hvad adskiller frikirker fra folkekirken?
Generelt er det én af frikirkernes fordele, at man har meget aktive medlemmer, der ofte frivilligt og ulønnet varetager mange af de opgaver, som præster i folkekirken udfører, skriver Kurt E. Larsen i kristendom.dks brevkasse. –
- Leif Tuxen.
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener. |
Læs også
Eksterne links
Emneord for denne artikel
Frikirker adskiller sig fra folkekirken ved eksempelvis læremæssige forskelle eller ønsket om at kunne prædike anderledes, skriver lektor og præst Kurt E. Larsen i kristendom.dks brevkasse
Spørgsmål:
Hvad er forskellen på en frikirke og vores almindelige kirke? Har frikirken bestemte præster?
Svar:
En frikirke er en kristen menighed, der har valgt at stå uden for Folkekirken.
At man har valgt det, kan skyldes læremæssige forskelle. Måske mener menigheden at kun voksne, bevidste troende bør døbes – og da dette er i modsætning til Folkekirkens barnedåb, har menigheden ingen mulighed for at være i folkekirken.
Det kan også skyldes ønske om større frihed: En frikirke kan prædike og synge, hvad man vil. Man er ikke bundet af nogen biskop eller nogen liturgi eller nogen autoriseret salmebog.
Annonce
En frikirke kan derfor nogle gange ligne Folkekirken til forveksling, andre gange adskille sig meget betydeligt fra denne. Det er meget forskelligt, og det er helt op til menigheden selv.
En frikirke kan være ”anerkendt” af staten til at udføre bryllupper og føre kirkebøger – men man behøver ikke søge en sådan anerkendelse. Alle har ret til at danne en frikirke ud fra religionsfriheden i grundloven.
Som frikirke skal menigheden afholde alle sine udgifter selv – til gengæld er medlemmer af en frikirke fritaget for at betale kirkeskat til folkekirken.
En frikirke bestemmer selv, om man vil have en præst – flere præster eller ingen præst. Vil man have en præst, bestemmer man selv, hvem det skal være, hvilken uddannelse vedkommende skal have osv. Derfor må man sige, at frikirker ikke har bestemte præster. Nogle frikirker har som præster ansat højtuddannede, fuldtidsarbejdende teologer (som folkekirken). Andre frikirkers præster har ingen særlig uddannelse og får ingen særlig løn.
Generelt er det én af frikirkernes fordele, at man har meget aktive medlemmer, der ofte frivilligt og ulønnet varetager mange af de opgaver, som præster i folkekirken udfører.
Kurt E. Larsen,
lektor og præst
Hvad er forskellen på en frikirke og vores almindelige kirke? Har frikirken bestemte præster?
Svar:
En frikirke er en kristen menighed, der har valgt at stå uden for Folkekirken.
At man har valgt det, kan skyldes læremæssige forskelle. Måske mener menigheden at kun voksne, bevidste troende bør døbes – og da dette er i modsætning til Folkekirkens barnedåb, har menigheden ingen mulighed for at være i folkekirken.
Det kan også skyldes ønske om større frihed: En frikirke kan prædike og synge, hvad man vil. Man er ikke bundet af nogen biskop eller nogen liturgi eller nogen autoriseret salmebog.
En frikirke kan være ”anerkendt” af staten til at udføre bryllupper og føre kirkebøger – men man behøver ikke søge en sådan anerkendelse. Alle har ret til at danne en frikirke ud fra religionsfriheden i grundloven.
Som frikirke skal menigheden afholde alle sine udgifter selv – til gengæld er medlemmer af en frikirke fritaget for at betale kirkeskat til folkekirken.
En frikirke bestemmer selv, om man vil have en præst – flere præster eller ingen præst. Vil man have en præst, bestemmer man selv, hvem det skal være, hvilken uddannelse vedkommende skal have osv. Derfor må man sige, at frikirker ikke har bestemte præster. Nogle frikirker har som præster ansat højtuddannede, fuldtidsarbejdende teologer (som folkekirken). Andre frikirkers præster har ingen særlig uddannelse og får ingen særlig løn.
Generelt er det én af frikirkernes fordele, at man har meget aktive medlemmer, der ofte frivilligt og ulønnet varetager mange af de opgaver, som præster i folkekirken udfører.
Kurt E. Larsen,
lektor og præst
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Hvad adskiller frikirker fra folkekirken?
flexblock
Seneste Spørg om kristendom
Stillinger
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Ny leder søges til Bibellæser-Ringen i Danmark
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Højskoleforstander søges til Rønde Højskole og Efterskole
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
Organist søges til Østerlars og Gudhjem kirker
-
Sognepræst søges til Fyn
-
Teamleder søges til dynamisk kirke i Etiopien
-
1 lærer samt 1 pædagogisk medarbejder til et barselsvikariat søges til Peterskolen
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
